
Kasper Warrer bytter titlen som kontorchef ud med titlen som afdelingschef i Børne- og Undervisningsministeriets Økonomi- og Koncernafdeling.
Det oplyser ministeriet til Altinget.
Kasper Warrer, der i dag er kontorchef i afdelingens Center for Økonomisk Politik og Styring, overtager stillingen som afdelingschef fra Cecilie Brøkner.
Rokade i ministeriet
Cecilie Brøkner forlader imidlertid ikke Børne- og Undervisningsministeriet.
Hun overtager i stedet roret i Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser.
Her bliver posten som afdelingschef ledig 1. januar, når Jesper Nielsen forlader ministeriet efter en lang årrække.
Cand.scient.pol., Københavns Universitet (2005).
Kontorchef, Børne- og Undervisningsministeriet (2015-21).
Kontorchef, STUK/Undervisningsministeriet (2012-15).
Økonomichef, TEC (2012).
Chefkonsulent, Undervisningsministeriet (2008-12).
Fuldmægtig, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007-08).
Fuldmægtig, Undervisningsministeriet (2005-07).
Som øverste chef i Økonomi- og Koncernafdelingen får Kasper Warrer ansvaret for Center for Budget, Koncernstyring og Tilsyn, Kontor for HR og Organisationsudvikling og Center for Økonomisk Politik og Styring.
Stillingen som departementschef for Børne- og Undervisningsministeriet slås snart op, da Birgitte Hansen har meddelt, at hun stopper for i stedet at blive ny rigsrevisor.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Lærer, højskoleforstander og pædagog: Sådan vil de nye folketingsmedlemmer bruge deres erfaring























