Arbejdsgivere og lønmodtagere forventer højere politiske ambitioner for erhvervsuddannelserne

Af
Jannik Bay, uddannelses- og Iintegrationschef i DA, Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri m.fl. (se alle afsendere ovenfor til højre).

Det er nu, der skal damp på kedlerne, hvis flere unge skal søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Vi forventer derfor et ambitiøst udspil fra regeringen og en ambitiøs politisk aftale med de øvrige politiske partier i Folketinget, som rummer større kvantespring end den politiske aftale fra før sommer. 

Kloge hænder og hoveder
Der er på tværs af arbejdsmarkedets parter bred enighed om, at det er essentielt, at der kommer initiativer, som reelt kan give de kulturændringer, vi har brug for i grundskolen.

Bl.a. er der brug for at styrke samarbejdet mellem grundskoler, erhvervsskoler og erhvervsliv for at sikre, at den praktiske dimension får en tydeligere plads i grundskolen.

Det vil ikke blot styrke elevernes evne til at omsætte den teoretiske viden i praksis, men også bidrage væsentligt til at realisere den mere varierede, motiverende og inspirerende skoledag, der er helt central for folkeskolereformens succes.

Skal vi lykkes med at koble teori og praksis i grundskolen, er vi først og fremmest nødt til én gang for alle at kassere den kunstige modsætning mellem at være praktisk og bogligt begavet. 

LO, DA, KL, DI, Dansk Erhverv mfl.

Skal vi lykkes med at koble teori og praksis i grundskolen, er vi først og fremmest nødt til én gang for alle at kassere den kunstige modsætning mellem at være praktisk og bogligt begavet. Kloge hænder og kloge hoveder hænger sammen.

Hvis vi insisterer på at putte eleverne i kasser, kommer vi til at stemple dem og fastholde de skævheder, vi ser i dag.

Pointen er netop, at alle elever har gavn af anvendelsesorienterede undervisningsformer lige så vel som teoretiske undervisningsformer. Det vil give bedre læring for alle elever.

Praksis i obligatoriske fag
Det centrale er derfor, hvordan vi sikrer, at alle elever møder praksis ved at integrere det i grundskolens obligatoriske fag, så det bliver til gavn for alle elever.

Det handler om at sætte fagene i spil på en ny og inspirerende måde.

Det kan være alt fra projekter, hvor eleverne tegner møbler i samarbejde med møbelvirksomheden, arbejder med kemi på rensningsanlægget eller matematik på byggepladsen, laver planer for markedsføring og øget salg i handelsvirksomheden eller matematik ved at designe og tegne produktet ud fra rigtige arbejdstegninger på produktionsvirksomheden eller i værkstedet på erhvervsskolen.

Målet er i sidste ende, at eleverne bliver mere motiverede for at lære, og ikke mindst, at de lærer, at praktiske færdigheder og boglig viden er to sider af samme sag og lige vigtige.

Det handler – som altid – om at have styr på sin kernefaglighed, men det handler i stigende grad også om at kunne omstille sig, om at skabe, at arbejde case- og problemorienteret, at samarbejde, at arbejde tværfagligt osv. Vi får en bedre skole for alle, når eleverne møder koblingen til verden omkring skolen i den daglige undervisning.

Det bidrager også til at styrke deres forudsætninger for at vælge en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse på et kvalificeret grundlag.

"Langt fra høje nok ambitioner"
Det er ikke tilstrækkeligt alene at ønske bedre integration af det boglige og praktiske i grundskolen.

Skal vi nå vores mål, er der i særdeleshed også behov for at investere i at sikre det – og her har den politiske aftale fra i sommer langtfra høje nok ambitioner.

For eksempel indeholder initiativet om at give skolerne flere og bedre redskaber til at tilrettelægge praksisfaglige forløb som led i undervisningen i skolens eksisterende fag gode takter.

Man kommer dog ikke langt med de tre millioner kroner, der er afsat til initiativet. Er ambitionen at sikre bedre sammenhæng mellem det boglige og praktiske i grundskolen, er der behov for at afsætte væsentlig flere midler.

At skabe en forandring i grundskolen, der indebærer en højere grad af praksiselementer i undervisningen, kræver i mange tilfælde en helt ny eller væsentligt anderledes tilgang til undervisningen.

Det kræver kompetenceudvikling af medarbejderne i grundskolen – og midler fra staten hertil.

Herudover er der behov for at skabe bedre rammer og vilkår for systematisk samarbejde mellem lærere i grundskolen og erhvervsskolerne samt arbejdsmarkedets parter i forhold til at udvikle undervisningsmateriale og forløb, der kan bidrage til en tæt kobling mellem det praksisfaglige og boglige.

Vi er nødt til at turde tænke anderledes i grundskolen, hvis vi skal give vores unge de bedste forudsætninger for deres fremtid. Vi er som arbejdsmarkedets parter klar til at tage arbejdshandskerne på, hvis fundamentet for arbejdet er på plads.