De borgerlige retter skytset mod hf

Det er ikke kun det almene gymnasium, som kan se frem til en tur igennem den politiske vridemaskine, når regeringen og de borgerlige til efteråret skal diskutere adgangskrav og nye strukturer.

Står det til den konservative uddannelsesordfører, Lene Espersen, er der også brug for at kaste et kritisk blik på hf-uddannelsen, som sidste år udklækkede næsten 9.000 studenter.

"Hf har fra begyndelsen af været tænkt som et uddannelsestilbud til voksne, der har været ude på arbejdsmarkedet i nogle år, og som gerne vil nå et gymnasialt uddannelsesniveau for at kunne læse videre. Men meget tyder på, at hf'en har udviklet sig til at blive en uddannelse for dem, der har de laveste karakterer fra grundskolen, og som vil tage en ungdomsuddannelse på kortest tid. Det er problematisk, og det bliver vi nødt til at kigge på," siger Lene Espersen og fortsætter:

"Jeg er bange for, at mange unge vælger hf, fordi det på papiret virker nemt, og ikke fordi uddannelsen vil gavne deres fremtidsmuligheder. Jeg ser hellere, at flere unge vælger en anden ungdomsuddannelse, og det vil jeg gerne drøfte med undervisningsministeren."

Fleste unge på hf'en
Hf'en er en toårig gymnasial uddannelse til både unge og voksne, der ikke kommer direkte fra grundskolens 9. klasse, men som enten har været væk fra uddannelsessystemet i nogle år, eller har taget en 10. klasse.

Ifølge UNI-C's statistikbank er tilgangen af elever til hf steget drastisk siden begyndelsen af 00'erne. Hvor elevtilgangen var på 5.479 elever i 2002, var det tal steget til 9.467 i 2012. Det svarer til en stigning på næsten 73 procent.

Jeg er bange for, at mange unge vælger hf, fordi det på papiret virker nemt, og ikke fordi uddannelsen vil gavne deres fremtidsmuligheder.

Lene Espersen (K)
Uddannelsesordfører

I samme periode steg den samlede tilgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser - der udover hf tæller stx, hhx og htx - blot med 41 procent. Fra 39.268 elever i 2002 til 55.443 i 2012.

Og ser man på den aldersmæssige fordeling af eleverne på hf, så er langt størstedelen af dem under 20 år. I 2002 var 80 procent af eleverne ifølge UNI-C's tal stadigvæk teenagere, mens det var faldet til godt 72 procent i 2012.

De resterende elever var 20 år eller ældre.

Aldersgrænse kan blive nødvendig
Ifølge Lene Espersen skal hf først og fremmest være et gymnasietilbud til de voksne. Og hun vil "bestemt ikke udelukke", at man kan blive nødt til at indføre en aldersgrænse til uddannelsen, selvom det ikke er på tegnebrættet nu.

Hun understreger dog, at der fortsat skal være et tilbud til de unge, som i dag vælger hf'en.

"Meget tyder på, at det er de unge, som har de svageste forudsætninger, der vælger hf. Derfor skal vi sikre os, at der er nogle uddannelsestilbud til dem, så vi ikke efterlader nogle tilbage på perronen," siger Lenes Espersen, som vil tage diskussion med de andre uddannelsesordførere til efteråret, når de blandt andet skal diskutere adgangskrav til de gymnasiale ungdomsuddannelser.

"Det kommer til at indgå i den store diskussion om, hvilket ungdomsuddannelsessystem vi vil have fremover," siger hun.

DF: En skraldespand for unge
Hos Dansk Folkeparti er man enig med de Konservative i, at der er brug for at se med kritiske øjne på hf'en.

Eleverne på hf er blandt dem, der har fået de laveste karakterer i grundskolen. Og en undersøgelse fra Undervisningsministeriet viste tidligere på året, at hf er den gymnasiale ungdomsuddannelse, der vil blive hårdest ramt, hvis man fra politisk side indfører et karakterkrav til gymnasiet.

Et karakterkrav på 4 i dansk og matematik vil udelukke hver fjerde elev fra hf, mens et karakterkrav 7 vil udelukke næsten 75 procent af hf-eleverne. For stx ville de tilsvarende karakterkrav blot udelukke henholdsvis 8 og 37 procent af de unge.

"Hf'en er blevet brugt som en skraldespand for de unge, som har fået at vide, at de ikke er gode nok til at gå på det almene gymnasium. Det er helt misforstået, for man skal rent faktisk være dygtigere for at tage en hf," siger partiets gymnasieordfører, Marie Krarup, der selv har undervist på hf, før hun kom i Folketinget.

"Mange af de elever, jeg underviste, sad bare og pillede næse og undrede sig over, hvad de lavede der. Det bør man gøre noget ved, for det har sænket det faglige niveau," siger hun.

Ikke brug for flere uddannelser
Sidste år fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om at nedlægge den nuværende hf, og erstatte den med en såkaldt "forberedelsesskole".

Det skulle være en light-udgave af det almene gymnasium, men uden tværfaglige projekter og videnskabsteori, som er en del af stx i dag. Uddannelsen skulle målrettes de unge, der i dag vælger det almene gymnasium, men som ikke har planer om at læse en lang videregående uddannelse. Den skulle derimod give adgang til en række korte og mellemlange uddannelser. Og dem, der ville læse den klassiske hf, skulle ifølge Dansk Folkeparti kunne gøre det på VUC.

Selvom der ikke var politisk opbakning til forslaget, mener Marie Krarup fortsat, at man bør se kritisk på hf'en.

"Jeg vil hver fald tage spørgsmålet op til efteråret," siger hun.

Den konservative uddannelsesordfører er dog ikke enig med Dansk Folkeparti i, at der er brug for at oprette nye ungdomsuddannelser.

"Der er utrolig mange tilbud i dag, og vi har lige styrket eux'en i forbindelse med EUD-reformen. Vi har derimod brug for at opstille klare veje for de unge, så de vælger klogest til at begynde med, og så vi undgår, at de efterfølgende skal tage en masse suppleringsfag, for at komme videre," siger Lene Espersen.

R: Ikke afklaret om hf endnu
I regeringen er man åben for at se på hf'en i forbindelse med efterårets forhandlinger.

Ifølge den radikale børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, er der brug for en bred, politisk diskussion om, hvilken rolle både hf og de andre gymnasiale ungdomsuddannelser skal spille i fremtidens uddannelsessystem.

"Vi skal sikre os, at vi har ungdomsuddannelser, der passer til alle. Og jeg er personligt ikke afklaret om, hvor jeg står i forhold til hf. Uddannelsen kan jo noget for nogle af de unge, som typisk har lidt nederlag i løbet af deres grundskole, og som måske er droppet ud af 1.g. Mange af dem lykkes så med hf, og derfor tror jeg ikke, at løsningen er at gøre det til en ren voksenuddannelse," siger hun og fortsætter:

"Vi er i gang med en grundig proces nu, hvor vi taler med alle interessenterne om, hvad de mener, er vigtigt at kigge på. Og jeg gør mig meget umage med ikke at lægge mig fast på noget endnu," siger Lotte Rod.