Debat

AE: Vi kan stille alle børn lige i folkeskolen, hvis vi investerer i den

Uddannelse er adgangsbilletten til et godt voksenliv, og det starter i folkeskolen. Desværre spiller den negative sociale arv stadig en stor rolle i folkeskolen, og derfor skal der investeres mere i folkeskoler med mange udsatte børn, skriver Mie Dalskov Pihl.

Vi skal som samfund investere mere i de skoler og elever, der ikke lykkes. Det kan blandt andet ske gennem målrettede indsatser og to-lærerordninger, skriver Mie Dalskov Pihl.
Vi skal som samfund investere mere i de skoler og elever, der ikke lykkes. Det kan blandt andet ske gennem målrettede indsatser og to-lærerordninger, skriver Mie Dalskov Pihl.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mie Dalskov Pihl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alt for mange unge får ikke en uddannelse. I gennemsnit er det hver femte 25-årige, der ikke har fuldført mindst en ungdomsuddannelse.

At stå uden en uddannelse på tærsklen til voksenlivet betyder dårlige odds for at klare sig godt i arbejdslivet.

Dermed bliver manglende uddannelse både dyr for den enkelte, men også for samfundet, fordi man typisk har dårligere arbejdsmarkedstilknytning og lavere indkomst. 

Den familie, du fødes i, har desværre stadig stor betydning for dine chancer for, hvordan du klarer dig i uddannelsessystemet. Børn af forældre med kort uddannelse eller dårlig arbejdsmarkedstilknytning har markant dårligere chancer for at få en uddannelse.

Den negative sociale arv spiller stadig en stor rolle i samfundet.

Folkeskolen er en af nøglerne til at løse problemet. Folkeskolen er nemlig et af de steder, hvor vi for alvor har en chance for at gøre op med den negative sociale arv. Men det kræver, at vi tør tage livtag med de udfordringer, vi kender.

Mange ufaglærtes børn mistrives
En forudsætning for at lære noget er, at man er glad for at gå i skole. Men der er markante forskelle på, hvordan eleverne trives, og hvordan de klarer sig i skolen. Børn af ufaglærte har mere ondt i skolelivet end børn af akademikere. Mange mobbes eller har fysisk ondt i maven.

Vi skal investere mere i de elever, der har behov for en ekstra indsats. Alle elever skal lære at læse, skrive og regne, uanset hvor de kommer fra.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Til afgangsprøverne klarer elever fra hjem, hvor forældrene har lange uddannelser, sig markant bedre. Det gælder også i de mindre klasser.

Jeg havde selv en klasselærer engang, der sagde, at den eneste måde han kunne behandle os ens på, var at gøre forskel.

Vi er nødt til at erkende, at eleverne kommer i folkeskolen med vidt forskellige forudsætninger. Vi skal investere mere i de elever, der har behov for en ekstra indsats. Alle elever skal lære at læse, skrive og regne, uanset hvor de kommer fra. Kun på den måde kan vi dæmme op for den negative sociale arv – og på den måde stille alle børn lige.

Flere midler til skoler med udsatte børn
Det handler om kvaliteten af undervisningen. Som samfund skal vi investere flere ressourcer i de skoler og de elever, der ikke lykkes. Der er mange forskellige håndtag at trække i.

En mulighed er at tilføre flere midler til de skoler, der har de mest udsatte elever. Engang var skolen den institution, hvor man mødte hinanden på tværs af sociale klasser, men den blandede skole er på tilbagetog. En del af forklaringen er, at vi bor mere og mere opdelt. En anden er, at flere børn går i fri- og privatskole.

Begge dele trækker i retning af, at de mest ressourcestærke elever går på én type skoler, mens de mest udsatte elever går på andre skoler.

Læs også

Rockwoolfonden viste sidste sommer, at der var en tendens til at de dygtigste lærere søgte ansættelse på de mest attraktive skoler. Det er de mest ressourcestærke børn, der får undervisning af de mest ressourcestærke lærere. En løsning kan være at gøre det mere attraktivt for de dygtigste lærere at tage et job på de udsatte skoler. 

Sidst – men ikke mindst – skal det være muligt for skolerne og kommunerne at sætte målrettet ind med særlige indsatser over for de elever, der har behov det. Det kan være elever, der trives dårligt eller fagligt falder bagud.

Tolærerordninger eller andre former for målrettede indsatser af enten faglig eller social karakter er bud på løsninger. Følgeforskningen har mange bud på indsatser, der virker. For eksempel intensive sprogforløb eller særlige indsatser i matematik.

Fremtidens folkeskole skal sikre et godt fundament til videre uddannelse for alle børn. Uddannelse er adgangsbilletten til et godt voksenliv.

Temadebat: Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?

Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale tests og undersøgelser som TIMSS 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.

Er det behov for ændringer af folkeskolen igen, eller skal folkeskolereformen fra 2014 have mere tid og ro til at blive implementeret? 

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Jesper Bergman, direktør, TeachFirst
  • Agi Csonka, formand, Børnerådet
  • Rasmus Edelberg, formand, Skole og Forældre
  • Thomas Gyldal , formand, Børne- og undervisningsudvalget i KL
  • Caroline Holdflod, forperson, Lærerstuderendes Landskreds
  • Jens Joel (S), undervisningsordfører
  • Esben Kullberg, sekretariatschef, Foreningsfællesskabet Ligeværd
  • Gro Emmertsen Lund, ph.d. og konsulent, Taos Associate og en del af NO!SE
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne
  • Camilla Louise Lydiksen, direktør, ADHD-foreningen
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
  • Jacob Mark (SF), undervisningsordfører
  • Mai Mercado (K), undervisningsordfører
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut
  • Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
  • Nicklas Hakmann Petersen (ALT), uddannelsesordfører
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Lotte Rod (R), undervisningsordfører
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Charlotte Rønhof, formand, Rådet for Børns Læring
  • Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Mette Thiesen (NB), undervisningsordfører
  • Anders Thorsen, skolelærer
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00