"Det er en gammel drøm at blive kontorchef i JM, og det er en stilling, der er en perfekt kombination af mine interesser for retspolitik, jura og ledelse."
Sådan skriver Morten E. G. Jørgensen om sit nye job som chef for minister- og ledelsessekretariatet i Justitsministeriet. Det er det, man også kalder kontorchef.
Morten E. G. Jørgensen forlader dermed jobbet som generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd, som er paraply- og interesseorganisation for landets store børne- og ungdomsorganisationer.
Han har stået i spidsen for rådet siden begyndelsen af 2017.
Før det var Morten E.G. Jørgensen særlig rådgiver for Peter Christensen (V), mens han var forsvarsminister tilbage i 2015 og 2016.
Sideløbende med det underviste han i forfatningsret og EU-ret på Københavns Universitet, og sideløbende med jobbet som generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd har han været chef for tænketanken Justitias akademi for talentfulde jurastuderende.
Det fortsætter han i øvrigt med at være.
Morten E. G. Jørgensen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet og har også haft ansættelser som jurist i blandt andet Justitsministeriet og EU-Repræsentationen i Bruxelles.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
























