Bag om Løkkes treparts-succes: Hver fjerde flygtning dropper IGU-forløb
JOBFORLØB: Kun halvdelen af de IGU-forløb, der er oprettet siden trepartsaftalen i 2016, bliver gennemført. Hver fjerde flygtning får hverken job eller uddannelse ud af ordningen. Regeringen fastholder dog succes.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørTallene indikerer, at vi skal være bedre til at indstille kikkerten på de rigtige i målgruppen
Lars Larsen
Direktør, LG Insight
- 37 pct. af de forløb, der er oprettet i perioden juli 2016-juli 2018, blev afbrudt før tid
- 8 pct. blev aldrig påbegyndt
- 45 pct. af IGU-ansatte, der er stoppet i IGU før tid, er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i løbet af tre måneder efter afbrudt forløb
- Over 10 pct. af de IGU-ansatte, som har afbrudt IGU-forløb, fik ordinær ansættelse i den samme virksomhed
- Opgørelsen er baseret på 1.524 IGU-ansatte.
Næsten 1.900 flygtninge er blevet udpeget til et såkaldt IGU-forløb siden trepartsaftalen i 2016 om integration på arbejdsmarkedet.
Bag det flotte tal gemmer sig dog en mere nuanceret virkelighed, hvor næsten halvdelen af de oprettede integrationsgrunduddannelses-forløb aldrig bliver gennemført.
37 procent af de forløb, der blev oprettet i perioden juli 2016-juli 2018, blev afbrudt før tid, mens otte procent aldrig blev påbegyndt.
IGU-aftalen
Venstre-regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i 2016 en trepartsaftale om bedre integration på arbejdsmarkedet.
Det centrale element var integrationsgrunduddannelsen (IGU), en treårig forsøgsordning, der skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.
Et flertal bestående af V, K, R, S og ALT stemte den efterfølgende lovgivning igennem. DF, EL og LA stemte imod, mens SF var splittet i spørgsmålet.
Integrationsgrunduddannelsen er et ordinært ansættelsesforhold mellem en virksomhed og en flygtning eller familiesammenført til en flygtning og omfatter lønnet praktik og opkvalificering i en toårig periode. IGU er dermed et supplement til de ordninger, der i forvejen findes i form af virksomhedspraktik, løntilskud og mentorordninger.
Ordningen er etableret som en mulighed for nytilkomne, hvis kompetencer ikke kan oppebære et arbejde på ordinære danske løn- og ansættelsesvilkår. Den var oprindeligt en forsøgsordning, der skulle løbe i tre år.
Et IGU-forløb varer i to år og består af lønnet praktik og 20 ugers skoleundervisning. Målgruppen er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er fyldt 18 år og er under 40 år, når forløbet påbegyndes, og som har været i Danmark i mindre end fem år.
Undervejs i forløbet får flygtninge løn svarende til overenskomsten på området. Men der er stor forskel på overenskomsterne, hvilket betyder, at flygtninge i et offentligt IGU-forløb må nøjes med en timeløn på 49 kroner, mens lønnen i det private kan løbe op i over 120 kroner i timen.
Som en gulerod for arbejdsgivere, som ansætter flygtninge, vanker der en bonus på 40.000 kroner – fordelt på 20.000 kroner for det første halve år og 20.000 kroner mere efter ét år.
Aftalen er forsynet med en "sigtelinje", som lyder, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i job. Men der er ingen konkrete måltal for, hvor mange flygtninge der skal i job eller IGU-forløb, før aftalen kan erklæres for en succes.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har besluttet at forlænge ordningen frem til 2022.
Den oprindelige aftale fatsholdes, men parterne er enige om en række justeringer, blandt andet at der gives et løft til danskundervisningen i ordningen og en sikring af, at barsel og længerevarende sygdom kan forlænge IGU-perioden, samt at IGU-elever skal have sikkerhedsudstyr stillet til rådighed uden modregning.
Uddannelse
