
Efter 19 år i bestyrelsen og ti år som næstformand, er Bo Mehl Jørgensen valgt til formand for Danmarks Private Skoler.
Det oplyser Danmarks Private Skoler i en pressemeddelelse.
Den nye formand er velkendt med den frie og private skolesektor. Udover at være i bestyrelsen i Danmarks Private Skoler, er Bo Mehl Jørgensen skoleleder på Frederikssund Private Realskole. Han er tidligere viceafdelingsinspektør på Johannesskolen på Frederiksberg og skolevejleder og viceinspektør på Stenløse Privatskole.
"Jeg er stolt af at få lov til at stå i spidsen for en forening, som jeg har været en del af i mange år. Det er et arbejde, der betyder meget for mig – fordi det handler om at skabe de bedste betingelser for skolernes frihed og fællesskab," siger Bo Mehl Jørgensen.
Han overtager efter Karsten Suhr, der efter et årti på posten går på pension.
Foreningen Danmarks Private Skoler er en organisation for private og frie grundskoler og gymnasier over hele Danmark.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Store kommunale forskelle på uddannelsesvalg: Forældrebaggrund slår igennem, vurderer eksperter
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"



























