Debat: Danmark halter efter nabolande på efteruddannelse

Af Nima Astanehdost 
Administrerende direktør, Randstad

Udviklingen bevæger sig lynhurtigt i disse år, og tænk sig hvis man havde frosset en succesfuld medarbejder ned for 25 år siden, for så at tø ham op i dag og sætte ham ind i en given arbejdssituation.

Nima Astanehdost
Administrerende direktør, Randstad

De fleste mennesker i dag har prøvet at tænke: Gad vide, om mit job overhovedet eksisterer om få år, eller om det vil blive overtaget af sølvfarvede robotter med en mystisk udtale.

En ting er i hvert fald helt sikker: Det er ikke nogen god idé at læne sig tilbage og tænke, at man går under disruption-raderen, for ingen er fredet i den teknologiske tidsalder.

Efteruddannelse er en nødvendighed
Når man ser på forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, er det opløftende, at alle kan nå til konsensus, når det handler om at fokusere og allokere ressourcer til efteruddannelse.

Udviklingen bevæger sig lynhurtigt i disse år, og tænk sig hvis man havde frosset en succesfuld medarbejder ned for 25 år siden, for så at tø ham op i dag og sætte ham ind i en given arbejdssituation. Vedkommende ville ikke forstå et kvæk af, hvad der bliver talt om og ville i et eller andet omfang blive erklæret uarbejdsdygtig.

Og sådan vil det også være om 20 år: Hvis jeg skal fortælle mine børnebørn om, hvad et kørekort er, vil de se lige så måbende ud som deres forældre gør det i dag, når jeg prøver at forklare ordet ’floppy disk’ for dem.

Ingen undslipper den hastige udvikling
Den hastige teknologiske udvikling sætter altså sine tydelige spor på de danske arbejdspladser. Meget er anderledes i forhold til før internettet, før de sociale medier og før e-mail så dagens lys. Ja, meget er anderledes end for bare fem år siden.

I dag bliver lønmodtagerne konstant udfordret af ny teknologi, der overflødiggør medarbejdere på de danske arbejdspladser, men som også skaber nogle nye muligheder.

I Randstads seneste workmonitor fremgår det, at hele 58 procent af de danske lønmodtagere mener, at de har behov for mere træning og uddannelse, hvis de skal holde sig ajour og kunne løse arbejdsopgaverne fremadrettet. Og at det ikke er virksomhedernes ansvar alene at efteruddanne medarbejderne.

Det er i høj grad også den enkelte medarbejders ansvar. 90 procent af de adspurgte lønmodtagere mener, at det er deres eget ansvar at holde deres færdigheder og kompetencer opdateret.

Resultatet finder jeg utrolig positivt, for det indikerer, at medarbejderne er klar til at tage ansvar herfor.

Uddannelse er dynamisk
Hvis vi ser på, hvor meget danskerne er blevet uddannede i de seneste 12 måneder, hænger vi derimod i bremsen, for kun 63 procent har fået tilført ny viden i den periode. Det tal ligger noget under det globale gennemsnit, som er på 71 procent.

Hvis vi sammenligner os med andre lande i Norden, ligger vi også væsentligt under. I de seneste 12 måneder har 74 procent af svenskerne hentet ny viden, mens det samme gælder for 72 procent af nordmændene.

Det er ikke godt nok. Fordi man har taget en uddannelse på et tidspunkt, er man ikke fredet, for det tillader den teknologiske tidsalder ikke. Du har som medarbejder ansvar for hele tiden at følge med udviklingen og uddanne dig.

Gør du ikke det, men derimod tænker, at du jo har en videregående uddannelse og dermed ikke har behov for yderligere, så har du tabt på forhånd.