Birgitte VedersøBirgitte Vedersø stopper som formand for Danske Gymnasier

Danske Gymnasier byttede onsdag ud på formandsposten.
Efter fire år i spidsen for rektorforeningen meddelte Birgitte Vedersø, at hun stopper som formand.
Hun har brug for at fokusere på Gefion Gymnasium, hvor hun har været rektor siden 2010.
”Efter fire år med to jobs, både som formand og som rektor på egen skole, er det nu tid til at koncentrere sig om min egen skole og videregive stafetten,” skriver Birgitte Vedersø i en kommentar til Altinget Uddannelse.
Her tilføjer hun også:
”Det har været både sjovt og et stort privilegium at være formand for Danske Gymnasier og at medvirke til at udvikle og påvirke de politiske beslutninger på ungdomsuddannelsesområdet.”
”Jeg synes, vi er nået langt, og jeg er glad for de den synlighed, foreningen har opnået, og for de resultater, vi sammen med andre har skabt til gavn for gymnasieeleverne i hele landet.”
Født 5. maj 1965.
Uddannet cand.mag. i dansk og italiensk, Aarhus Universitet (1991).
Formand, Danske Gymnasier (2017-21).
Næstformand, Gymnasieskolernes Rektorforening (2007-11).
Rektor, Gefion Gymnasium (2010- )
Rektor, Alssundgymnasiet Sønderborg (2000-10).
Pædagogisk inspektor, Holstebro Gymnasium og HF (1997-00).
Adjunkt, Holstebro Gymnasium og HF (1995-00).
Adjunkt, Ranum Statsseminariums HF-kursus (1992-95).
Medlem af bestyrelsen, Københavns Universitet (2018- ).
Næstformand for bestyrelsen, Syddansk Universitet (2011-15).
Nevers tager over
Birgitte Vedersøs afløser er allerede på plads.
Det bliver således den ene af de to nuværende næstformænd, Henrik Nevers, som overtager.
Han stillede på en generalforsamling i forbindelse med foreningens årsmøde onsdag op uden modkandidater til formandsposten.
Henrik Nevers er til daglig rektor på Roskilde Gymnasium.
Læs mere om Henrik Nevers her, og læs et længere interview med ham på Altinget Uddannelse fredag morgen.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr

























