36.000 unge ledige får ingen jobindsats – nu vil Troels Lund gribe ind

KONTANTHJÆLP: Ledige under 30 år får ingen hjælp til at komme i job, fordi de ifølge loven skal erklæres uddannelsesparate frem for jobparate. Beskæftigelsesministeren vil gøre op med princippet om, at uddannelse er vejen ud af ledighed for alle unge.

36.000 unge kontanthjælpsmodtagere modtager ingen hjælp til at komme i arbejde.

Kommunerne har nemlig siden kontanthjælpsreformen i 2014 været forpligtet til at stemple ledige under 30 år som uddannelsesparate frem for jobparate, hvis de ikke har anden uddannelse end folkeskolen.

Det betyder, at de unge i stedet modtager uddannelseshjælp - og dermed ikke modtager nogen form for jobindsats.

Dansk Industri mener, at politikerne svigter de unge kontanthjælpsmodtagere - og samtidig snyder virksomhederne for en hårdt tiltrængt arbejdskraftreserve.

"Der er for mange unge mennesker, som får kontanthjælp i Danmark. Vi er ret overbeviste om, at mange flere ville kunne komme i job, hvis de fik en jobrettet indsats," siger underdirektør Steen Nielsen.

Uddannelse bliver en barriere
Med kontanthjælpsreformen i 2014 besluttede et bredt politisk flertal bestående af S-R-SF-regeringen, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, at ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ikke kan erklæres som jobparate, men i stedet skal erklæres uddannelsesparate - og modtage uddannelseshjælp, som er knap 5.000 mindre end kontanthjælp.

Ud af de knap 50.000 ledige under 30 år i kontanthjælpssystemet var 36.196 i februar 2018 placeret på uddannelseshjælp, 7.262 var på integrationsydelse og 2.994 på kontanthjælp.

Langt de fleste unge ledige havner altså i kategorien, hvor de ikke modtager nogen jobindsats i kommunens jobcenter.

"Problemet er, at det ikke lykkes for særlig mange af dem at komme videre med en uddannelse. Det skyldes jo nok, at de er endt i kontanthjælpssystemet, fordi de i sin tid er kørt sur i skolen. Når de så bliver mødt med, at det eneste svar for deres fremtid er uddannelse, går det hen og bliver en barriere. Så jeg tror, at vi i virkeligheden gør dem en bjørnetjeneste ved at satse på uddannelse," siger Steen Nielsen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er enig i, at der er et problem.

"Det er en fair diskussion, som Dansk Industri rejser. I øjeblikket går det godt, og der er brug for hænder på hænder på arbejdsmarkedet. Og i den situation mener jeg, at vi må prøve nogen andre veje," siger han.

Ministeren vil i løbet af få uger indkalde partierne bag kontanthjælpsreformen til drøftelser om problemet.

Inspiration fra trepartsaftale
Indtil for få år siden var det også de færreste flygtninge, som blev erklæret som jobparate. Men med trepartsaftalen i 2016 blev der skruet på kriterierne, så 69 procent modtagere af integrationsydelse i dag erklæres jobparate.

Det forklarer ifølge Dansk Industri, hvorfor antallet af unge integrationsydelsesmodtagere fra 2016 til 2018 er faldet med 29 procent, mens antallet af unge på uddannelseshjælp på trods af den stigende beskæftigelsesfrekvens kun er faldet med tre procent i samme periode.

"Af andre opgørelser kan vi se, at flygtninge også kommer i arbejde. Så kort sagt kan man sige, at de får en jobrettet indsats, og at det virker. Vi bør gøre det samme for unge danskere på kontanthjælp, hvor problemstillingen i virkeligheden er den samme i dag, som den var for et par år siden med flygtninge," siger Steen Nielsen.

Stadig brug for ufaglærte
Ifølge DI-underdirektøren tegner fremtiden for ufaglært arbejdskraft betydeligt lysere end det billede, som mange politikerne ynder at male.

"Vi får også brug for ufaglærte i fremtiden. Jeg ved godt, at vi får et stigende uddannelsesniveau, men på trods af det er der altså rigtig mange ufaglærte job på det danske arbejdsmarked i dag. Og lad os slå fast, at det er langt bedre at have et ufaglært arbejde end at være strandet i kontanthjælpssystemet," siger han.

Holdningen vækker genklang i Beskæftigelsesministeriet.

"Det er tid til at revurdere opfattelsen af, at uddannelse er vejen ud af ledighed for alle unge. Nogen gange skal det måske være den anden vej rundt, så man først skal have en arbejdsmarkedstilknytning, for så at tage noget uddannelse længere nede ad vejen," siger Troels Lund Poulsen.

Forrige artikel Ugens overblik: Nyuddannede svende hyldes på Københavns Rådhus Ugens overblik: Nyuddannede svende hyldes på Københavns Rådhus Næste artikel Forældre kræver ny folkeskolemilliard Forældre kræver ny folkeskolemilliard
  • Anmeld

    Johnny Pedersen · Ringsted Kommune, Ungeenheden

    Er det virkelig rigtigt

    Hvor er den artikel dog unuanceret, og fyldt med små fejl der forvirrer den almene dansker.
    Steen Nielsen har vist ikke sat sig helt ind i stoffet.

    36.000 der ikke får nogen jobindsats............Det er simpelthen løgn. Her ude i kommunerne, ja helt ned til den almene sagsbehandler kan vi faktisk godt tænke stort...............Er der behov for en indsats så tilbydes den enkelte unge uddannelseshjælpsmodtager en jobindsats, her i Ringsted, og jeg ved at andre kommuner har samme tilbud.

    "Problemet er, at det ikke lykkes for særlig mange af dem at komme videre med en uddannelse............."
    Jeg synes faktisk at, efter reformen i 2014, har vi netop fået et styrket perspektiv på netop at få flere i uddannelse end tidligere, og jeg mener faktisk at vi har flere det lykkedes for, end modsat som Steen åbenbart mener.

    Selvfølgelig skal de unge på uddannelseshjælp finde arbejde, hvis det er der deres motivation er. Det er da en win-win situation.
    Tro mig, Steen Nielsen, og Troels. Vi gør hvad vi kan, og jubler også på den unges vegne når de ringer og siger at de har fundet arbejde.
    Vi tilbyder de unge hjælp til jobsøgning, vejledning ift. arbejdsmarkedsforhold, information mm. til at blive rustet til på kort sigt og lang sigt at begå sig i det danske samfund i enten ordinært arbejde eller uddannelsesregi.

    Fakta er også at ca. 50 % af uddannelseshjælpsmodtagerne, ca. 18000 er visiteret til kategorien aktivitetsparat, og vurderes dermed at være mere end 1 år fra at kunne starte i uddannelse pga. faglige, sociale, personlige, psykiske eller fysiske udfordringer.