Debat

Aktør: Ekstraregning til Aula giver grund til mere gennemsigtighed

DEBAT: Ekstraudgiften på 50 millioner kroner til Aula giver anledning til at skabe transparens og ensartethed i skolernes budgetter, skriver Rune Larsen. 

Meromkostning til digitalisering er en god anledning til at se på skolernes finansiering af digitaliseringen, skriver Rune Larsen. 
Meromkostning til digitalisering er en god anledning til at se på skolernes finansiering af digitaliseringen, skriver Rune Larsen. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rune Larsen
Formand, Brancheforeningen for Undervisningsmidler (BFU)

Få ting har fyldt så meget på skolernes udviklings- og digitaliseringsagenda de seneste år som Aula.

Systemet, der skal erstatte Skole- og Forældreintra, har samtidig fyldt meget i både lærernes, skoleledernes og forældrenes dagligdag og gensidige dialog, og mange har sandsynligvis set frem til at få systemet i fuld drift med alle de gevinster, der skulle medfølge.

Nu lader det i mellemtiden til, at kommunerne og dermed skolerne, der har påtaget sig meromkostningen for udviklingen af Aula, ikke er færdige med at betale for et system, der allerede er dobbelt så dyrt at drifte som det, det erstatter.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Faktisk lyder den nye, ekstra regning på hele 50 millioner kroner. Tilmed har kommunerne bundet sig til Aula frem til 2030.

Usikre konsekvenser
Skolernes økonomi er presset. Kommer der ikke flere penge, når omkostningerne til digitaliseringen stiger, skal skolerne finde pengene andre steder. Det kan gå ud over undervisningen til grundskolens cirka 650.000 elever. Men hvordan det reelt rammer, det ved vi ikke.

Skolernes økonomi er presset. Kommer der ikke flere penge, når omkostningerne til digitaliseringen stiger, skal skolerne finde pengene andre steder

Rune Larsen
Formand, Brancheforeningen for Undervisningsmidler (BFU)

Den meromkostning til digitalisering, der væltes over på folkeskolerne, er en god anledning til at se på skolernes finansiering af digitaliseringen, der blandt andet er kommet i kølvandet på Folkeskolereformen.

Vi ved nemlig ikke, hvordan det rammer af den simple grund, at det er usikkert og ugennemsigtigt, hvor skolerne finder pengene til digitaliseringen.

Læs også

De usynlige penge
Den manglende gennemsigtighed gør, at vi mangler væsentlige informationer om skolernes investering i for eksempel læremidler.

Det betyder blandt andet, at man ikke kan se, hvordan den enkelte skole og kommune budgetterer og prioriterer. Man kan derfor heller ikke se, om den digitalisering, der ikke har noget med læremidler at gøre, betales med penge afsat til netop læremidlerne.

Ekstraudgiften på 50 millioner kroner til Aula er derfor en god anledning til at skabe transparens og ensartethed, så man kan se, hvordan digitaliseringen påvirker skolernes budgetter, mens man samtidig opnår gennemsigtighed, når det kommer til skolens omkostninger, uanset om det gælder ressourcer, tid eller læremidler.

Her er en oplagt opgave for politikerne, centraladministrationen og KL. Ud over at give bedre redskaber til politisk, administrativ og faglig styring af folkeskolen giver det samtidig et nødvendigt grundlag for den offentlige debat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00