Helle Thiele
Jørn PedersenBørne- og uddannelsesdirektør fritstilles med øjeblikkelig virkning
Helle Thiele er blevet fritstillet som direktør i Kolding Kommunes børne- og uddannelsesforvaltning. Det skriver JydskeVestkysten.
”Vi har efter gensidig aftale indgået en fratrædelsesaftale med Helle Thiele, og den aftale har byrådet godkendt. Jeg kan ikke sige mere,” udtaler Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), til JydskeVestkysten.
Byrådets beslutning kommer i kølvandet på, at ledende embedsmænd på skoleområdet i børne- og uddannelsesforvaltningen har igangsat flere initiativer uden at indhente politisk godkendelse. Der er tale om initiativer til flere millioner kroner.
Helle Thieles fritstilling vil ifølge JydskeVestkysten udløse en rokade samt en ny organisering af kommunens forvaltning. Organisationsændringen vil træde i kraft 1. april og indebærer blandt andet oprettelsen af en ny senior-, sundheds- og fritidsforvaltning, hvor senior- og sundhedschef Anette Lund skal fungere som konstitueret direktør resten af året.
Social-, sundheds-, og seniordirektør Lars Rasmussen mister i kraft af organiseringen en del af sit ansvarsområde, da han nu udelukkende bliver direktør for socialområdet, der får egen forvaltning.
Derudover oprettes en ny børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsforvaltning, som direktør for beskæftigelses- og integrationsområdet Michael Petterson skal stå i spidsen for.
Helle Thiele tiltrådte stillingen som direktør i februar 2016.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl

























