Alternativet: Karakteren på eksamensbeviset gør dig ikke dygtigere

DEBAT: Ekspertgruppens fire nye karaktermodeller er en god start. Men der er fortsat for lidt opmærksomhed på feedback og samtaler. Vi skal nemlig gøre helt op med karakterræset, hvis vi vil skabe hele mennesker, skriver Nicklas Hakmann Petersen.

Af Nicklas Hakmann Petersen (ALT)
Undervisnings- og uddannelsesordfører

Jeg har prøvet det, du har prøvet det, vi har alle prøvet det. At sidde ved det karakteristiske bord iklædt grønt og stå til regnskab for ens kompetencer.

Fire ting er sikre hver gang. En dårlig dag kan ødelægge ens præstation og fremtid, der er nervøsitet eller spænding i situationen, dialogen mellem eksaminator, eksaminand og censor sluttes altid af med uddeling af et tal og man kommer som regel ud fra lokalet uden en særlig forståelse for, hvorfor man lige fik den karakter, man nu fik.

Nu har en ekspertgruppe nedsat af regeringen set på en ændring af 7-trinsskalaen. De har fremlagt fire forskellige modeller. Fælles for dem alle er, at de lægger vægt på færre karakterer og helt undgår minuskarakterer.

Det er et ekstremt vigtigt skridt i den rigtige retning. For hvorfor skal man potentielt straffes for at træde ind af døren og sætte sig ved det grønne bord?

Feedback får ikke nok opmærksomhed
Jeg mener dog, at det allervigtigste ikke får nok opmærksomhed. Nemlig et markant fremtidigt fokus på feedback og samtaler, der uddyber, hvorfor man belønnes, som man nu engang gør.

Flere undersøgelser foretaget på både universiteter og gymnasier viser, karakterræset skaber markant mere stress og fravær. Derudover forværrer det også elevdeltagelsen, trygheden og trivslen.  

Forskere peger endda på, at karakterer kan have en decideret demotiverende effekt på de elever og studerende, der er fagligt udfordrede.

Uddannelsessystemet skal være motiverende for vores unge. Motiverende for læring og skabe trygge rammer for selvsamme. Man lærer bedst af at lave fejl, men for at lave fejl skal vi turde at prøve. Og vi prøver ikke, hvis vi er utrygge.

Uddannelse handler om at blive et helt menneske
Alt for ofte glemmer vi at spørge os selv, hvad er meningen egentlig med uddannelse? Jeg er selv lærerstuderende. For mig handler det ikke om at få et flot stykke officielt papir med høje tal på.

Det handler om at blive et helt menneske, der kan mærke sig selv, tage aktiv stilling til den verden, jeg lever i, og forholde mig kritisk og nysgerrig over for de mennesker, jeg møder. Og de værdier kommer jeg også til at give videre til mine ”børn”, når jeg kommer ud og skal indtage lærerrollen.

For er det i bund og grund ikke helst den type lærer, du gerne vil have til at undervise dine børn?

Som undervisnings- og uddannelsesordfører for Alternativet er jeg spændt på, at se hvor de her anbefalinger ender.

Men jeg har allerede handskerne parat, for der skal kæmpes for et uddannelsessystem, der ikke skubber de unge ind i en perfekthedskultur. Det mener jeg både som politiker-Nicklas, lærer-Nicklas og unge-Nicklas.

Forrige artikel Dansk Metal: De faglige udvalg skal på banen i det praktikopsøgende arbejde Dansk Metal: De faglige udvalg skal på banen i det praktikopsøgende arbejde Næste artikel Centerchef: Coronakrisen stiller krav til den hybride lærer Centerchef: Coronakrisen stiller krav til den hybride lærer
Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

INTERVIEW: Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, afviser SF’s ide om at flette FN’s verdensmål ind i fagbeskrivelserne. Verdensmålene er dog meget vigtige at få ind i undervisningen, mener han.