Kulturchefforeningen: Ledelse er nødvendig - ikke overflødig, Riisager

Af Jan Henriksen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Skole og børnehaver ville være meget nemmere at drive, hvis ikke der var en kommunal forvaltning. Den tese blev vi mødt med af blandt andet undervisningsminister Merete Riisager (LA) under KL’s Børnetopmøde for kommunalpolitikere og kommunale forvaltninger, som blev afholdt i februar i år.

Mangel på viden
Den tanke har jeg som formand for Børne- og Kulturchefforeningen, en embedsmandsforening for kommunale topchefer, tygget på lige siden. Og jo mere jeg tygger, jo mere forundret bliver jeg over den mangel på viden et sådan udsagn er udtryk for. For uden bevidst ledelse på flere niveauer, så vil den daglige drift af skoler og dagtilbud blive ikke bare besværlig, men også ringere, og den langsigtede udvikling vil være sparsom, hvis ikke helt udeblive.

Ved første øjekast er det vel altid besnærende at blive fri for styring, regler og bureaukrati, som forvaltningen oftest sættes i bås med. 'Hvis bare ledelsen ville blande sig udenom, så vi kan komme videre med vores arbejde' er en til tider kærkommen tanke, når indblandingen synes for stor.

Ledelse er nødvendig
Og det er lige netop den tanke, som helt tydeligt viser, hvorfor ledelse er nødvendig. For hvis vi bare skal videre med vores arbejde, af hvem og hvornår bliver der så givet plads til at tænke videre, kigge ud over egen næsetip, holde øje med udviklingen uden for egen matrikel. Og hvem skubber til de to tætte kollegers vane og plejer?

Min forundring gælder ikke kun skoler og dagtilbud, men hele 0–18 år området. Det er jo netop på forvaltningsniveau, at de mange nødvendige indsatser for børn og unge bliver koordineret, og hvor der sker en hensigtsmæssig implementering af statslige tiltag. Det forekommer mig vanskeligt at se en implementering af en skolereform eller barnets reform, hvis ikke der på forvaltningsniveau blev taget ansvar for, at både ånd og bogstav kommer helt ud i hjørnerne.

For hvis vi bare skal videre med vores arbejde, af hvem og hvornår bliver der så givet plads til at tænke videre, kigge ud over egen næsetip, holde øje med udviklingen uden for egen matrikel. Og hvem skubber til de to tætte kollegers vane og plejer?

Jan Henriksen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Samtidig vil en udeblivelse af den kommunale ledelse også kræve en stor grad af stabilitet og forudsigelighed i forhold til de fremtidige opgaver. Men endnu har ingen med sikkerhed kunnet spå om fremtiden, og derfor er de kommende opgaver og løsninger også præget af uvished og usikkerhed. Set i det lys er udsagnet om, at alt ville blive bedre uden den kommunale forvaltning helt absurd.

Sparring og vejledning
Fra min tid som skoleleder ved jeg, at vi bliver bedst, når ledelse udøves som en holdsport, og når opgavefællesskabet er det bærende. En leder af dagtilbud eller en skole opnår størst mulighed for frihed, når der i dagligdagen er mulighed for sparring og vejledning på de svære opgaver. 

Vi bliver ikke bedre af at være solister, der skal løse komplekse problemer alene. Ville det være nemmere at drive skole eller dagtilbud, hvis man, hver gang man stod i en svær opgave, skulle ringe til en styrelse eller et ministerium? En, som hverken kendte den pågældende leder eller den lokalpolitiske dagsorden? Svaret er nej.

Fælles ansvar
Forvaltningsledelse handler om at understøtte vores ledere i skoler og dagtilbud. Gennem et opgavefælleskab sikrer vi, at vores kommune kan løse den samlede opgave for børn og unge. En opgave som blandt andet er defineret ud fra en politisk vedtagelse af det lokale byråd, valgt af kommunens borgere. Vi har derfor et fælles ansvar for alle børn i kommunen og ikke kun et matrikelansvar.

Sammen sikrer vi specialtilbud, fagekspertise, udviklingskraft og ikke mindst et ledelsesfællesskab, hvor den enkelte leder henter muligheder for at drive en god skole og en god børnehave. Alle vi ledere ved godt, at uanset hvor godt vi planlægger, så sker der uforudsete ting, kommer ny lovgivning, nye politikere med nye visioner og så videre. En leders fornemmeste opgave er derfor at træde til, når planer og virkelighed ikke stemmer overens.

Samlende, koordinerende led
Vi ved, at det ikke er muligt at udvikle børne- og ungeområdet alene gennem styring – det kræver ledelse og ledelse tæt på. Ledelse tæt på gør den største forskel, det gælder for personale såvel som leder. En forvaltning er netop ledelse tæt på.

Min pointe er, at uden et samlende, koordinerende led, hvor der ydes faglig ledelse og personlig ledelse, og vi bistår med at fjerne hindringer af vejen, så vil det ganske enkelt være umuligt at implementere statslige og lokale tiltag. En forvaltning er ikke et overflødigt led, men det led, der sikrer fællesskabet og fagligheden. I sidste ende er vi garanten for, når hele børne- og ungeområdet til stadighed overøses af velmenende tiltag, at intentionerne lykkes, selv når planen ikke holder.