Hun har trykket hånd med Xi Jinping og Biden. Er Meloni kvinden, der kan redde forholdet til USA?

På den ene side defineres Meloni af sit partipolitiske og ideologiske udgangspunkt. I sin selvbiografi fremhæver hun, at hun altid betragter politik fra højrefløjen.

Med en tydelig nationalkonservativ profil plæderer hun blandt andet for traditionelle familieværdier, en hård migrationspolitik og en løftet italiensk selvforståelse. I sine tidlige politiske år roste hun den fascistiske diktator Benito Mussolini, og hendes parti Fratelli d’Italia har en neofascistisk fortid, som de nok forsøger at distancere sig fra, men som de ikke har skåret forbindelsen til.

Meloni har trykket hånd med både Xi Jinping og Joe Biden, men særligt i EU-regi har hun forstørret sin stjerne og konsolideret sin magt.

Alberte Bové Rud
Analytiker, DIIS

På den anden side har Meloni siden sin tiltræden som premierminister i 2022 bestræbt sig på at overbevise sine internationale kolleger om, at hendes ideologiske udgangspunkt er foreneligt med demokratiet, og at hun er en troværdig og ligeværdig udenrigspolitisk forhandlingspartner. Meloni har trykket hånd med både Xi Jinping og Joe Biden, men særligt i EU-regi har hun forstørret sin stjerne og konsolideret sin magt.

Ved hendes tiltræden var EU's top bekymret over Melonis synspunkter, men siden har hun fået et tæt forhold særligt til kommissionsformand Ursula von der Leyen. Hun har ved flere lejligheder vist sig uundværlig som mellemmand, for eksempel ved at trække Ungarns Victor Orbán til forhandlingsbordet og oparbejde et samarbejde med Tunesiens præsident Kais Saied på migrationsområdet. Dermed har hun fundet vej til centrum af EU's magtrum.

En flytbar brik i det internationale spil

Trumps præsidentperiode er knap begyndt, men spekulationerne og bekymringerne er allerede allestedsnærværende i Europa. Det er svært at vide, hvad der reelt ligger under Trumps slagkraftige retorik og svært at navigere i hans usædvanlige krav og udmeldinger.

Her kan Meloni måske agere oversætter og formidler. Tilsyneladende kan hun som få andre europæere nærme sig Trump uden risiko for at blive ydmyget eller afvist. Melonis politik ræsonnerer med Trumps, hendes patriotiske interesser harmonerer med EU's prioriteter, og således kan hun måske være den mægler, der er brug for mellem et EU og en Trump, der allerede efter få uger er på koalitionskurs.

På trods af at Meloni politisk hører hjemme på den yderste højrefløj, manøvrerer hun fleksibelt på den politiske scene; hun bestræber sig på at være en flytbar brik i det internationale spil. En brik, der både kan trykke hånd med venstre- og højreorienterede, demokrater og autokrater.

Strategien lader til at være, at hun derved forstørrer sit handlingsrum, hvilket giver hende mulighed for rent faktisk at implementere sin politik. Der er ingen alliancer, ingen indiskutable værdier eller principper, kun en evig jagt efter at forbedre sin egen forhandlingsposition.

Det er uvant for den dominerende europæiske udenrigspolitik, der ellers har fremhævet værdier og normer, men det harmonerer med Trump-administrationens udenrigspolitiske tilgang, der også er blevet kaldt for 'transaktionel'. Noget for noget.

Trump vil måske undlade at indføre tariffer på europæisk handel, hvis han får noget til gengæld. Noget for noget. Meloni forstår og sympatiserer med den tilgang, og netop derfor kan hun vise sig at kunne tale for EU's interesser over for Trump.

Ligesom hun evner at tilfredsstille sine højreorienterede og etablissement-kritiske vælgere, samtidig med at hun nærmer sig EU's etablissement, vil Meloni måske kunne repræsentere EU's interesser og samtidig imødekomme Trump. Det lader i al fald til at være det, Meloni gerne vil.

Meloni kan dæmpe Trumps aggressioner

I januar brugte Meloni sammenlagt 73 timer i en flyvemaskine for at kunne mødes med sine internationale kolleger. Blandt andet deltog hun  som den eneste regeringsleder fra EU i Trumps indsættelse i Washington D.C., efter sigende efter aftale med von der Leyen. Hun står tilsyneladende både Trump og Elon Musk nær, og da Trump udtalte, at han ikke kunne afvise at bruge militærmagt mod Grønland og Panama, agerede Meloni tolk.

Det, Trump mente, sagde Meloni, var naturligvis ikke en konkret militær invasion, men snarere at sende et signal til Kina. Som eksemplet antyder, kan Meloni måske være støddæmper til Trumps svulstige udmeldinger og slagkraftige banken i bordet. Hvis Trump farer frem mod Europa, kan Meloni dæmpe hans aggressioner.

Melonis politik ræsonnerer med Trumps, hendes patriotiske interesser harmonerer med EU's prioriteter, og således kan hun måske være den mægler, der er brug for mellem et EU og en Trump, der allerede efter få uger er på koalitionskurs.

Alberte Bové Rud
Analytiker, DIIS

Hun er ideologisk set nært beslægtet med Trumps højrefløjsposition, og Trump har fremhævet, at Meloni i hans øjne er "fantastisk". Meloni spejler Trumps syn på blandt andet migration, køn, familie og patriotisme, og hun har foreløbig været i stand til at indynde sig hos den amerikanske administration.

Hvis hun kan agere brohoved mellem Washington og Bruxelles – og være en uundværlig figur for Trump såvel som for de europæiske statsledere – så får hun også bevist derhjemme, at hun uagtet sin ideologiske position er accepteret af etablissementet.

Det er dog ikke sikkert, at hun vil lykkes med sit svendestykke.

Dels oplever hun fortsat stærk modstand fra den europæiske venstrefløj både på EU-plan og hjemme i Italien. Det er således ikke alle europæiske politikere, der trygt vil lade Meloni agere kurer for europæiske doktriner.

Den helt store ubekendte er dog selvfølgelig, om Trump vil blive ved med at betragte Meloni positivt, eller om han på sigt vil blive irriteret over hendes person eller hendes rolle.

Melonis metode må tjene til inspiration i Europa

For at få succes må Meloni altså forløse to markant modsatrettede positioner. Her vil hun formentlig lade sig lede af sin kompromisvillighed. Meloni accepterer uproblematisk, at hun ikke får hele lagkagen, så længe hun får nogle krummer, hun stolt kan fremvise.

Det skyldes, at det simpelthen historisk og aktuelt er umuligt for Meloni at få indfriet sine højreorienterede visioner, og derfor tager hun til takke med blot at få en smule. Men hun må også overbevise sine europæiske allierede, sine kritikere og Trump-administrationen om, at mindre er bedre end ingenting, og det bliver ikke nemt.

Det er i højere grad uudfoldet, hvor Melonis egentlige loyalitet ligger, hvis hun presses til at vælge mellem USA og Europa.

Alberte Bové Rud
Analytiker, DIIS

Ikke desto mindre – om hendes kritikere vil det eller ej – må Melonis politiske metode nødvendigvis indgå i de presserende overvejelser af, hvordan Europa bedst positionerer sig i forhold til den nye amerikanske regering.

Hvis Trumps politiske projekt handler om at gøre USA great again, er Melonis tilsvarende at genrejse Italiens omdømme og indflydelsessfære. Hun har en tydelig vestlig præference og mistillid til særligt Kina, men det er i højere grad uudfoldet, hvor Melonis egentlige loyalitet ligger, hvis hun presses til at vælge mellem USA og Europa. Og det er godt.

For det er denne utvetydighed, der muliggør hendes manøvredygtighed, og som europæerne må forlade sig på. I håbet om at Meloni kan og vil repræsentere Europas interesser, må europæerne undertrykke mistanken om, at det modsatte gør sig gældende.

Og således er Melonis udenrigspolitiske funktion illustrativ for Europas relation til den nye regering i USA i det hele taget: Aparte, risikofyldt og uforudsigelig.