Debat: Vi bør diskutere de studerendes digitale fodspor

DEBAT: Hvis vi både vil udnytte værdien i uddannelsesdata og beskytte individets rettigheder, er der brug for en bred samtale om, hvordan vi vil arbejde med dataen, skriver Nicki Brøchner og Rune Heiberg Hansen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Af Nicki Brøchner og Rune Heiberg Hansen
Initiativtagere til det danske learning analytics netværk og henholdsvis fuldmægtig og områdechef i Danmarks Akkrediteringsinstitution

Danmarks 1,25 millioner elever og studerende efterlader omfattende digitale fodspor på deres uddannelsesvej. Men hvem der bruger, ejer og kontrollerer disse spor, er et mudret billede.

Hvis vi både vil udnytte værdien i uddannelsesdata og beskytte individets rettigheder, er der behov for en bred samtale om, hvad vi vil med uddannelsesdata og inden for hvilke rammer, vi vil arbejde med det.

Vores bud er, at uddannelsessektoren ser til sundhedssektoren og knæsætter et princip om, at det er den enkelte elev og studerende, der skal have ejerskab og kontrol over data om egen læring.

Digitalisering efterlader data
Studerende og elever har til alle tider efterladt spor i studieadministrative systemer. Men over de seneste årtier er stadig mere undervisning og dialog mellem studerende, undervisere og uddannelsesinstitutioner blevet digitaliseret. Dette efterlader omfattende mængder af data.

De fleste med børn i folkeskolen kender digitale læremidler, hvor eleverne øver sig på for eksempel matematik eller dansk, og hvor programmet tilpasser sværhedsgraden til den enkelte. Samtidig bruger skoler og uddannelsesinstitutioner digitale platforme for dialog med elever og studerende. Men hvad sker der med al den data, det genererer? Hvem bruger den enkeltes baggrundsdata, karakterer og meget andet – og til hvad?

Værdi for den enkelte, samfundet og virksomheder
Med eksisterende data og teknologi kan man i dag med god træfsikkerhed forudsige, om individuelle studerende vil gennemføre en uddannelse – eller falde fra. Næste runde bliver at kombinere registerdata med realtidsdata fra digitale læreplatforme og for eksempel institutionernes WiFi-netværk. Det har i flere år været hverdag i udlandet, og mange danske institutioner ser nu på mulighederne for lignende systemer.

Ligeledes kan man forudsige, om den enkelte vil få succes med sin uddannelse eller ej, og man kan i stigende grad målrette undervisningen til den enkelte. Algoritmer kan se, om studerende keder sig eller begejstres. Igen er det allerede i dag virkelighed ude i verden. Og det kan hurtigt komme til Danmark.

Uddannelsesdata rummer muligheder med stor potentiel værdi både for den enkelte, samfundet samt private virksomheder. Men før vi kommer dertil, bør vi diskutere, hvad vi vil bruge de teknologiske muligheder til. For det er ikke nødvendigvis alt, der er muligt, som vi også finder rimeligt eller godt.

Diskussion om ejerskab, kontrol og etik halser efter
Formålet med at bruge data om den enkelte elev og studerende bør være at forbedre uddannelser og at påvirke til ønsket adfærd. Hvis data for eksempel peger på en forhøjet risiko for frafald, kan institutionen justere på undervisningstilrettelæggelsen, underviseren kan have forstærket fokus på individuelle eller grupper af studerende, og den enkelte studerende kan varsles om risikoen og hjælpes til at ændre egen adfærd. Det forudsætter, at den studerende har tillid til og forstår brugen af data.

Udviklingen i hvor meget data, der indsamles om den enkelte elev og studerende, går hurtigt. Det samme gør udviklingen i hvad uddannelsesdata kan bruges til. Desværre halser diskussionen om ejerskab, kontrol og etik bagefter. Hvis værdien af data skal indfris, skal dette billede vendes.

Se mod diskussionen af sundhedsdata
Diskussionen om uddannelsesdata kan med fordel lade sig inspirere af diskussionen om sundhedsdata. For på sundhedsområdet har vi en stærk tradition for at forholde os til ejerskab og kontrol.

Som med sundhedsdata bør grundprincippet for uddannelsesdata være, at det er den enkelte, der ejer og kontrollerer brugen af egen data. Men det bør også være et princip, at vi bruger uddannelsesdata til at udvikle og forbedre. Præcis som vi gør med sundhedsdata.

I dag er uddannelsesdata altovervejende struktureret efter administrative og tekniske logikker. Det gør grundlæggende individet til en biperson i egen data. Det er systemet, der er i centrum. Og ofte er systemet mere tilfældigt end planlagt.

Hvad vil vi bruge data til?
Ud over at få styr på ejerskab og kontrol over data har vi også behov for at drøfte, hvad vi som samfund og uddannelsessektor vil bruge data til og under hvilke forhold.

Vores udgangspunkt er, at data bør bruges til at understøtte den enkeltes læring og personlige udvikling. Elever, studerende, undervisere og ledere bør bruge data til at understøtte fagligt begrundede handlinger. Data bør ses som et redskab til at understøtte myndige individer.

Derimod bør det enkelte datapunkt ikke bruges som entydigt udtryk for virkeligheden. Dertil er virkeligheden alt for kompleks, hvilket også betyder, at hverken studerende eller undervisere bør bedømmes på baggrund af data alene. Samtidig skal vi drøfte etikken i brug af data. Hvis data peger på, at en studerende er i stor risiko for at falde fra, skal man så sige det til den studerende?

Digitaliseringen af undervisning er globalt set en stor og hastigt voksende industri. I Danmark har vi en oplagt mulighed for at udnytte vore stærke pædagogiske traditioner kombineret med en god tradition for at håndtere persondata sikkert og konstruktivt. Den kombination rummer et stort potentiale for at kunne gentage vores succes fra medicinalindustrien i uddannelsessektoren. Hvis vi får styr på data.

Forrige artikel Friskolelærerne: Brug for aftale om arbejdstiden Friskolelærerne: Brug for aftale om arbejdstiden Næste artikel Studenterforkvinde: Vi jages i et åndløst system i jagten på øget arbejdsudbud Studenterforkvinde: Vi jages i et åndløst system i jagten på øget arbejdsudbud
  • Anmeld

    Trine Jeppesen · Praktiserende Læge

    I drømmer ikke om hvor vigtig kontrol og ejerskabs diskussionen er.

    Jeg ved ikke hvilken retssikkerheds pricipper forfatterne henviser til når der tales om at vi i det danske sundhedsvæsen har en stærk tradition for at det er individet der har kontrol og ejerskab over brug af personlige oplysninger. Intet kunne være længere fra sandheden. Danskerne har absolut ingen indsigt i sekundær anvendelse og deling af deres personlige helbredsdata CPR henførbart.
    Og hvor bliver man bare bekymret når der står at en algoritme nu skal forudsige dit bars potentiale og medvirke til at påvirke barnet til en ønsket adfærd så de kan få "succes" med deres uddannelse.
    Jeg ved ikke og Nicki og Rune har børn i det danske uddannelsessystem. Men tænk hvis hvis i blev kaldt ind i 6 klasse og fik beskeden - algoritmen kan forudse at lille Albert ikke har det store potentiale. Hans chancer for succes er små. Vi foreslår at vi allerede nu taler om realistiske jobmuligheder i fremtiden - inden vi kaster for mange penge efter noget Albert aldrig vil opnå. Desuden har vi kopieret alle Alberts data over i en forskningsdatabase. Det kan man gøre uden forældrenes samtykke - fordi vi kalder det forskning af væsentlig samfundsmæssig betydning og forskning er altid et ædelt formål. Her samkører vi i staten personhenførbart Alberts data til individuelle overvågnings formål - for at kende den enkelte borgers træk på de offentlige ydelser. Vi samarbejder også kommercielt med virksomheder i udlandet på at bruge profiler som Alberts til udvikling af fremtidens AI på området. Det tiltrækker vækst til Danmark. Det gør vi selvfølgelig identificerbart. Derfor kan det godt være at Albert bliver kontaktet en dag fordi vi gerne vil vide lidt mere om hans type. Det er forskning - naturligvis. Ikke individregulering fyfy - det må man jo ikke. Sådan er virkeligheden i sundhedsvæsenet - og måske også i skole systemet.

  • Anmeld

    Trine Jeppesen · Praktiserende Læge

    Læs: borgernes rettigheder, kontrol og ejerskab i sundhedsvæsenet

    http://denoffentlige.dk/node/56097

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig datamalkeko for dataherremænd

    Som talt ud af mit hjerte...

    Jeg får nøjagtigt de samme tanker som Trine Jeppesen. Det er et helt urealistisk skønmaleri af tilstandene på sundhedsområdet, der fremføres her. Lad os for Guds skyld ikke kopiere de tilstande til undervisningsområdet, det er til at få mareridt af den tanke.

    Ud over, at det er et mareridt at løse datasikkerhedsproblemerne - det kan ikke lade sig gøre - så lægger man op til endnu engang at træde ind over privatlivsgrænsen - helt uden tilladelse.

    Ser man nogen steder i indlægget omtalt, at elever og studerende skal give samtykke til, at der samles data om dem? Så hvad mener man egentligt med dette?:
    "Vores bud er, at uddannelsessektoren ser til sundhedssektoren og knæsætter et princip om, at det er den enkelte elev og studerende, der skal have ejerskab og kontrol over data om egen læring."
    Det hænger ikke rigtigt sammen - sådan rent logisk, vel?

    Hele indlægget handler jo om, at elever og studerende netop IKKE skal have ejerskab - for hvis de skulle det, ville man jo slet ikke indsamle alle disse data på identificerbart niveau uden personernes tilladelse.

    "Med eksisterende data og teknologi kan man i dag med god træfsikkerhed forudsige, om individuelle studerende vil gennemføre en uddannelse – eller falde fra. Næste runde bliver at kombinere registerdata med realtidsdata fra digitale læreplatforme og for eksempel institutionernes WiFi-netværk"

    Og

    "Uddannelsesdata rummer muligheder med stor potentiel værdi både for den enkelte, samfundet samt private virksomheder."

    Her er vi nok ved indlæggets kerne: Økonomisk gevinst! Forklar venligst, på hvilken måde private virksomheder skal tjene penge på vore børns uddannelsesdata? Hvad har de at gøre her?

    Tanken giver mig kuldegysninger - vi er med fuld fart på vej ind i et totalitært kræmmersamfund, hvor dem, der sidder på data, har magten, og, som i Trivselsundersøgelserne, ligefrem lyver om, hvad man gør med data.

    Dette tilsyneladende velmenende debatindlæg er en ulv i fåreklæder, ganske som udviklingen på sundhedsområdet. Næste skridt bliver, at man vil koble uddannelsesdata med sundhedsdata - så kan man lynhurtigt sortere de "mindst egnede" fra og sælge dem som forsøgsdyr for dataindustrien, for det er åbenbart snart deres eneste eksistensberettigelse.

    Vi fratages vores værdi som bare mennesker, og anses efterhånden primært som dataråstoffer og forsøgsdyr af forskere, firmaer og myndigheder. Får det da aldrig ende med denne umenneskeliggørelse af samfundet?




  • Anmeld

    John Michael Foley

    Nicki og Rune rammer helt ved siden af.

    Artiklen efterlader et indtryk af at forfatterne ikke har ret meget forstand på det de skriver om. I artiklen står der f.eks til sidst, at Danmark har "en god tradition for at håndtere persondata sikkert og konstruktivt". Intet kunne være længere fra sandheden. Gentagne afsløringer og rapporter har dokumenteret at især offentlige myndigheder og styrelser m.fl. ikke er i stand til at passe på og sikre de milliader af oplysninger og data om hele samfundet og dets befolkning, der er tvangslagret og opbevaret i deres varetægt.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig dataslave for dataherremænd

    A benægter fakta....

    Det kunne være interessant at høre debatindlæggets forfatteres kommentar til f.eks. dette:
    https://www.computerworld.dk/art/242116/datatilsynet-tager-sig-til-hovedet-over-myndigheders-elendige-it-sikkerhed-reglerne-har-vaeret-gaeldende-i-snart-18-aar

    Så undrer man sig, som John Foley ovenfor, over, om forfatterne overhovedet har fulgt med på området. Hvis de har, så taler de jo mod bedre vidende - og så må man spørge sig selv hvorfor? Har det at gøre med, at der bare ikke MÅ være nogen som helst forhindringer for de lobbyistgrupper i Danmark, som allerede i samspil med diverse ministerier er i fuld gang med at sælge disse data, længe inden etik/datasikkerhed/jurabjørnen er skudt?

    Læs med om planerne her - de planer og glansbilleder, som præsenteres i udlandet, men som man går meget stille med dørene om i Danmark - for befolkningen skulle jo nødigt få øje på dem: http://denoffentlige.dk/staten-slipper-bremsen-vaekststrategi-med-dna-og-forsoeg-paa-mennesker

    Ganske vist er der her mest fokus på medicinske forsøg - men der er jo højtflyvende planer om, at alt, hvad der kan krybe og gå af dataregistre, skal køres sammen - og voila! - så venter der nok en Nobelpris en gang i fremtiden.

    Jeg kan opfordre til at læse lidt med på det norske datatilsyns personvernsblog, hvor en knap så ukritisk og lidt mere eftertænksom tilgang til de lovede dataeventyr får plads:
    https://www.personvernbloggen.no/2017/12/07/tanker-om-framtidas-helsevesen/

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig dataslave for dataslaveejere