
Organisationen Danske Skoleelever har valgt ny bestyrelse for det kommende skoleår. Det skete på generalforsamlingen søndag.
Det oplyser Danske Skoleelever i en pressemeddelelse.
Formandsposten besættes af Caroline Helene Hermansen, der er 15 år gammel og er formand for DSE's lokalbestyrelse i Trekantområdet. En post hun har bestredet i flere år. Til daglig går Caroline i 9. klasse på Novaskolen i Vejle.
"Jeg er vildt glad og beæret over at blive valgt som formand for Danske Skoleelever. Sammen med de dygtige tillidsvalgte håber jeg, at vi kan være med til at gøre skolen endnu bedre," lyder det fra Caroline Helene Hermansen i pressemeddelelsen.
Valget som næstformand faldt på Lea Pedersen. Hun er 15 år og har haft flere tillidshverv i DSE siden 2021 og går i 9. klasse på Randers Realskole.
Laura Drachmann Poulsen fortsætter som formand frem til sommer.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse

























