Dansk Metal: Færre skal på gymnasiet, hvis vi fortsat skal have produktion i Danmark

I begyndelsen af marts udkom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd seneste opdatering af ubalancer på arbejdsmarkedet. Resultaterne er virkelig alvorlige og bør få alle beslutningstagere i Danmark til at spærre øjnene op. 

Konklusionen er, at vi i 2030 vil "mangle" 99.000 faglærte i dansk økonomi. Det er voldsomt, og det betyder tab for dansk økonomi, men det er også et tab for en masse unge mennesker, der går glip af gode og spændende jobs, god løn og gode udviklingsmuligheder.

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten var der her i Altinget et interview med Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fonden og Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Business School, som var skeptiske over for rapportens konklusioner. To forskere, som vi i øvrigt har stor respekt for.

Er vi – selvom vi godt ved, det kommer til at gøre ondt – klar til at se på det åbenlyse problem, at for mange tager en gymnasieuddannelse?

Thomas Søby og Kasper Palm
Cheføkonom og forbundssekretær, Dansk Metal

Deres ene argument var, at det er svært at spå om fremtiden. Det er vi – sagt med et blink i øjet – naturligvis enige i. Det andet argument, som forskerne fremfører, er, at Dansk Metal i de seneste mange år har problematiseret denne udvikling, og hvis det var så stort et problem med manglen på faglærte, så burde lønningerne i eksempelvis industrien være steget voldsomt. Det er et stærkt økonomisk argument, som vi i udgangspunktet er helt enige i.

Men – og der er et ret vigtigt men – særligt de danske virksomheder i industrien befinder sig i en benhård global konkurrence. Det lægger alt andet lige et loft over mulighederne for at lade lønningerne stige.

Samtidig har vi arbejdskraftens frie bevægelighed, og det er meget tydeligt, at der de seneste mange år er kommet et betydeligt antal udenlandske arbejdere til Danmark.

For mange tager en gymnasieuddannelse
Kigger man yderligere på tallene, så har der jo igennem de sidste mange år været en klar tendens til, at virksomhederne ansætter flere og flere mennesker i deres udenlandske datterselskaber. Spørgsmålet er, om de to tendenser vil fortsætte.

Den fortsatte stigning i udenlandsk arbejdskraft i Danmark kan vise sig tvivlsom, når vi nu ved, at eksempelvis Polen og andre europæiske lande i den grad også kommer til at mangle faglærte. Tilbage står udflytning af virksomheder og yderligere ekspansion i de udenlandske datterselskaber.

Rapporten burde få alle beslutningstagere til at stille sig selv et vigtigt spørgsmål: Vil vi have produktion i Danmark? Hos os er svaret naturligvis ja, og det er heldigvis også svaret bredt i samfundet. Problemet opstår, når der skal træffes beslutninger, der sikrer, at vi stadig har produktion i Danmark.

Er vi – selvom vi godt ved, det kommer til at gøre ondt – klar til at se på det åbenlyse problem, at for mange tager en gymnasieuddannelse? Og har vi svarene på, hvad vi gør med de cirka 60.000 for mange, der slet ikke får nogen uddannelse?

Der er brug for store ændringer
Vi ved godt, at vi ikke kommer til at være vidne til virksomheder, der står i kø og fortvivlet spejder efter de 99.000 manglende faglærte, som Jan Rose Skaksen og Niels Westergaard-Nielsen lidt polemisk formulerer det.

For manglen vil ikke komme til udtryk i køer, men i manglende produktion og vækst. Virksomhederne vil nemlig flytte hen et sted, hvor den kvalificerede arbejdskraft er til rådighed.  

Så den grundlæggende pointe er en anden: Hvis vi som samfund og som virksomheder havde udvist rettidig omhu, så havde vi kunne beskæftige cirka 100.000 flere faglærte, end vi måske kommer til. 

Det, synes vi, er ærgerligt, og vi synes ærlig talt ikke, at det faktum, at fremtiden er svær at spå om, skal være undskyldning for bare at sidde på hænderne.

Der er brug for at gennemføre store ændringer. Der er brug for at uddanne mange flere faglærte.