Bestyrelsesformand: Hvem går på barrikaderne for drengene i folkeskolen?

Nu handler ligestilling jo ikke om 50-50 resultatlighed på yderste decimal, og det skal retfærdigvis præciseres, at nogle af de kønsmæssige forskelle hidrører fra forhold udenfor folkeskolens domæne.

Pigerne træder således ind i folkeskolen i seks-årsalderen med et klart forspring på sprog og ordforråd, og har sågar et lille forspring lige fra fødslen, hvor de også gennemsnitligt scorer højere i den såkaldte APGAR-score af den nyfødtes babys sundhed og trivsel.

Folkeskolen øger forskellen på køn

Men når folkeskolen må formodes at skulle være kønsmæssigt nogenlunde neutral og arbejde målrettet mod at realisere både vores drenge og vores pigers potentiale, så er en forskel på mere ét karakterpoint et wake-up call og en advarsel.

Folkeskolen, som jo er den fælles startskammel for vores alle sammens uddannelse, er tydelig vis ikke - og ikke længere - indrettet hensigtsmæssigt for i hvert fald det ene køn.

Det store spørgsmål er, hvordan vi genskaber en folkeskole i kønsmæssig balance

David Munis Zepernick
Bestyrelsesformand for Fonden Safe and Alive og fhv. EU-kandidat (R)

Ser man på de uddannelsesmæssige aspekter af kønsulighed efter folkeskolen bekræftes billede af en skole, som snarere bidrager til at øge end til at mindske uligheden.

Som et nedslagspunkt fra analysen kan nævnes, at knap halvanden gang flere mænd (16,9 procent) end kvinder (11,8 procent) står med grundskolen som højeste uddannelse som 30-årige. I 1985 var forholdet ret præcist omvendt, om end de konkrete tal heldigvis som forventet viser en betydelig positiv udvikling for begge køn over de sidste knap 40 år.

Behov for politisk vilje

Det store spørgsmål er, hvordan vi genskaber en folkeskole i kønsmæssig balance?

Én af vores udfordringer er, at kompetencedækningen på et traditionelt "mandefag" som natur/teknik ofte er udfordret, hvilket alt andet lige både betyder færre mandlige rollemodeller og en lavere faglighed.

Men det er kun et enkelt nedslagspunkt. Vanskelighederne ved at rekruttere tilstrækkeligt mange tilstrækkeligt kompetente mandlige lærere, som både kan agere faglige fyrtårne, rollemodeller og kulturbærere er en kritisk udfordring for folkeskoler i hele landet på tværs af fag. 

Helt konkrete forslag som at adskille håndarbejde og sløjd fra hinanden igen og obligatorisk erhvervspraktik i 8.-9. klasse, hvor kommuner, virksomheder og skoler i samarbejde får lavet skræddersyede forløb, der kan anspore især nogle af drengene til at tage en faglært uddannelse, er bud på helt konkrete tiltag, som kunne indgå i værktøjskassen.  

Men det forudsætter en politisk vilje til at prioritere emnet og indsatsen, og derfor bliver kommunalvalget vigtigt. Er der reelt kandidater, der kan og vil prioritere en skole, hvor der også er rum til udvikling for de raske drenge, og hvor løsningen ikke er endnu en diagnose?

Er der mon nogle, som vil gå på barrikaderne for drengene i folkeskolen, således at dagen før Mændenes Internationale Kampdag kan blive et vendepunkt for fremtidens folkeskole?