Debat

Bygherreforeningen: Det skal gøres nemmere at finde en læreplads på erhvervsuddannelser

En af de allerstørste barrierer for at få et ungt menneske igennem en erhvervsuddannelse er ofte at finde en læreplads. Det er et meget stort ansvar, som vi placerer hos så unge mennesker. Derfor er der behov for at se på, hvordan de kan hjælpes bedre på vej, skriver Hanne Ullum.

Vi ser gerne at branchen i højere grad hjælper de unge på vej og tager
et øget fælles ansvar for at organisere og fordele lærepladser, skriver Hanne Ullum.
Vi ser gerne at branchen i højere grad hjælper de unge på vej og tager et øget fælles ansvar for at organisere og fordele lærepladser, skriver Hanne Ullum.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Hanne Ullum
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den nye regering har som en af deres hovedprioriteter at løfte erhvervsuddannelserne. Det er positivt for byggeriet og for landets bygherrer. Vi har mange medlemmer, der som en del af deres sociale ansvar, arbejder med at sikre flere unge lærlinge på deres byggepladser.

Det første skridt må være at se nærmere på årsagen til det store frafald, som i dag sker på de faglige uddannelser. I dag pålægger vi for eksempel de unge mennesker et utroligt stort ansvar for at sammensætte deres egen uddannelse hos arbejdsgivere, hvor der er kort vej til at blive opsagt eller selv sige op.

Finder den enkelte unge ikke en læreplads, så hænger uddannelsen i en tynd tråd

Hanne Ullum
Vicedirektør i Bygherreforeningen

Vi ser gerne at branchen i højere grad hjælper de unge på vej og tager et øget fælles ansvar for at organisere og fordele lærepladser.

I starten af januar skrev Politiken om det store frafald, som sker på landets erhvervsuddannelser. 23,6 procent af alle uddannelsesaftaler, og det gælder primært inden for byggeriet, bliver afbrudt før tid.

Vores gennemgang af specifikke uddannelsestyper viser faktisk, at frafaldet på nogle uddannelser er væsentligt højere. For eksempel er frafaldet 43 procent på brolæggeruddannelsen. I sammenligning er der kun et frafald på 14 procent på gymnasiet. Det er helt åbenlyst ærgerligt for den unge, for byggeriet og for samfundet generelt.

Der er brug for flere hænder til grøn omstilling
Vi mangler nemlig arbejdskraft i byggeriet. Ifølge SMV Danmarks prognoser forlader 10.000 faglærte arbejdsmarkedet hvert år frem mod 2030. Omvendt plejer der at blive optaget 42.000 nye faglærte elever på de tekniske skoler hvert år, men i 2022 er der kun optaget 34.000. For eksempel er der optaget 900 færre elever på elektrikeruddannelsen i år end sidste år.

Vi er bekymrede over, at vi kommer til at mangle hænder i vores branche til eksempelvis at sikre den grønne omstilling. Det er blandt andet de unge som skal implementere de nye anlæg og de investeringer, der gør os fri af de fossile brændstoffer, som skal klimasikre vores byer og energieffektivisere vores eksisterende bygninger.

Mange af vores medlemmer er yderst bevidste om udviklingen og søger som en del af deres sociale ansvar at bidrage aktivt til, at der bliver uddannet flere unge på de store byggeprojekter. Mange indarbejder uddannelsesklausuler med krav om et vist antal lærlingepladser i de kontrakter, der indgås med de forskellige entreprenører.

Via Bygherreforeningens indsats på området, der er samlet under titlen “bygherrer skaber lærepladser”, kan vi se, at det gør en forskel for antallet af lærlinge på en byggeplads, når der stilles krav om lærlinge i kontrakterne.

Men vi ved også, at der skal ske en opfølgning og kontrol. Og når det fungerer bedst, ser vi eksempler på renoveringsprojekter, hvor 25 procent af alle medarbejder er lærlinge. Men vi ser også at lærlingeforløbende har en række strukturelle udfordringer.

For stort et ansvar for de unge
En af de allerstørste barrierer for at få et ungt menneske igennem en erhvervsuddannelse er ofte at finde en læreplads – eller faktisk ofte flere lærepladser i et uddannelsesforløb.

Byggeriet er nemlig blevet så specialiseret, at de unge ofte skal ud til flere virksomheder for at komme omkring alle de nødvendige fagligheder. Og her er ikke meget hjælp at hente for de 16 til 17årige unge mennesker, hvor mange netop har forladt folkeskolen.

{{quote:133208:V}}

Det er ikke ualmindeligt, at unge mennesker skal opleve 100 afslag, før de kan finde en mester, som vil have dem i lære – måske blot for en periode. Og det gør, at der er alt for stor risiko for, at de giver op undervejs.

Her kan der være behov for at se på, hvordan de unge hjælpes bedre på vej. Uanset om de skal igennem en eller flere lærepladser, er det for sårbart, at det er op til den enkelte unge at skaffe den næste læreplads. Det er et meget stort ansvar, som vi placerer hos så unge mennesker.

For finder den enkelte unge ikke en læreplads, så hænger uddannelsen i en tynd tråd. Der udbydes godt nok skoleoplæringsordninger, der i princippet fungerer som lærlingens sikkerhedsnet. Men disse ses ofte ikke som et reelt alternativ.

Entreprenørvirksomhederne benytter sig ofte af det nære netværk til deres rekruttering af lærlinge. En let adgang til en læreplads er derfor at kende ”nogen” i den nære omgangskreds, der kan skabe kontakt til en potentiel arbejdsgiver. Eller også skal den unge have flair for at sælge sig selv overfor en mester i en direkte kontakt.

Der bør være potentiale i at lukke mere op for adgangen til lærepladser. Det kan man gøre ved at arbejde med mere åbne rekrutteringsprocesser, hvor stillinger annonceres bredt, så alle har lige adgang.

Trivslen betyder også noget 
Undersøgelser fra blandt andet EVA viser også, at elevernes daglige trivsel på lærepladsen og på skoleforløbene har stor betydning for gennemførselsgraden.

Mange unge falder fra, fordi der er en hård tone på byggepladserne. Det passer ikke til den unge generation, der forventer respektfuld dialog og feedback. Her må vi også sætte ind. Blandt andet ved at undersøge, om der er behov for en kulturændring.

I dag har vi reelt et erhvervsuddannelsessystem, som skubber de strukturelle udfordringer nedad til den enkelte unge. Velvidende at det skaber udfordringer hos dem med de færreste ressourcer og dårligste netværk.

Vi mener, at det bør gøres meget nemmere for de unge at finde en læreplads og eventuelt skifte læreplads igennem hele deres uddannelsesforløb.

Her skal vi særligt være opmærksomme på specialiseringen i branchen, der nødvendiggør flere forskellige lærefirmaer. For hver kort kontrakt øges det individuelle ansvar hos den unge og dermed også den usikkerhed og mistrivsel, der kan føre til frafald.

Vi ser gerne, at der kommer en koordinerende enhed på tværs af skoler, byggeprojekter og virksomheder, som fordeler eller faciliterer både udbud og efterspørgslen på lærepladser.

Vi har gennem indsatser i Bygherreforeningens gode erfaringer med at få uddannelsesklausulerne til at virke i praksis og dermed øge antallet af lærepladser på de store byggeprojekter i Danmark.

Vi vil derfor gerne bidrage til diskussionen om, hvordan vi sænker de strukturelle barrierer, der i dag hindrer, at flere lærlinge kommer helt igennem uddannelsesforløbet til gavn for både de unge selv, virksomhederne, byggeriet og samfundet generelt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Ullum

Vicedirektør, Bygherreforeningen, formand, Det Særlig Bygningssyn

0:000:00