Analyse: Uddannelsesloftet blev et råddent æg

NYHEDSANALYSE: Uddannelsesloftet var loven, som ingen kunne lide. Den manglende opbakning, en ny minister og en hård deadline udløste i dag en markant ændring af aftalen.

Foto: Jens Astrup/Scanpix
Mads Bang

Aftalepartierne bag uddannelsesloftet foretog tirsdag en kovending og lavede loftet om til en karensperiode: Dermed prøver regeringen sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti at imødekomme kritikken af det udskældte loft – og samtidig gøre aftalen mere letforståelig.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind kippede med de demokratiske faner, da han forklarede, at den nye aftale viser, at politikerne også formår at lytte til kritik. En ret positiv udlægning af en kovending, der kommer blot en måned efter, både minister og aftalepartier stod fast trods strid modvind i Folketinget.

Hvorfor lyttede aftalepartierne ikke allerede i december, hvor kritikken af den nye lov var massiv? Det ville ministeren ikke uddybe, da den nye aftale blev præsenteret.

Men det hører med til historien, at Søren Pind arvede loven fra sin forgænger som en bunden opgave. En opgave, som ikke bare manglede opbakning – selv i aftalepartierne – men også kunne give vedvarende problemer: For eksempel måtte ministeren allerede i begyndelsen af januar undtage flere uddannelser fra loftet.

Fakta
Ændringen betyder, at man kan tage en ny uddannelse seks år efter, man har afsluttet sin seneste uddannelse. Der vil fortsat være en række dispensationsmuligheder.

Og så er aftalepartierne faktisk blevet overraskede over, hvor bredt funderet kritikken af loven har været. Mange kritikere har følt, at de personligt har fået indskrænket deres muligheder – også selv om de aldrig har haft i sinde at tage en ny uddannelse.

Et vindue
Ifølge Altingets oplysninger var det en kombination af flere forhold, der betød, at aftalen blev ændret markant blot en måned efter, loven var stemt igennem Folketinget.

Det afgørende indholdsmæssige var, at uddannelsesloftet hurtigt kom til at stå som et forældreløst politisk projekt: Ingen var begejstrede for loven, men den var nødvendig for at sikre økonomien i dagpengeaftalen.

Timingen af ændringen har også en rent praktisk karakter. De nye regler skal træde i kraft til sommer, og den bekendtgørelse, som uddannelserne og de studerende skal forholde sig til, skal sendes ud i løbet af kort tid, fordi reglerne skal træde i kraft allerede ved sommerens optag.

For 16 dage siden mente Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann Jensen, at uddannelsesloftet gav god mening. Og på det tidspunkt var der endnu ikke åbnet for en ny model: Partierne er nået til enighed om den nye model i løbet af den seneste uge.

Endelig kan ministeren stadig påberåbe sig, at han er ny på området og dermed åbne for løsninger, som tidligere blev afvist.

Modstanden mod uddannelsesloftet var udbredt, og blandt andre Liberal Alliances forskningsordfører Henrik Dahl (LA) og den tidligere Venstre-minister Eva Kjer Hansen har åbent undsagt uddannelsesloftet.

Med den nye aftale kan regeringen lægge den interne kritik ned, og samtidig er den nye model med en karensperiode på seks år lettere at forstå end loftet, der med en række undtagelser og dispensationmuligheder var svært at formidle.

Ifølge Altingets oplysninger blev der fremlagt tre modeller, og aftalepartierne lagde sig fast på den seks-årige karensperiode, blandt andet fordi den er relativt let at forstå og administrere. Og så kan den nye model sikre en besparelse, som på sigt finansierer den dagpengeaftale, som oprindeligt var målet.

De nye regler kan i praksis føres ud i livet under den lov, som blev vedtaget i december.

Den nye aftale afliver den kvalitetspulje, der ellers var planer om. Omvendt vil aftalepartierne bruge en del af besparelsen på at styrke sproguddannelse og iværksætteri.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00