Akademikerne og FA: Efteruddannelsessystemet skal nytænkes

DEBAT: Den teknologiske udvikling fordrer et nyt og moderniseret efteruddannelsessystem, skriver Lars Qvistgaard og Mariane Dissing fra Akademikerne og FA. De giver her tre bud, der kan forbedre systemet. 

Af Lars Qvistgaard og Mariane Dissing
Hhv. formand for Akademikerne og adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Nye trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter står for døren. Denne gang er temaet fremtidens voksen- og efteruddannelsessystem (VEU).

Set i lyset af de to seneste runder trepartsforhandlinger om henholdsvis arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og sikring af tilstrækkelig arbejdskraft i fremtiden kan efteruddannelse umiddelbart lyde som et mindre vigtigt tema. 

Men det er det ikke. Tværtimod.

Faktisk har efteruddannelse aldrig været vigtigere end netop nu, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet løber historisk hurtig. Robotter overtager flere og flere manuelle jobs, kunstig intelligens napper opgaver fra de højtuddannede, og helt nye jobtyper blomstrer op i kølvandet på de teknologiske landvindinger.

Det er en udvikling, som stiller store krav til omstillingsparathed og tilpasningsevner hos den danske arbejdsstyrke. Derfor er det afgørende, at arbejdsstyrken klædes godt på. Det gælder ikke bare fra første dag i den lokale folkeskole til dagen, hvor det akademiske eksamensbevis kommer i hus, men igennem hele livet. Og for hele arbejdsstyrken.

Det er nemlig ikke kun fremtidens, men også nutidens, arbejdsstyrke, der skal have solide og fremtidsorienterede efteruddannelsesmuligheder - også i offentligt regi. Modsat risikerer vi at blive løbet over ende af udviklingen og dermed miste arbejdspladser til udlandet.

Ulige vilkår 
Desværre er det nuværende offentlige efteruddannelsessystem ikke gearet til at understøtte arbejdsstyrkens løbende omstilling. Det modsvarer ganske enkelt ikke det moderne arbejdsmarkeds behov for efter- og videreuddannelse.

En af de store udfordringer er, at det offentlige efteruddannelsessystem i dag ikke tilbyder medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrund lige vilkår. Det er nemlig kun ufaglærte og faglærte, der har mulighed for at få lønrefusion, mens medarbejdere med videregående uddannelser og deres arbejdsgivere selv må finansiere efteruddannelse fuldt ud. 

Den ulige behandling af arbejdsstyrken er et problem, fordi også vidensintensive medarbejdere i høj grad oplever, at den teknologiske udvikling presser deres kompetencekrav lodret i vejret.

Den uddannelse, de tilegner sig i dag, skal løbende holdes vedlige og suppleres med nye kompetencer. Det kan eksempelvis være en højtuddannet medarbejder, som godt nok er avanceret IT-bruger i en mindre virksomhed, men som på grund af udviklingen har behov for flere konkrete IT-kompetencer for at kunne løse nye IT-opgaver.

Fremtidssikret model
Derfor er det bestemt positivt og nødvendigt, at regeringen har sat voksen- og efteruddannelsessystemet på dagsorden. Men det er langt fra ligegyldigt, hvordan vi indretter fremtidens system.

Det centrale spørgsmål er, om vi skal banke lidt rust af det eksisterende system, give det lidt olie og klat-male det hist og pist, eller om skal vi vælge en helt ny og fremtidssikker model?

Vi mener så afgjort det sidste.

Tre konkrete fokuspunkter
Pointen er, at et bredt udvalg af relevant efteruddannelse i offentlig regi er nødvendigt for hele arbejdsstyrken. Kompetenceudvikling er ganske enkelt et af de vigtigste redskaber, vi har til at styrke virksomhedernes og arbejdsstyrkens konkurrenceevne.

Konkret bør de kommende trepartsforhandlinger derfor fokusere på, hvad der skal til, for at VEU-systemet bliver gearet til forandringerne på arbejdsmarkedet. Hvordan sikrer vi, at systemet formår at levere den kompetenceudvikling, som virksomhederne og deres medarbejdere har brug for nu og i fremtiden?

Et andet vigtigt fokusområde for forhandlingerne bør være, hvordan vi udvikler en bæredygtig model for et landsdækkende udbud af korte, fagspecifikke efteruddannelsesforløb for medarbejdere, der har brug for at opnå eller vedligeholde specialistkompetencer. Her er det oplagt at inkludere private kursusudbydere, der ofte har en branchespecifik viden, som de offentlige udbydere ikke har. 

Et tredje fokusområde bør være at udvikle nye nationalt dækkende finansieringsmodeller, der ikke udelukker videreuddannede i at få VEU-godtgørelse, men som sikrer lige vilkår for offentlig efteruddannelse uanset uddannelsesbaggrund. 

Skal favne hele arbejdsmarkedet
Uanset om man er ufaglært, faglært eller vidensintensiv medarbejder er det afgørende, at fremtidens offentlige efteruddannelsessystem tilbyder et langt bedre match mellem udbuddet af kompetenceudvikling og arbejdsmarkedets behov, end det er tilfældet i dag.

Et velfungerende offentligt efteruddannelsessystem er netop kendetegnet ved, at det er sammenhængende, agilt og i stand til at reagere hurtigt på skiftende kompetencebehov. Og ikke mindst, at det favner hele arbejdsmarkedet og skaber lige vilkår for alle. Det er vejen til en fleksibel og omstillingsparat arbejdsstyrke og til et højere velstandsniveau i Danmark. 

Derfor er de kommende trepartsforhandlinger en enestående mulighed for at vælge mellem fremtidens eller fortidens VEU-system. Mellem en Tesla eller en Trabant.

Forrige artikel Rektor: Lad os styrke uddannelsen af skolelederne Rektor: Lad os styrke uddannelsen af skolelederne Næste artikel Debat: VEU er nøglen til fremtidens digitale arbejdsmarked Debat: VEU er nøglen til fremtidens digitale arbejdsmarked
Forstå sagen om følgeforskning til FGU

Forstå sagen om følgeforskning til FGU

OVERBLIK: FGU slog dørene op for nye elever i august sidste år. Men hvorfor er den sat i verden, og hvad går uenigheden om følgeforskning på? Altinget Uddannelse forklarer her sagen kort.