Forbundsformand i 3F, Per Christensen, fortsætter i spidsen for fagforbundet.
Det står klart, efter at 729 delegerede tirsdag eftermiddag genvalgte den 62-årige formand på 3F's ordinære kongres i Aalborg.
Det skriver 3F i en pressemeddelelse.
Sammen med Per Christensen blev forbundsledelsen også genvalgt bestående af næstformand Tina Christensen, forbundssekretær Henning Overgaard og Søren Heisel samt hovedkasserer Ulla Sørensen.
Per Christensen glæder sig til at fortsætte arbejdet til fordel for 3F's medlemmer.
"Det er et kæmpe privilegium at være en del af ledelsen af vores forbund og det fællesskab på over en kvart million medlemmer, som det hele handler om," siger forbundsformand Per Christensen og fortsætter:
"Vi fortsætter den linje, der er lagt af kongressen – et stærkt 3F og et vedkommende 3F. Med argumenterne i orden og den danske model i ryggen. Jeg glæder mig til arbejdet."
Per Christensen har været forbundsformand i 3F siden 2013, hvor han afløste Poul Erik Skov Christensen.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Centrale aktører med indspark til forhandlinger: "Nu skal man ikke vakle og lave slingrekurs"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet

























