Debat

Opråb: Vi mangler forskning, der kan sikre udsatte børn en god start på livet

Hvis vi som samfund skal lykkes med at give bedre og tidligere støtte til børn og unge i udsatte positioner, er der behov for, at politikerne på Christiansborg styrker den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning i de kommende forhandlinger om forskningsreserven, skriver Camilla Wang, Ditte Brøndum og David A. Pedersen.

Det er på tide at sætte skub i arbejdet med at realisere intentionerne i 'Børnene Først-reformen'. Forskningsordførerne skal derfor prioritere forskning, som kan komme børn og unge i udsatte positioner til gavn, skriver de tre aktører.
Det er på tide at sætte skub i arbejdet med at realisere intentionerne i 'Børnene Først-reformen'. Forskningsordførerne skal derfor prioritere forskning, som kan komme børn og unge i udsatte positioner til gavn, skriver de tre aktører.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Camilla Wang
Ditte Brøndum
David Adrian Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nicky er en udadreagerende dreng på otte år, som næsten hele sit liv har haft svært ved at lege og være sammen med andre børn. Nicky bor hjemme med sin mor, Karin, som er på kontanthjælp. Karin har i perioder betydelige misbrugsproblemer, lider af ADHD, som betød, at Nicky sidste år blev anbragt i familiepleje.

En anbringelse som desværre brød sammen få måneder senere, blandt andet fordi plejefamilien ikke viste sig at være i stand til at håndtere Nickys vredesudbrud og udadreagerende adfærd. Nu arbejder kommunen på højtryk for at finde et nyt anbringelsessted til Nicky.     

Nicky er et tænkt eksempel, som desværre hverken er urealistisk eller enestående. Alt for mange børn og unge i Danmark får ikke den gode og trygge start på livet, som de har brug for.

Mangel på omsorg, deltagelse i fællesskaber, stabile relationer og ikke mindst voksne, barnet kan læne sig op ad i svære situationer, risikerer at sætte spor i barndommen, ungdomslivet og langt ind i voksenlivet, for eksempel i form af skolefravær, afbrudte uddannelser og en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi må være ærlige og sige, at vores sikkerhedsnet har huller

Camilla Wang, Ditte Brøndum og David A. Pedersen
Hhv. forkvinde, Danske Professionshøjskoler, næstforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening og formand, De Anbragtes Vilkår

Det har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. I 2018 brugte kommunerne 16,4 milliarder kroner på børn og unge i udsatte positioner.  

Et socialt sikkerhedsnet med huller 

I Danmark gør vi allerede meget for at spænde et socialt sikkerhedsnet ud under Nicky og alle andre børn og unge i udsatte positioner, som har behov for hjælp. Eksempelvis anbringes cirka 13.500 børn og unge uden for eget hjem hvert år. Det kan være anbringelser i plejefamilier, på døgntilbud eller andre sociale foranstaltninger.  

Men vi, som repræsenterer de anbragte børn og unge, landets socialrådgivere og socialrådgiver-, pædagog- og læreruddannelserne, må være ærlige og sige, at vores sikkerhedsnet har huller, blandt andet fordi vi ved for lidt om, hvad der virker.

Forskningen på socialområdet målrettet børn og unge i udsatte positioner er i dag relativt begrænset og præget af kortsigtede og afgrænsede projekter. For eksempel ved vi alt for lidt om, hvordan anbragtes identitetsudvikling og trivsel set i et livsperspektiv understøttes bedst muligt, hvad der kendetegner de gode rammer for anbringelser og anbringelseshjem, hvordan man iværksætter den "gode anbringelse", samt hvordan man kunne have sikret Nicky en bedre sammenhæng mellem anbringelser og øvrige sociale indsatser, så man ramte rigtigt første gang.  

Læs også

Mere og bedre viden vil også give mening i et samfundsøkonomisk perspektiv. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i deres vidensgrundlag for forskningsinvesteringer (FORSK2025) fra 2019 identificeret et klart potentiale for, at mere praksisnær forskning på socialområdet kan bidrage til højere kvalitet i sociale indsatser målrettet børn og unge i udsatte positioner samt give en mere effektiv ressourceudnyttelse i forhold til de 16,4 milliarder kroner, som samfundet årligt anvender på området.  

Ny kortlægning bekræfter behovet for mere praksisnær forskning  

Vi bør som samfund sikre, at Nicky og andre børn og unge i udsatte positioner vokser op med den bedst mulige støtte og hjælp. Der er derfor brug for, at partierne på Christiansborg sætter ind og i de kommende forskningsreserveforhandlinger fokuserer på at lappe videnshullerne i sikkerhedsnettet.

Under sidste års forskningsreserveforhandlinger bad aftalepartierne om en vurdering af behovet for mere praksisnær forskning i børn og unge i udsatte positioner.  

Vi har som samfund en særlig forpligtelse til, at Nicky og alle børn og unge i udsatte positioner også får en god start på livet

Camilla Wang, Ditte Brøndum og David A. Pedersen
Hhv. forkvinde, Danske Professionshøjskoler, næstforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening og formand, De Anbragtes Vilkår

I en helt ny kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er det behov nu bekræftet af både aftagere og forskningsmiljøer. Så det er bare med at komme i gang.

Viden om, hvad der virker, er én forudsætning for, at socialrådgivere, pædagoger, lærere og andre kan arbejde professionelt med at fremme livskvaliteten og fremtidsmulighederne for børn og unge i udsatte situationer.  

Politikerne bør helt konkret prioritere en langsigtet opbygning og udvikling af den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning målrettet børn og unge i udsatte positioner.

Det vil sige den forskning, som udføres i tæt samarbejde mellem professionshøjskoler og praktikere i blandt andet landets socialforvaltninger og familieafdelinger og med inddragelse af nuværende og tidligere anbragte. Og hvor der er kort vej til, at forskningen bringes i direkte anvendelse af socialrådgivere, pædagoger, lærere i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner, og i uddannelsen af de selvsamme fagprofessionelle.

Professionshøjskolernes Nationale Center for Forskning i Udsathed blandt Børn og Unge (NUBU) er klar til at tage ansvar for en sådan indsats. 

Tid til at sætte skub i arbejdet med 'Børnene Først-reformen'

Heldigvis har der tidligere været politisk vilje til at hjælpe de mest udsatte børn og unge. Tilbage i maj 2021 indgik den tidligere regering og et bredt flertal af partier reformen 'Børnene Først'.

Her lød det blandt andet, at der er behov for at tage initiativ til etablering af nye strategiske samarbejder om forskningen på socialområdet, der kan fremme mere langsigtede satsninger i de kommende år. Desværre er der ikke sket meget på området siden.  

Det er på tide igen at sætte skub i arbejdet med at realisere intentionerne i 'Børnene Først-reformen'. Vi opfordrer derfor de nye forskningsordførere til, i de kommende forhandlinger, at prioritere forskning, som kan komme børn og unge i udsatte positioner til gavn.

Vi har som samfund en særlig forpligtelse til, at Nicky og alle børn og unge i udsatte positioner også får en god start på livet.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Wang

Forkvinde, Danske Professionshøjskoler, rektor, Professionshøjskolen Absalon,
cand.mag. i dansk og psykologi (Københavns Uni. 1997)

Ditte Brøndum

Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
Socialrådgiver

David Adrian Pedersen

Fhv. formand, De Anbragtes Vilkår, næstformand, Rådet For Socialt Udsatte
Bachelor i psykologi (Københavns Uni. 2021), ambulanceredder (Erhvervsskolen Nordsjælland 2010)

0:000:00