Debat

AE: Sådan får vi flere unge i uddannelse

Kommunale samarbejder med virksomheder, støtte til at færdiggøre en uddannelse og solid grundfinansiering af FGU skal hjælpe unge uden for uddannelse og job, skriver Mie Dalskov Pihl.

Flere steder i landet har man held med at tilbyde unge på kanten af uddannelsessystemet en mere praksisrettet og virksomhedsnær dagligdag, skriver Mie Dalskov Pihl. (Arkivfoto)
Flere steder i landet har man held med at tilbyde unge på kanten af uddannelsessystemet en mere praksisrettet og virksomhedsnær dagligdag, skriver Mie Dalskov Pihl. (Arkivfoto)Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Mie Dalskov Pihl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

50.000 unge under 25 år står uden for uddannelse og job. Faktisk er gruppen så stor som næsten 77.000 unge, hvis vi også tæller de 25-29-årige med.

Det er en menneskelig og økonomisk katastrofe. Menneskeligt, fordi det er spild af gode liv og talentmasse. Økonomisk, fordi gruppen gennem en stor del af livet risikerer at stå uden for beskæftigelse og være på overførselsindkomster.

Fundamentet lægges i folkeskolen. Vi har i vores analysearbejde vist, at lave karakterer ved afgangsprøverne karakteriserer dem, der ikke har en uddannelse som 25-årige.

Fra andre analyser ved vi, at trivsel og karakterer hænger sammen. Det er især børn af ufaglærte, der har dårligere trivsel i skolen og samtidig i ringere grad får en ungdomsuddannelse bagefter. Men indretningen af folkeskolen løses ikke med et snuptag, selv om det er et enormt problem, når vi efter ti års skolegang ikke formår at give flere unge gode muligheder for at få en uddannelse efter afgangsprøven.

Derfor vil jeg udfolde tre andre forslag, som politikere, kommuner og uddannelsessteder kan lade sig inspirere af her og nu: Kommunale samarbejder med virksomheder, støtte til at færdiggøre en uddannelse og solid grundfinansiering af FGU.

Kommunale samarbejder med virksomheder

Flere steder i landet har man held med at tilbyde unge på kanten af uddannelsessystemet en mere praksisrettet og virksomhedsnær dagligdag.

Hvis FGU'en skal samle de unge op og vise dem, hvad en ungdomsuddannelse kan, så skal finansieringen være i orden.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchef, AE

Det sker for eksempel i Hjørring. Her tilbyder man gennem samarbejdsprogrammet Ungegarantien blandt andet de unge praktik- og læringsforløb i virksomhederne. De unge kan få lov at prøve noget andet og få afklaret egne evner og ønsker og måske få en læreplads.

I Sønderborg er jobcentret gået sammen med erhvervsskolen og lokale virksomheder om at fast-tracke ufaglærte unge ledige ind i byggebranchen. Flere af de unge har tilmed fået læreplads i den virksomhed, hvor de begyndte som ufaglærte.

Støt de unge i at færdiggøre deres uddannelse

Én ting er indgangen til uddannelserne. En anden ting er det, der sker undervejs. For det største problem er faktisk ikke at få unge ind på uddannelserne. Problemet er, at alt for mange falder fra.

Over 70 procent af dem, der ikke har en ungdomsuddannelse som 25-årige, har faktisk været påbegyndt en. Det peger på, at vi skal være bedre til fastholde og støtte de unge.

Den udfordring har man taget op i Viborg, hvor erhvervsskolen Mercantec har ansat såkaldte bedsteforældre til at være mentorer for udfordrede og frafaldstruede unge. Her er frafaldet faldet drastisk. Sådanne ordninger kunne sagtens udbredes til hele landet.

Giv FGU'erne solid grundfinansiering

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) startede i august 2019 som et forberedende tilbud til unge under 25 år. Med FGU'en samlede man en række forskellige tilbud til unge med det formål at hjælpe de 50.000 unge uden job og uddannelse videre.

Desværre er FGU'en kommet dårligt fra start. I 2021 blev der optaget en tredjedel færre elever end i 2020, og det er en udvikling i den helt forkerte retning. Ikke kun fordi det betyder, at der er tusindvis af unge, der ikke får gavn af FGU'en som den trædesten, det skulle være, men fordi FGU'ens økonomi er tilrettelagt efter markant flere elever.

Temadebat

Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.

Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort den mindre Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.

Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter hvor og hvordan, der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.

Mange skoler har haft underskud, og der har været mange fyringer af lærere. Det skaber ikke kun ustabilitet for institutionerne – det rokker ved kvaliteten på uddannelsen. Svingende økonomi er et dårligt udgangspunkt for både høj pædagogisk kvalitet og relationsarbejdet.

Oveni kommer, at mange institutioner ifølge Deloittes beregninger har behov for massive bygningsinvesteringer. Samtidig peger flere i sektoren på, at tilskuddene per elev er for lave eller sammensat uhensigtsmæssigt.

Flere gange har FGU'en fået særlige tilskud på finansloven. Det har reddet økonomien for mange skoler, men det har været lappeløsninger. Hvis FGU'en skal samle de unge op og vise dem, hvad en ungdomsuddannelse kan, så skal finansieringen være i orden.

Vi er nødt til at sikre en solid grundfinansiering eller en anden taxametermodel. Lige nu risikerer stop and go-finansieringen at spænde ben for de politiske ambitioner.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00