Dansk Metal: Fjern benspændene for opkvalificering

Af Torben Poulsen
Hovedkasserer i Dansk Metal

Vi står på ubetrådt grund. 

Vi er ramt af en sundhedskrise med endnu ukendte konsekvenser for dansk økonomi. På trods af de omfattende hjælpepakker, så har vi set en voldsom stigning i antallet af nytilmeldte ledige. 

Coronakrisen har allerede haft,  og kommer fortsat til at have, store konsekvenser for rigtig mange danske arbejdstagere. Det kommer til at kræve en målrettet opkvalificeringsindsats, hvis vi skal vende tilbage til den rekordhøje beskæftigelse, vi er blevet vant til over de seneste år.

I Dansk Metal opfordrer vi til, at regeringen  sammen med Folketinget fjerner de benspænd, der kendetegner mange af de eksisterende uddannelsesordninger for ledige, forbedrer opkvalificeringsmulighederne for ledige faglærte og skaber bedre økonomiske forhold for ledige, der påbegynder uddannelsesforløb.

Det er derfor også meget positivt, at beskæftigelsesministeren har lagt an til en omfattende opkvalificeringspakke for ledige. Vi støtter i Dansk Metal til fulde op om regeringens ambition.

Coronakrisen viser med al tydelighed, at det er dem med kortest uddannelse, der først mister arbejdet.

Torben Poulsen
Hovedkasserer i Dansk Metal

Ingen lette løsninger
Til trods for det, så må vi samtidig erkende, at vi har været her før. Efter- og videreuddannelse har længe været et tema på skiftende regeringers politiske dagsordener, uden at det for alvor er lykkedes at knække koden til at få flere i gang med opkvalificering. Der er med andre ord ikke nogen lette løsninger.

Vi kender heldigvis en række af de udfordringer, som vi bliver nødt til at løse, hvis vi skal lykkedes med at få flere ledige i gang med opkvalificering. Beskæftigelsesministeriet er i gang med et omfattende serviceeftersyn af uddannelsesordningerne i beskæftigelsessystemet. Vi kender resultaterne fra den første del.

For det første ved vi, at de mange undtagelser og særregler til de eksisterende ordninger skaber benspænd for at ledige let og hurtigt kan komme i gang med efter- og videreuddannelse. I for mange tilfælde er det umuligt at komme hurtigt i gang med opkvalificering.

Et eksempel er, at faglærte i dag skal have været ledige i seks måneder, før de kan starte som voksenlærling. Coronakrisen viser, at efterspørgslen på arbejdskraft kan skifte pludseligt. Efterspørgslen falder i nogle brancher og stiger i andre.

Det skaber behov for, at også ledige faglærte, i lighed med reglerne for ledige ufaglærte, kan gå i gang med et brancheskift fra 1. ledighedsdag, så de har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

Sæt skub i uddannelsesløftet
For det andet ved vi, at der er behov for at sætte skub i uddannelsesløftet. 

Coronakrisen viser med al tydelighed, at det er dem med kortest uddannelse, der først mister arbejdet.

Flere ufaglærte skal have mulighed for at blive faglærte, og samtidig skal vi åbne op for at også ledige faglærte kan efteruddanne sig med en akademiuddannelse. Det er afgørende for, at danske virksomheder er konkurrencedygtige på den anden side af coronakrisen og kan skabe arbejde til så mange som muligt.

For det tredje ved vi, at mange ledige ikke er motiveret til at gå i gang med opkvalificering. For mange indgår opkvalificering hverken som en del af deres plan A, B eller C. 

Der er derfor behov for at forbedre de lediges motivation og de økonomiske forhold for de ledige, der vælger at gå i gang med opkvalificering. Imens vi kan komme langt med at forenkle og forbedre mulighederne for opkvalificering, så kan vi ikke komme i mål ad denne vej alene.