Cedar: Muslimske elevers identitet politiseres, når bøn forbydes på gymnasier

Af Muhammed Serbest og Lamies Nassri
Henholdsvis forperson og projektansvarlig hos Cedar.

Det har i mange år skabt hed debat, når elever har ytret ønske om at kunne bede på deres skole eller få et stillerum.

Senest har rektoren på Ørestad Gymnasium, Mads Skrubbeltrang, afvist en gruppe elevers ønske om et stillerum på institutionen.

Rektoren begrunder sit afslag med, at skolen skal være en neutral base uden religiøs udfoldelse.

Men skolen er ikke neutral, når man samtidig slår fast, at elevers bøn ikke hører til på skolen, eller at bønnen kan lede til social kontrol.

Tværtimod er det udtryk for en politiseret måde at anskue “neutralitet” på, hvor alle elever kun kan være “neutrale”, hvis de fralægger sig deres bøn, og dermed deres religion, og hvor enhver fastholdelse af egen identitet gøres til udtryk for social kontrol.

Frihed – også til religion
Det er heller ikke neutralt, når udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) roser rektoren på Ørestad Gymnasium – tværtimod.

Når institutioner og sågar en minister begrænser personers frihed til religion, påklædning, bøn, tale og så videre, så trues de fundamentale frihedsrettigheder i vores samfund.

Religionsfrihed, der er udformet som en ret til fri udfoldelse af religion uden frygt for sanktioner, er blevet politiseret til at være forbeholdt privatsfæren.

Men det er netop en politisering af religionsfriheden, idet religion, som vi ser den udfoldet i Danmark p.t., kun kan accepteres, hvis den udføres på politikernes præmisser.

Udøver muslimer deres religion på egne præmisser, og efter forskrifterne for religionsfrihed, bliver de i højere og højere grad straffet, sanktioneret og udsat for en heksejagt i ren praksis.

For blot få uger siden blev en muslimsk elev fra et stort og prestigefyldt gymnasium kontaktet af rektoren i en sms-besked og bedt om at fjerne sin ytring på sin private Facebookprofil.

Begrundelsen lød, at det blev opfattet som utryghedsskabende, selvom indholdet var en kærlighedserklæring til Profeten.

Ligeledes bliver bønnen, tørklædet, niqaben, ramadanen og mange andre aspekter af islam og den muslimske identitet politiseret og fremstillet som utryghedsskabende af politikerne.

Gør os til fjender
Grundloven sikrer borgere de grundlæggende rettigheder til ikke at blive diskrimineret på baggrund af ens religion, hverken direkte eller indirekte.

Samtidig sikrer den retten til at udøve og dyrke sin religion.

Alligevel ser vi flere tilfælde, hvor danske politikere direkte truer med konsekvenser eller sanktioner mod muslimske borgere, netop på grund af deres religiøse og politiske overbevisning.

Det er en meget bekymrende tendens.

Når en minister som Mattias Tesfaye siger, at man skal beskytte skoler mod stillerum og muligheden for frit at udøve sin religion, så er han med til at problematisere muslimers tro.

Han er med til at gøre islam og muslimer til en fjende, som man skal beskytte og værne samfundet mod.

Det er særdeles bekymrende, når dette ses i lyset af, at vi har en regering, der prøver at forbyde muslimske friskoler, alene fordi de er muslimske.

Denne form for retorik, forbud og indskrænkelser er ikke blot utryghedsskabende, men et udtryk for en intolerance over for minoriteters rettigheder og basale frihed til at praktisere deres religion uden frygt for konsekvenser eller sanktionering.