AE: Fortids-Lars indførte massive besparelser, hvad kan vi forvente af nutids-Lars?

I sin regeringsperiode sparede Lars Løkke Rasmussen samlet 3,5 milliarder kroner på gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser over hele landet. Hvad kan vi forvente af Moderaterne, når det kommer til uddannelse, spørger Mie Dalskov Pihl.

Den måde Løkke underprioriterede og forringede uddannelsessektoren på fra 2016 til 2019 er ikke en retning, der vil styrker Danmarks økonomi, skriver Mie Dalskov Pihl. — Den måde Løkke underprioriterede og forringede uddannelsessektoren på fra 2016 til 2019 er ikke en retning, der vil styrker Danmarks økonomi, skriver Mie Dalskov Pihl.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mie Dalskov Pihl

Særlig rådgiver for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Under valgkampen har Moderaterne forslået en række tiltag som omlægning af SU’en, flere uddannelsespladser på områder, hvor der mangler nyuddannede og indførelsen af borgerpligt til de unge. Derudover vil de samle ungdomsuddannelserne på samme institution og indføre 12 års undervisningspligt.

En række forslag de selv kalder for "indsprøjtninger" til uddannelsessektoren og argumenterer for, at det er den rette vej til at fremtidssikre Danmarks sammenhængskraft, økonomi og dannelse.

Problemet er bare, at vi ikke ved om der følger penge med. Erfaringer med Løkkes førte uddannelsespolitik taler tværtimod for massive besparelser.

Ny partifarve

Som statsminister var han med til at indføre besparelse på i alt 3,5 milliarder kroner på uddannelse, når man ser på de samlede besparelser på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser fra 2016 til 2019 sammenlignet med niveauet i 2015.

Hvad vi kan forvente af Løkke denne gang?
Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker, AE

Størstedelen af besparelserne kom fra et omprioriteringsbidrag, der betød årlige nedskæringer på to procent for alle skoler og institutioner. Udover omprioriteringsbidraget var der også en række centrale besparelser på for eksempel indkøb, udbudslov samt en række specifikke besparelser på henholdsvis ungdomsuddannelsesområdet og på de videregående uddannelser.

Erfaringen dengang var, at besparelserne kostede dyrt på kvaliteten af uddannelserne – og det går i sidste ende udover væksten og velstanden i samfundet.

En kvalitetsforringelse på en årgang af alle nyuddannede på en procent, vil koste mere end 200 millioner kroner om året i tabt velstand. Den måde Løkke underprioriterede og forringede uddannelsessektoren på fra 2016 til 2019 er ikke en retning, der vil styrker Danmarks økonomi. Tværtimod. Det er netop gennem uddannelse og opkvalificering, at vi kan skabe vækst og velstand.

Man kan håbe på, at Lars Løkkes nye partifarve kan være med til at forbedre hans tilgang til uddannelserne, selvom Moderaterne endnu ikke har meget konkret uddannelsespolitik på hylderne.

Derfor er spørgsmålet fortsat, hvad vi kan forvente af Løkke denne gang?

Læs også