Center for erhvervspædagogik: Politikerne skal investere i at udvikle erhvervsuddannelserne

Gammelt udstyr, forældede teknologier og pressede undervisere. Sådan er det billede, som tegnes i Politiken 10. maj af elever og lærlinge fra det såkaldte Lærlingeoprør. Og det er desværre også det billede, der tegner sig, når man arbejder med kompetenceudvikling og forskning i relation til erhvervsuddannelserne.

Billedet står i skarp kontrast til de store ambitioner, som blev søsat i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015. Styrket kvalitet i undervisningen, øget gennemførsel, dygtigere elever og dygtige lærere var nogle af de mål, der var med reformen, og mål der er blevet arbejdet intenst med på erhvervsuddannelserne.

Men selv om ambitionerne har været høje og indsatserne mange, så viser indsparket fra "lærlingeoprøret", at der brug for en langsigtet plan og for mere stabile og vedvarende investeringer i de grundlæggende dele af erhvervsuddannelserne, hvis de vigtige ambitioner skal nås. Derfor er der brug for, at der politisk investeres i at udvikle erhvervsuddannelserne – både i forhold til udstyr, undervisernes kompetencer og forskning.

En langsigtet og helhedsorienteret plan for investeringer

Mange af de midler, der er givet de seneste år er givet som pulje- og projektmidler, og det vanskeliggør at sikre en langsigtet og varig kapacitetsopbygning for erhvervsuddannelserne.

Til trods for erhvervsuddannelsernes store samfundsmæssige betydning er de offentlige investeringer i forskning på området meget langt bag landene omkring os.

Det koster mange penge at investere i det nyeste udstyr, og det kræver midler til kompetenceudvikling af underviserne, så de kan inddrage udstyret i undervisningen på gode og relevante måder.

Med den grønne omstilling bliver behovet for nye investeringer i udstyr, udvikling af nye løsninger og arbejdsprocesser endnu større. Derfor er der brug for, at erhvervsskoler og faglige udvalg får mulighed for at lægge en langsigtet plan for investeringer og innovation af den enkelte erhvervsuddannelse.

Sådanne uddannelsesspecifikke investerings- og innovationsmidler vil også kunne være en løftestang for at involvere både virksomheder, forskere og videregående uddannelser i arbejdet.

Lærernes kompetenceudvikling

Underviserne på erhvervsuddannelserne har brug for et massivt kompetenceløft – og for tid til at udvikle og innovere deres praksis. Underviserne spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre relevant og tidssvarende undervisning, der understøtter de forskellige elevers læring og kompetenceudvikling. Mange undervisere er imidlertid under et stort tids- og opgavepres.

De står med en meget kompleks undervisningsopgave, hvor de skal håndtere komplekse faglige mål, nå en meget mangfoldig elevgruppe og desuden undervise ret store hold (med op til 80 elever). I dag er der krav om at undervisere skal tage en diplomuddannelse i erhvervspædagogik i løbet af de første fire år af deres ansættelse.

Men der mangler tilbud til de erfarne lærere, ligesom der er behov for tilbud, der giver underviserne mulighed for løbende at udvikle og opdatere deres kompetencer. Det er helt nødvendigt, for at de kan omsætte nye teknologier og arbejdsmarkedsbehov pædagogisk i undervisningen.

Endelig er der behov for, at erhvervsskolerne får bedre rammer for at understøtte lærernes kompetenceudvikling og bruge den som afsæt for udvikling af undervisningen. For eksempel gennem bedre muligheder for praksislaboratorier, virksomhedspraktik og supervision.
 
Mere forskning og vidensbasering

Til trods for erhvervsuddannelsernes store samfundsmæssige betydning er de offentlige investeringer i forskning på området begrænset og meget langt bag landene omkring os, hvor eksempelvis Norge har op mod ti gange så store forskningsmiljøer som i Danmark.

Der er brug for, at en langsigtet og velfunderet plan for investeringer i erhvervsuddannelserne.

Det er et problem, fordi forskning kan være med til at skabe et vidensgrundlag og en fælles sprog for, hvordan kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelserne kan styrkes.

Hvad enten det handler om vigtige pædagogiske kvalitetsparametre som god feedback og praksisnær undervisning eller om at gribe nye kompetencebehov på arbejdsmarkedet, så er der brug for et stærkt vidensgrundlag.

Der er derfor brug for en øget og bredt anlagt forskningsindsats på erhvervsuddannelserne, herunder indsatser der kobler forskningen til udviklingen af ny praksis i erhvervsuddannelserne.
 
Lærlingeoprør skal blive til lærlingestolthed

Erhvervsuddannelserne spiller en afgørende rolle i samfundet. Både når det gælder om at få alle unge til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, og når det handler om at sikre flere og dygtige faglærte til at stå for de mange vigtige opgaver i forhold til blandt andet anlægsprojekter, ældrepleje, handel, landbrug og fødevareproduktion.

Tilsvarende kommer dygtige faglærte til at spille en afgørende rolle for omstillingen til et grønt og mere bæredygtigt samfund. Det kræver, at eleverne på erhvervsuddannelserne har adgang til både den nyeste viden og det nyeste udstyr – både på skolen og på deres lærepladser.

Derfor er der brug for, at en langsigtet og velfunderet plan for investeringer i erhvervsuddannelserne. Det er helt nødvendigt, hvis lærlingeoprør skal transformeres til lærlinge-stolthed, og erhvervsuddannelserne kan agere spydspids i den grønne omstilling.