Danskere foretrækker biblioteker frem for skattelettelser

VÆRDISÆTTELSE: 72 procent af danskerne vil ikke acceptere, at de kommunale folkebiblioteker lukkes eller overgår til brugerbetaling uanset størrelse på skattelettelse, lyder det i ny undersøgelse.

Foto: /ritzau/Søren Bidstrup
Peter Pagh-Schlegel

I den verserende biblioteksdebat er der løbende blevet foretaget flere tilfredshedsundersøgelser blandt brugerne af de kommunale folkebiblioteker.

Undersøgelsen får mig til at reflektere over, om vi laver de rigtige tilbud, så vi også rammer den brede befolkning.

Pia Henriette Friis
Formand for Bibliotekschefforeningen

Men hvad er brugerne villige til at betale for det?

Rundt regnet 63 kroner mere, end de gør i virkeligheden gennem skatten. Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Moos-Bjerre har foretaget uden finansiering fra sponsorer eller interesser.

”Vi har ønsket at afprøve nogle forskellige spørgeteknikker til afdækning af betalingsvillighed over for kulturtilbud, da vi ser det som en mangelvare i den kulturpolitiske debat,” forklarer analysefirmaets indehaver, Michael Moos Bjerre, og fortsætter:

”Vi synes, at dem, det egentlig handler om, nemlig brugerne, indtil nu ikke er kommet til orde i debatten. Denne her undersøgelse viser så, at danskerne faktisk er villige til at betale mere end det, vi bruger på bibliotekerne i dag,” siger han.

To sideløbende spørgemetoder
Rapporten er baseret på to spørgeundersøgelser, hvor man først har spurgt 1.000 personer til, hvad de er villige til at betale via skatten for at have fri adgang til folkebibliotekerne, mens 1.000 andre personer er spurgt til, hvor høj en skattelettelse der skal til for, at de er villige til at acceptere lukningen af eller brugerbetaling på folkebibliotekerne.

Her svarer første gruppe af respondenter, at de er villige til at betale i snit 376 kroner af deres årlige skat til folkebibliotekerne, mens den anden gruppe svarer, at de skal have en skattelettelse på mindst 940 kroner for at acceptere lukningen af folkebibliotekerne. Heraf svarer hele 72 procent, at man ikke vil acceptere det – uanset størrelsen på skattelettelsen.

Gennemsnittet af de to beløb lyder på 658 kroner, som dermed konkluderes til at være borgernes værdisætning af folkebibliotekerne. Og det beløb er 63 kroner højere end den faktiske udgift til folkebibliotekerne målt pr. skatteborger.

(ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER GRAFEN)

"Fint at få borgerne i fokus"
Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen glæder sig over danskernes nej til lukninger og brugerbetaling på bibliotekerne.

”Jeg hæfter mig desuden ved, at alle indkomstgrupper er villige til at betale mere, end hvad det rent faktisk koster i dag, og det ser jeg som et klart signal i forhold til de mange nedskæringer, der har været på området, ” siger Steen Bording Andersen.

Ligeledes begejstret er formanden for Bibliotekschefforeningen, Pia Henriette Friis.

”Det er altid os fagpersoner og politikere, der udtaler os i debatten, og derfor er det rigtig fint at have borgerne i fokus. Vi spørger tit til, hvor tilfredse de er, men nu bliver de også bedt om at tage stilling til, hvor meget bibliotekerne egentlig er værd i kroner og øre,” siger Pia Henriette Friis.

Bibliotekschef: Vi skal nå bredere ud
Undersøgelsen viser også, at kvinder værdisætter bibliotekerne 53 kroner højere end mænd, mens folk med lange videregående uddannelser er mere villige til at lade skattekronerne gå til bibliotekssektoren.

Og det er et problem, der skal arbejdes på, mener bibliotekschefen.

"Undersøgelsen får mig til at reflektere over, om vi laver de rigtige tilbud, så vi også rammer den brede befolkning. Førhen har vi lavet projekter med formidling af lydbøger til lastbilchauffører, hvor vi prøver at møde borgerne i deres miljø. Det tror jeg, vi skal arbejde mere med," siger Pia Henriette Friis.

At kvinder og højtuddannede sætter større pris på bibliotekerne, overrasker ikke Casper Hvenegaard, der er lektor ved Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet.

Han har læst rapporten, som han kalder for "et hæderligt stykke arbejde", men har også visse forbehold. Han er for eksempel overbevist om, at resultaterne ville se anderledes ud, hvis de adspurgte blev tvunget til at prioritere mellem flere områder.

"Undersøgelsen forholder sig isoleret til bibliotekerne. Havde man spurgt isoleret til, om man skulle lukke skoler i landdistrikterne, så ville de også svare klart nej. Alligevel bliver der lukket mange skoler, og vi har et demokrati, hvor folk stemmer på de politikere, der lukker skolerne. Så der er altid en forskel på, om man ser isoleret på det eller holder bibliotekerne op mod eksempelvis hospitaler og ældrepleje," siger Casper Hvenegaard.

Han er dog stadig er overrasket over, at hele 72 procent afviser bibliotekslukninger uanset størrelsen på en eventuel skattelettelse.

"Det er et relativt højt tal, som knytter sig til den positive historie om bibliotekerne. Folk er grundlæggende glade for bibliotekerne. Selvom udlånet er nede, så stiger besøgstallene, og jeg er aldrig stødt på undersøgelser, der viser utilfredshed på biblioteksområdet," siger han.

Cepos: Får svar, som man spørger
Hen over nytår har der i Altingets spalter kørt en debat om bibliotekernes fremtidige rolle, hvor besøgstallene godt nok er stigende, men udlånene stærkt faldende.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos satte i den forbindelse spørgsmålstegn ved samfundsbehovet for folkebiblioteker i fremtiden og kritiserede deres stigende anvendelse af ressourcerne på anden aktivitet end bibliotekernes traditionelle formål, eksempelvis til arrangementer, der lige så godt kunne foregå  i et medborgerhus.

Ifølge forskningschef i Cepos Henrik Christoffersen er der flere faldgruber i undersøgelsen, hvor han ligesom Casper Hvenegaard også fremhæver undersøgelsens isolerede fokus på bibliotekerne.

"Når man spørger borgerne til offentlige budgetter og beder dem prioritere, har undersøgelserne altid et entydigt svar, hvor det er kulturområdet, danskerne vil skære i som det første," siger Henrik Christoffersen, der desuden forholder sig kritisk til undersøgelsens spørgemetoder, som han ser som en anden årsag til borgernes høje værdisætning.

"Respondenterne bliver ikke oplyst om, hvad den egentlige udgift til folkebibliotekerne er. Og spørger man uinformeret, som man gør her, så får man nogle meget høje værdisætninger. Modsat viser tidligere undersøgelser inden for andre områder, at spørger man informeret til værdisætning, vil beløbet altid være under den faktiske udgift," siger Henrik Christoffersen.

 

Du kan læse hele rapporten Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed her.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Christoffersen

Fhv. forskningschef, Cepos
cand.polit.

Pia Henriette Friis

Bibliotekschef, Kolding Kommune, formand, Bibliotekschefforeningen
Stifinder lederuddannelse (2019), diplom i ledelse (UC Syd 2012), bibliotekar DB (Det Informationsvidenskabelige Akademi 1994)

Steen Bording Andersen

Medlem af IFLAs European division for Library, fhv. medlem af Aarhus Byråd (S) (2014-2021), medlem af teknisk udvalg og økonomiudvalget, medlem af Bestyrelsen "European division" under IFLA, Lærer på Parkvejens skole
lærer (Marselisborg Seminarium 1985)

0:000:00