Centerchef: Krisens digitale erfaringer kan hjælpe "stille" og udfordrede elever

DEBAT: Vi skal udnytte de positive erfaringer fra coronakrisen og derfor opdele undervisning efter behov og bruge virtuel undervisning. Det vil hjælpe de "stille" og udfordrede gymnasieelever, skriver Michael Lund-Larsen.

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring

Når 7 ud af 10 gymnasielærere vurderer, at deres fag egner sig til fjernundervisning i høj eller nogen grad, og 8 ud af 10 giver udtryk for, at de kan bruge coronanedlukningens erfaringer med fjernundervisning i deres undervisning fremover, så er det besynderligt, at gymnasieformanden i et indlæg på Altinget holder fast i sit dystopiske digitaliseringsbillede.
 
Ingen vil med deres sunde fornuft i behold foreslå 100 procent virtuel undervisning i gymnasiet, med mindre en ny pandemi tvinger os til at forlade det fysiske klasseværelse igen.

Vi ved nu med sikkerhed, at hvis en sådan situation skulle opstå igen, er det afgørende med øget fokus på elevernes (og lærernes) trivsel, hvis eleverne skal kunne lære noget, når det fysiske samvær ophæves.

Udnyt nedlukningens digitale erfaringer
Nødundervisningen påviste, hvad vi allerede vidste: At elevernes trivsel er et afgørende fundament for, at eleverne kan udvikle sig fagligt.

Det bruger gymnasieformanden til at gøre indsigelse mod, at ”en række debattører og meningsdannere har umanerlig travlt med at fastslå, at vi nu skal gribe momentum og udnytte de fordele, coronakrisens nødundervisning foreløbig har kastet af sig med udbredelsen af den digitale undervisning”.
 
Det står uklart, hvorfor gymnasieformanden ikke mener, at vi skal udnytte disse fordele, hvor det giver mening.
 
For eksempel har den virtuelle undervisning været en fordel for de såkaldt ”stille elever”.

Virtuelsucces for "stille elever"
Lærerne har under coronanedlukningen kunnet konstatere, at en gruppe elever, der normalt ikke er så synlige i undervisningen, har profiteret af den virtuelle undervisning.

Det fremgår af kommentarerne fra en stor del af de flere end 1.200 gymnasielærere, der har deltaget i den undersøgelse (Fjernundervisningstemperatur.dk) eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring og Tænketanken DEA netop har offentliggjort.

Og det bekræftes af eleverne, hvor 1-2 ud af 10 af de næsten 10.000 gymnasieelever, der har deltaget i undersøgelsen, giver udtryk for, at de har haft det bedre og lært mere end normalt.

Elevernes mange kommentarer indikerer, at det er fordi, de har haft ro til at koncentrere sig, er blevet mindre forstyrret af klassekammerater og i højere grad føler, at de er blevet ”hørt” af lærerne.

Hvorfor ikke bruge denne indsigt til at differentiere undervisningen de steder, det er muligt?

Opdel undervisning efter behov
Undersøgelsen peger også på, at den virtuelle undervisning har forstærket udfordringerne for de knap 1 ud af 10 gymnasieelever, der i forvejen føler sig fagligt udfordrede.

Det lægger op til at differentiere den normale undervisning for eleverne på områder, hvor det er hensigtsmæssigt, så de ”stille” elever får mulighed for at fordybe sig med digital støtte, og de udfordrede får mulighed for en tættere kontakt med lærerne.

Et område der specifikt fremhæves positivt af både lærere og elever er virtuelt gruppesamarbejde.

Eleverne føler, at de kommer bedre til orde, og lærerne giver udtryk for, at de bedre kan stilladsere og ”kigge ind” og give støtte i det virtuelle gruppearbejde.

Undersøgelsen peger på, at variation og vejledning er de enkeltfaktorer, der gør den største positive forskel for elevernes læringsudbytte.

Heller ikke dette er ny viden, men det er bemærkelsesværdigt, at lærerne med den viden, de har nu, peger på, at det også netop er her, den virtuelle undervisning har sit potentiale.

Men samtidig peger de på, at de ikke har viden nok endnu til at kunne udnytte dette potentiale

Behov for kompetenceudvikling
Dem der bedst har kunnet udnytte fjernundervisningens potentialer, er de cirka 30 procent af gymnasielærerne, der i forvejen har erfaring med undervisningsformen.

Det peger på nødvendigheden af, at de resterende lærere skal kompetenceudvikles, så de også opnår denne mulighed.

Og hvis skolen støtter videndeling og lærersamarbejde om virtuel undervisning, viser undersøgelsen, at også dette har en positiv effekt.

Det burde være disse krav, som gymnasieformanden rejser i stedet for at fortsætte den indædte kamp mod virtuel undervisning.

Trivslen skal i fokus i højeste grad, hvis der kommer en ny periode med nødundervisning.

Men digitaliseringens potentiale skal udfoldes i den daglige undervisning under hensyn til elevernes trivsel og forskelligheder.

Forrige artikel Dekaner: Politikere bag ny aftale overser lærer- og pædagoguddannelserne Dekaner: Politikere bag ny aftale overser lærer- og pædagoguddannelserne Næste artikel Gymnasieelever: Coronakrisen viser behovet for højere uddannelseskvalitet Gymnasieelever: Coronakrisen viser behovet for højere uddannelseskvalitet
Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

PORTRÆT: Hun er kendt for at gå imod strømmen og tage kampene i uddannelsesdebatterne. En stærk stemme, som fra barnsben lærte at råbe op. Den seneste tid har Gitte Transbøl, rektor på Rysensteen Gymnasium, dog forholdt sig tavs – hvorfor? Artiklen er ændret den 23. oktober 2020