Afgangsprøven tegner til at blive reformens værdipolitiske stridspunkt
Per Bang Thomsen
JournalistDet står der om afgangsprøven i regeringens reformudspil:
Folkeskolens afgangsprøver skal afspejle, at 9. klasse ikke blot er afslutningen på folkeskolen, men også begyndelsen på videre uddannelse. Prøverne har betydning for, hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvilken indsats eleverne lægger i fagene.
Regeringen foreslår derfor, at afgangsprøverne får et mere virkelighedsnært fokus og en moderne form, hvor brug af it, gruppeprøver samt tværfaglige-, projekt- og produktorienterede prøver fylder mere. Den øgede brug af it skal eksempelvis ske gennem selvrettende skriftlige digitale prøver i udvalgte fag.
Derudover skal afgangprøverne forenkles. Regeringen vil igangsætte et
udredningsarbejde med henblik på at vurdere muligheden for færre og bedre prøver med mindre censur - herunder i forhold til målet, om at lærerne skal være mest muligt sammen med eleverne.
Regeringen foreslår også, at afgangsprøverne skifter navn til "9. klasseprøver" for at understrege, at der ikke er tale om afslutningen på et uddannelsesforløb.
Skal folkeskolens afgangsprøve være en stopprøve, hvor det kun er de elever, der består, som får lov til at fortsætte videre på gymnasiet eller erhvervsskolen?
Eller skal den derimod være en mere praksisnær prøve, hvor eleverne i fællesskab løser konkrete projekter, såsom at udsmykke et plejehjem eller udarbejde en engelsk hjemmeside for en lokal virksomhed?
Den værdidebat blev vagt til live igen torsdag, da Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i fællesskab meldte ud, at eleverne skal have mindst karakteren 2 i dansk og matematik for at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Ellers skal de på ekstrakurser og bestå en omeksamen, før de kan få lov til at fortsætte.
Uddannelse
