15 organisationer: Epx'en kræver en ny måde at forstå og vurdere gymnasial faglighed på

Peter Faber, Mads Samsing, Søren Heisel m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen nederst i debatindlægget
Hvad der udgør en gymnasial uddannelse, er ikke kun et teknisk spørgsmål. Det handler om, hvordan vi forstår faglighed, og om vi giver plads til, at epx kan udvikle sig som en ny og selvstændig uddannelsesform frem for blot at blive en kopi af det eksisterende system i ny indpakning.
I dag er vores forståelse af gymnasial faglighed tæt knyttet til bestemte strukturer: A-, B- og C-niveauer, klassiske fagrækker og vurderingsformer, der især måler analyse, abstraktion og skriftlig refleksion. Det har tjent os godt i mange år, men det er ikke givet, at denne model uden videre kan overføres til epx.
Epx er tænkt som en uddannelse, hvor praksis ikke blot er et supplement, men et bærende element. En uddannelse med sin egen pædagogik, sin egen didaktik og sit eget faglige fundament.
Vi må udvikle en udvidet vurderingsramme, der kan rumme hele bredden af faglig kvalitet.
Peter Faber, Mads Samsing, Søren Heisel m.fl.
Derfor er det naturligvis afgørende, at epx fortsat lever op til de samme A-, B- og C-niveaukrav som andre gymnasiale uddannelser, og at elever kan dokumentere progression på disse niveauer.
Men netop fordi epx bygger på en anderledes tilgang til undervisning, kan vi ikke nøjes med udelukkende at genbruge de eksisterende gymnasiale vurderingsmodeller.
Ny vurderingsramme er nødvendig
Som professor Ane Qvortrup har peget på i et debatindlæg om epx-didaktik, rækker de nuværende forståelser af faglig niveauinddeling og taksonomier ikke til at indfange de praksisfaglige dimensioner, der kendetegner de erhvervs- og professionsrettede kompetencer.
Hun fremhæver, at Bloom's taksonomi oprindeligt bestod af både kognitive, affektive og psykomotoriske domæner – men at vi i Danmark i praksis næsten udelukkende bygger på det kognitive. Det er ikke forkert. Men det er for snævert, hvis epx skal lykkes.
Derfor må vi udvikle en udvidet vurderingsramme, der kan rumme hele bredden af faglig kvalitet – både hvad eleverne kan forklare og analysere, men også hvad de kan udføre, vurdere og tage ansvar for i virkelighedsnære situationer.
En sådan ramme skal ligge inden for de eksisterende A-, B- og C-niveauer og netop understøtte, at epx anerkendes som en fuldt ud gymnasial uddannelse.
En sådan ramme skal samtidig kunne sandsynliggøre og dokumentere elevens niveau, så epx giver de kompetencer, der forventes i både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
Uden denne udvikling risikerer vi at bedømme epx ud fra det samme målesystem som de nuværende gymnasier. Og i så fald vil fag som pædagogik, teknologiforståelse eller forretningsforståelse aldrig fremstå som fuldt "gymnasiale" – ikke fordi de mangler kvalitet, men fordi vores definition af faglighed er for ensidig.
Vi må udvide vores forståelse
Det handler derfor ikke om at sænke eller hæve niveauet. Det handler om at udvide forståelsen af faglighed, så den matcher epx'ens formål og de uddannelser, den retter sig mod.
Det handler ikke om at sænke eller hæve niveauet. Det handler om at udvide forståelsen af faglighed.
Peter Faber, Mads Samsing, Søren Heisel m.fl.
Epx skal leve op til høje faglige ambitioner. Det gør den kun, hvis vi tør give plads til en ny måde at forstå og vurdere gymnasial faglighed på.
Netop her giver Qvortrups pointer et vigtigt afsæt: Vi har brug for en ny ramme for faglig progression – inden for de eksisterende niveauer, ikke fordi kvaliteten eller niveauet skal sænkes, men fordi den skal kunne måles på epx'ens egne præmisser.
Hvis vi lykkes med det, kan epx blive et reelt nybrud i ungdomsuddannelserne og ikke endnu en variant af de eksisterende gymnasiale uddannelser.
Men det kræver en udvidet vurderingsramme, der modsvarer og understøtter de niveauer, vi kender i dag, og anerkendes af de uddannelser, som epx skal forberede til – og som samtidig giver reel anerkendelse til den praksisfaglighed, der er central for epx'ens formål.
Indlægget er skrevet af
- Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal
- Mads Samsing, forbundsformand i HK
- Søren Heisel, forbundssekretær i 3F
- Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-forbund
- Nanna Højlund, næstformand i FH
- Signe Tychsen Philip, vicedirektør i DI
- Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv
- Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq
- Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i DA
- Aske Christiansen, formand i Erhvervsskolernes ElevOrganisation
- Karoline Ulfkjaer, formand i Landssammenslutningen af Handelskolelever
- Allan Kortnum, forperson for DEG – Lederne
- Bo Sejer Frandsen, bestyrelsesleder for DEG – Bestyrelserne
- Lene Kvist, formand for Danske SOSU-skoler
- Anette Poulsen, formand for Danske SOSU-skoler Bestyrelserne
Artiklen var skrevet af
Peter Faber, Mads Samsing, Søren Heisel m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen nederst i debatindlægget
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning
- Millionprojekt skal mindske skolefravær
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne






















