UCN efter sparekrav på markedsføring: Respekter institutionernes selveje

Af Poul Knudsgaard
Bestyrelsesformand, Professionshøjskolen UCN
Det uddannelsesmæssige Danmarkskort består af stolte og selvejende institutioner. Hver region har sin professionshøjskole, sit erhvervsakademi og for nogles vedkommende endda et universitet.
De selvejende institutioner forventes inden for de politiske og lovmæssige rammer at tænke og handle selvstændigt efter lokale forhold.
Det vil sige, at de har forholdsvis frie rammer til at udvikle de løsninger, ydelser og samarbejder, som efterspørges af de lokale studerende og det lokale arbejdsmarked.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Når selvejet fungerer optimalt, giver det lokale løsninger og innovation og mest mulig samfundsværdi, da de selvejende institutioner dynamisk leverer mere uddannelse, efter- og videreuddannelse og forskning, end hvis det hele var planlagt og styret efter en central femårsplan. Men selveje kan selvfølgelig ikke stå alene.
Balance mellem styringslogikker
Der er brug for en klar politisk rammesætning af de mål og resultater, som samfundet ønsker at opnå, og det er kun naturligt, at ministeriet og styrelsen følger tæt med i, hvordan de selvejende institutioner og deres bestyrelser agerer – og retter til, når udviklingen er på vej i en gal retning.
Jeg håber, at man fra politisk hold vil holde fast i den gode balance mellem selveje og ministerstyre, da vi ellers havner i en ufrugtbar situation
Poul Knudsgaard
Bestyrelsesformand, Professionshøjskolen UCN
De to styringslogikker – ministerstyre og selveje – kræver en del fingerspidsfornemmelse hos både ministerium og lokale bestyrelser, hvis ikke det skal blive en tovtrækningskonkurrence, hvor ministeriet og bestyrelsen trækker institutionens daglige ledelse i hver sin retning.
Det kræver, at vi som bestyrelser kan se vores spillerum inden for den politiske ramme – og at ministeriet og styrelsen slipper kontrol og giver dette spillerum.
Jeg oplever generelt, at vi er dygtige til at finde balancen, men den aktuelle debat om uddannelsesinstitutionernes markedsføringsmidler gør mig alvorligt bekymret.
Ministerstyre med måde
Når vi som institution har en opgave i at udbyde uddannelser lokalt, er det fint, at man fra centralt hold sætter mål og rammer op, men det kan ikke nytte, at man går ind og forholder sig til, hvilke midler – i det konkrete tilfælde markedsføring – der skal tages i anvendelse.
At sige at uddannelsesinstitutionerne skal tiltrække studerende og samtidig ikke må gøre opmærksom på sig selv, svarer til at bede nogen om at bygge et hus uden at bruge mørtel.
Jeg håber, at man fra politisk hold vil holde fast i den gode balance mellem selveje og ministerstyre, da vi ellers havner i en ufrugtbar situation.
Og man kan frygte en glidebane, hvor der vil være en fristelse til at "hjælpe" uddannelsesinstitutionerne med andre prioriteringer.
Så respekter selvejet og giv os plads til at handle. Det er bedst for institutioner og for samfundet.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning























