S: Karakterskalaen skal ikke kun belønne det perfekte og fejlfri

DEBAT: Karakterskalaen skal ikke fremme en nulfejlskultur, men derimod støtte en studiekultur, der er præget af nysgerrighed og fordybelse, skriver Bjørn Brandenborg (S).

Af Bjørn Brandenborg (S)
Ordfører for uddannelse og forskning

Os der har befundet os i uddannelsessystemet efter 2006 har et nært forhold til 7-trins-skalaen.

Både dens styrker og svagheder.

Vi er blevet målt og vejet på skalaen.

Den har givet os glæde og skuffelser.

Nu er 7-trins-skalaen på vej på pension, og regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med bud på en ny karakterskala.

Mens vi venter på, hvad ekspertgruppen kommer frem til, vil jeg gerne spille ud med, hvad jeg mener, at en ny karakterskala skal kunne.

Måleform former læringen
Det vil selvfølgelig altid være en uddannelses indhold i undervisning og pensum, som er det, der definerer en uddannelse. Men vi må ikke være blinde for, at måden, vi måler de studerende, er med til at forme, hvordan de lærer.

Indretningen af skalaen er afgørende for, hvordan man går i skole, skriver opgaver, læser lektier, og hvordan man læser op til en eksamen.

Skalaen er et vigtigt virkemiddel til at fremme en bestemt adfærd over en anden. Skalaen illustrerer, hvad der er vigtigt, og hvad der belønnes som en god præstation.

Karakterskalaen er altså ikke bare en talrække. Grundlæggende handler karakterskalaen om, hvilken uddannelses- og undervisningskultur, som vi ønsker at fremme.

Ønsker vi en nulfejlskultur, hvor en nøjagtig gengivelse af pensum er målet. Eller ønsker vi at fremme en studiekultur, der er præget af nysgerrighed og fordybelse, og hvor der er incitament til at forbedre sig.

Jeg foretrækker det sidste. Og jeg vil fremhæve tre egenskaber, som jeg mener vil flytte os i den retning.

For det første skal en karakterskala belønne en god præsentation frem for at straffe for fejl. Det lyder måske selvindlysende.

Men som skalaen er indrettet i dag, tæller man fejl og mangler frem for kvaliteter. Karakteren 12 gives, hvis man opfylder fagets mål ”med ingen eller få uvæsentlige mangler”. Jo flere fejl og mangler, desto lavere karakter.

Det bygger på en præmis om, at der findes en perfekt præstation, som den studerendes præstation sammenlignes med. Og for hver afvigelse fra den perfekte præstation, trækkes en karakter fra.

Det fremmer en undervisningskultur, hvor man dyrker det perfekte. Hvor elever og studerende bliver bange for at fejle. Og det fremmer hverken selvstændig tænkning, kreativitet og innovation.  Sådan bør det ikke være.

Vi skal fokusere på det, som den studerende faktisk kan i stedet for at have fokus på fejl og mangler. 

For det andet skal en karakterskala kunne belønne mindre forbedringer i den studerendes indsats.

Det er vanskeligt med den nuværende skala, fordi der er store spring mellem midterkaraktererne. Der skal meget til at løfte et 4-tal til et 7-tal eller et 7-tal til et 10-tal.

Man kan derfor have knoklet for at løfte et 4-tal, til hvad der kunne have heddet et 5-tal.

Men det findes ikke, og hvis ikke den studerende har forbedret sig helt op til et 7-tal, bliver underviseren nødt til igen at give et 4-tal.

Det er demotiverende ikke at kunne se sit arbejde afspejlet i sin karakter. Og det fratager den studerende lysten til at give den en skalle frem mod næste karaktergivning.

For det tredje mener jeg ikke, at en karakterskala skal indeholde minuskarakterer. Det handler helt grundlæggende om ordentlighed.

Som studerende er man i en læringsproces, hvor man ofte udstiller sin uvidenhed, og dermed gør sig sårbar. Sådan er det, og det skal der være respekt omkring.

Og derfor er det et meget uheldigt signal at sende til en studerende, at en præstation er mindre værd end et rundt nul.

Det gør den studerende usikker, og det fremmer hverken motivation eller gå-på-mod.

Unge skal turde at begå fejl
Det er vigtigt, at vi får skruet en ny karakterskala rigtigt sammen, så den understøtter den uddannelseskultur, som vi ønsker som samfund. Derfor skal en ny karakterskala ikke kun belønne det perfekte og det fejlfri.

Vi skal have en karakterskala, som opfordrer til nysgerrighed og til at prøve ting af. Det skal være en karakterskala, som belønner for det, man kan, i stedet for at straffe for det, man ikke kan.

Den næste generation af børn og unge, skal være en generation, der tør begå fejl.

De skal ikke bare jage det næste 12-tal. De skal derimod motiveres til at prøve grænser af, lære af deres erfaringer og hele tiden sigte efter at blive bedre.

Forrige artikel Rektor i Aarhus: Elevfordeling har løst problemet med polarisering Rektor i Aarhus: Elevfordeling har løst problemet med polarisering Næste artikel Aktører: Regionale løsninger skal forhindre uddannelsesørkener Aktører: Regionale løsninger skal forhindre uddannelsesørkener
Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

INTERVIEW: Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, afviser SF’s ide om at flette FN’s verdensmål ind i fagbeskrivelserne. Verdensmålene er dog meget vigtige at få ind i undervisningen, mener han.