Aftalen om 5.000 studiepladser skaber akut behov for flere studieboliger

BOLIGAFTALE: Det akutte behov for studieboliger blusser op i kølvandet på aftalen om at skabe flere studiepladser. Danske Studerendes Fællesråd kritiserer, at man ikke vægter nybyggeri i den nye boligaftale, men S lover flere studieboliger i kommende aftale.

Det var en glædelig nyhed, da et enigt Folketing for nylig kunne præsentere en aftale om at oprette 5.000 nye studiepladser allerede i år og næste år.

Men der eksisterer et akut behov for flere betalelige studieboliger – et behov, der vil stige kraftigt med aftalen om flere studiepladser.

Derfor undrer Danske Studerendes Fællesråd og Dansk Byggeri sig over, at der ikke er planlagt opførelse af flere studieboliger i den nye boligaftale.

“Det er kritisk, at der ikke er sat penge af til nybyggeri af studieboliger,” siger Sebastian Kaldahl, der er økonomisk konsulent i Dansk Byggeri og fortsætter:

“På den ene side vil man lave flere studiepladser, men på den anden side vil man ikke sørge for boliger til dem. Når man siger A, må man også sige B.”

Boligaftale mangler nybyggeri
Med et stort flertal blev aftalen om at renovere de almene boliger for 30,2 milliarder frem mod 2026 i går vedtaget i Folketinget.

Trods boligmangel i de større byer forhandlede politikerne i denne omgang ikke om Nybyggerifonden, hvori der er midler til at bygge nye almene boliger, men kun om Landsbyggefonden, som går til renovering af de almene boliger.

“Det er et stort problem, at man i forbindelse med boligaftalen for 2020 hverken sætter yderligere midler af til nyt byggeri, eller benytter midler fra Landsbyggefonden til at bygge nye studieboliger i boligaftalen. Det har politikerne bemyndigelse til at gøre, men valgt at lade være med trods det stigende behov,” siger Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

“Boligministeren taler meget om, at vi skal have blandede byer. Men vi oplever, at vores byer bliver gjort mere og mere utilgængelige. Lige nu er vi i en situation, hvor SU'en bliver mindre værd, og boligpriserne stiger.”

Med coronakrisen aktualiseres problemstillingen endnu en gang, for med den nylige politiske aftale om at skabe flere studiepladser stiger behovet for studieboliger yderligere. Derudover betyder coronakrisen, at flere unge end normalt formentlig vil søge ind på en videregående uddannelse, når de ikke har samme udsigt til at få arbejde eller rejse ud i verden.

“De 5.000 nye studiepladser er jo en glædelig nyhed, og det er godt for økonomien på lange bane. Men det københavnske boligmarked er ikke gearet til at modtage måske 3.000 ekstra mennesker, der har indkomst på SU. Vi har for få studieboliger og for høj husleje,” siger Sebastian Kaldahl fra Dansk Byggeri.

S: Lover flere studieboliger
Ifølge Henrik Møller, boligordfører for Socialdemokratiet, ville de først prioritere at få aftalen om de 30 milliarder til renovering af den almene sektor på plads, blandt andet for at sætte gang i økonomien. Og derfor var Nybyggerifonden ikke en del af forhandlingsgrundlaget.

Men I kunne jo prioritere at forhandle om at bygge nye almene boliger, når nu der er mangel på billige boliger og studieboliger, for det sætter jo ligeledes gang i hjulene?

"Vi har prioriteret det, der stod på ventelisten (Landsbyggefondens venteliste over renoveringer, red.), hvor vi over en kort periode i 2020 og 2021 har afsat over 18 milliarder, der kommer ud at arbejde med det samme. Nybyggerifonden er også en del af aftalen, men den del kommer til at ske i løbet af efteråret." 

Der er et presserende behov for flere studieboliger i landets største byer, som vil vokse yderligere med den politiske aftale om flere studiepladser. Vil I fokusere på at bygge flere studieboliger på landsplan, når man skal forhandle om Nybyggerifonden?

"Ja, det kan jeg være helt klar på. Udgangspunktet er, at der er et stort behov for billige boliger i større byer. Vi vil bygge 110.000 nye boliger, og studieboligerne er en del af det element. Men vi har allerede lavet andre tiltag i København, eksempelvis sørget for, at man ikke nedlægger de små boliger, sådan som man gør i andre byer, netop af hensyn til de studerende. Men Nybyggerifonden løser ikke hele problemet, det handler også om rammerne for kommunerne og det private byggeri," siger Henrik Møller.

De Radikale Venstre så dog gerne, at man havde forhandlet om Nybyggerifonden allerede nu:

"Vi havde gerne lavet en aftale om Nybyggerifonden om at bygge flere almene boliger allerede nu. Men det er jo regeringen, der vælger om de vil tage den i anvendelse. Men man skal også passe på med, hvor meget man sætter gang i hjulene. Det er jo ikke byggeriet, der er hårdest trængt," lyder det fra boligordfører Jens Rohde, der tilføjer, at Radikale Venstre også vil gå efter at få bygget flere studieboliger i de kommende forhandlinger.

Akut behov for 22.000 boliger 
Allerede sidste sommer lød det akutte behov for studieboliger på 22.000 ifølge en undersøgelse fra Dansk Byggeri. Ud af 65.000 nye studerende.

På lidt over et årti år er der kommet 50 procent flere studerende, men andelen af studieboliger er ikke fulgt med udviklingen. Ser man på dækningsgraden – andelen af boliger til antallet af studerende – er den i Storkøbenhavn faldet de seneste fem år. Cirka hver femte studerende i København bor i en ungdomsbolig, mens det i Aalborg er hver tredje.

“Det er en meget presset situation, for den akutte efterspørgsel – altså nye studerende, der ved studiestart mangler en bolig – er høj, og det nye tiltag vil blot få efterspørgslen til at stige yderligere,” siger Sebastian Kaldahl, der står bag Dansk Byggeris undersøgelse af de studerendes boligmuligheder.

Som bekendt er boligpriserne i især København og Aarhus steget støt i årevis. Ser man på lejeboliger på det private marked, er huslejen for en toværelses lejlighed på fem år steget med 31 procent. Knap hver femte studerende har boligudgifter, der overstiger deres SU.

“Boligmarkedet er vanvittigt i de større byer. Folk betaler let 6-7000 for et at bo i noget der tilnærmelsesvist kan betegnes som et kosteskab. Den eneste måde, man kan sænke priserne, er ved at bygge flere boliger. Og med de almene boliger kan man lettere sikre, at det er en huslejepris, man kan betale med en SU,” lyder det fra Johan Hedegaard Jørgensen.

Nye tiltag: Planlov og midlertidige boliger
I København er der siden 2010 kun kommet 5.140 flere små boliger under 74 kvadratmeter, hvilket er en stigning på 2,7 procent. Man har dog et mål om at bygge 12.000 nye studieboliger før 2030, hvoraf 7.500 skal være almene boliger.

"Det er godt, man bygger flere studieboliger, men det er bare ikke nok. Der er rigtig mange års efterslæb, fordi man i mange år ikke har bygget nye studieboliger. Derudover er jo over ti år til de er færdige, hvor der i mellemtiden kommer flere studerende til. Så hvis man ser på dækningsgraden, vil den i 2030 være på 16 procent," siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Desuden bliver det nuværende problem ikke løst af fremtidige boliger, lyder det fra Sebastian Kaldahl.

I 2017 ændrede man planloven i København, så det blev lettere at lave nye midlertidige studieboliger såsom Bjarke Ingels’ containerhjem eller Copenhagen Village, begge på Refshaleøen. Boligerne bliver sat op for en tiårig periode i områder, der alligevel ikke bliver benyttet for øjeblikket.

Men i alt er der blevet lavet mindre end 300 midlertidige studieboliger i København.

“Det er et problem i København, at byggesagstiden overskrider det fastsatte servicemål. For der er både et godt fundament og en god dialog mellem bygherrer og kommune. Men der går for langt tid, fra at man vil bygge, til man kan gå i gang med arbejdet – både for midlertidige og faste studieboliger,” siger Sebastian Kaldahl.

“Det kræver politisk handling meget hurtigt, hvis problemet ikke skal eskalere, og det ville have været helt oplagt, at man havde sat gang nybyggeriet af de almene studieboliger nu.”

Myten om de kræsne studerende
En ofte nævnt kritik er, at de studerende blot skal søge uden for byernes centrum, hvor der er et hav af betalelige boliger. De studerende er simpelthen for kræsne, lyder det.

Men ser man på tallene, tyder det på at være en myte. 

“En fordom lyder på, at de studerende hellere vil bo i København end i Roskilde. Men når vi ser på tallene, følger antallet af nytilflyttende studerende i Roskilde rimelig godt antallet af optagede,” forklarer Sebastian Kaldahl fra Dansk Byggeri.

“Det er svært at få en bolig i hele københavnsområdet, også selvom man søger mod Tårnby eller Hvidovre.”

CIU, Centralindstillingsudvalget i Storkøbenhavn og i Roskilde, har en venteliste, der er steget fra 11.000 unikke ansøgere i 2013 til 16.000 i 2018. Og mange af boligerne ligger i Ballerup, Tingbjerg og Hillerød. Boligerne uden for København kræver cirka et års anciennitet, mens man i København skal have stået på listen omkring to år for at få tildelt en studiebolig.

I øvrigt handler placeringen ikke bare om bekvemmelighed. Dansk Byggeris undersøgelse viser, at afstanden fra studiet hænger tæt sammen med risikoen for at droppe ud.

“Jo længere man bor fra studiet, jo større risiko er der for at droppe ud,” siger Sebastian Kaldahl.

Forrige artikel Ugens Profil: Michael Esmann Ugens Profil: Michael Esmann Næste artikel Regeringen holder fortsat SU-eksperter hen i uvished Regeringen holder fortsat SU-eksperter hen i uvished