3. december 2012 kl. 12.37
Lørdag 1. december valgte de delegerede på BUPLs 11. ordinære kongres nye medlemmer til BUPLs forretningsudvalg.
Formand Henning Pedersen, næstformand Birgitte Conradsen og hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen blev alle genvalgt. Ingen modkandidater var opstillet til de tre poster.
Til de to poster som faglige sekretærer genopstillede faglig sekretær Tonny Andersen og faglig sekretær Allan Baumann. Desuden opstillede faglig sekretær i BUPL Aarhus Marianne Gilbert Nielsen samt medlem af BUPL Hovedstaden Mette Aagaard Larsen.
Allan Baumann tog den ene post med 154 af 405 stemmer, mens Mette Aagaard Larsen tog den anden med 109 stemmer.
Marianne Gilbert Nielsen og Tonny Andersen fik henholdsvis 105 og 37 stemmer.
Det blev på kongressen besluttet, at BUPLs forretningsudvalg fremover skal bestå af fem forretningsudvalgsmedlemmer og ikke syv, som det har gjort siden 1992.
Som følge af beslutningen om at mindske forretningsudvalget til fem personer valgte faglig sekretær i forretningsudvalget Lis Pedersen ikke at genopstille til forretningsudvalget. Valget blev således udover et farvel til faglig sekretær Tonny Andersen også et farvel til den politiske veteran, der har siddet 10 år i BUPLs forretningsudvalg.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

























