Alt for mange unge vælger en uddannelse, der tilfredsstiller alle andre end dem selv

Det forstår jeg godt, for på efterskolerne fokuserer man på at lære på flere forskellige måder, samtidig med at man har fokus på fællesskabets trivsel. Den balance er lettest at skabe, når man har de økonomiske og faglige ressourcer til det. 

Derfor bliver et efterskoleophold ofte til et gode, som kun de elever med en ressourcestærk baggrund oplever at kunne få. En virkelig ærgerlig sandhed for de værdier, der, langt hen ad vejen, karakteriserer efterskoleopholdene. Og som er stærkt nødvendige i vores uddannelsessystem.

Den praktiske, procesorienterede og fællesskabende skole er en del af svaret på det "hvorfor", vi i "Kære Linedanser" hører om. Accepten af behovet for at sænke farten skal være universel. Ellers bliver trivsel, eftertanke og refleksion ord, som kun elever med ressourcestærk baggrund oplever at have plads til.  

I min optik er det nødvendigt, at vi fastholder 10. klasserne i grundskolen og styrker 10. klassestilbuddene i kommunerne. Alle elever skal opleve, at de er i et uddannelsestilbud, hvor der er tid til at sikre givende undervisning og individuel uddannelsesvejledning for den enkelte elev.

Alt for ofte hører jeg voksne sige, at 10. klasse er "spild af tid"eller "dovent". Det er rent ud sagt en skør ting at fortælle os unge

Marie Holt Hermansen

Samtidig skal vi elever opleve, at der er tid til fællesskaber og processer i vores uddannelsestilbud. 

Alt for ofte hører jeg voksne sige, at 10. klasse er "spild af tid", "dovent" eller "noget der kun er for de elever, der ikke var dygtige nok til at gå direkte videre". Det er rent ud sagt en skør ting at fortælle os unge. For det kan aldrig blive spild eller forkert at tjekke ind med sine omgivelser og opdage, at man ikke er alene i verden.

Faktisk er det strengt nødvendigt, at vi elever bliver bedre til at prioritere fællesskaberne. Både fordi de skaber trivsel, men også fordi de i sidste ende er forudsætningen for, at vi kan lykkedes fagligt.  

Det at tage farten ud af uddannelsessystemet handler altså ikke om, at vi som unge er svage, dovne eller skrøbelige. Derimod handler det om at give os mulighed for at leve op til vores fulde potentiale.

Hvis vi alle bare fortsætter videre på et gymnasie uden at overveje, hvad vi selv drømmer om og ønsker at bruge vores fremtid på, så kommer vi aldrig til at få flere elever over på erhvervsuddannelserne.

Ligesom vi heller ikke kommer den stigende mistrivsel til livs. Jeg tror, at det 10. skoleår skaber et rum for refleksion, der nogle gange bliver glemt i uddannelsesdebatten.

Vi elever er vokset op med et mantra om acceleration. Vi skal hurtigt igennem uddannelsessystemet samtidig med, at vi hele tiden skal optimere os selv.

Det gør det ekstra hårdt at starte på en ungdomsuddannelse, hvis man ikke har lært at mærke sig selv og sine omgivelser. Den glidende overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse er nødvendig, og her bidrager 10. klasse positivt. 

Når der i det vers, jeg lagde ud med fra 'Kære linedanser', bliver sunget "følge hjertet uforfærdet", er det lettere sagt end gjort. Der er brug for, at vi elever får tid og rum til at undersøge og opdage de fællesskaber, vi er en del af.

Det er de færreste mennesker, der trives godt, når de er helt alene om alting og bare kører uforfærdet derudaf. Der er behov for, at vi styrker det forpligtende rum, hvor det er vigtigt for fællesskabet, at alle er med.

Vores valg kan og skal ikke alle sammen være de samme, men vi skal kollektivt blive enige om, at et 10. skoleår, der giver plads til fordybelse, ikke er "spild af tid" eller noget, der er forbeholdt dem, der har råd til refleksion og selvudvikling.

Vi skal sikre, at et 10. skoleår er tilgængeligt og kvalitetsfyldt for alle. Dét tror jeg nemlig kan være nøglen til trivsel, et mere sikkert uddannelsesvalg og en god overgang til ungdomsuddannelserne for os elever.