Debat

Debat: Det er et problem, at de lærerstuderende er så ens

DEBAT: Lærerstuderende kommer typisk fra den hvide middelklasse, og det giver en ensformig lærerstand. Det er problematisk, for elever bør have forskellige lærere at spejle sig i, mener de lærerstuderende.

En typisk
lærer er en hvide kvinde fra middelklassen, for kønsfordelingen i folkeskolen
er skævere end på uddannelsen, skriver Lina
Romanini og Rasmus Holme. 
En typisk lærer er en hvide kvinde fra middelklassen, for kønsfordelingen i folkeskolen er skævere end på uddannelsen, skriver Lina Romanini og Rasmus Holme. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lina Romanini og Rasmus Holme
Hhv. næstforperson i Lærerstuderendes Landskreds og forperson i Lærerstuderendes Landskreds

Folkeskolen er en helt central hjørnesten for fremtidige generationers evne til at vise empati og aktiv respekt for deres medmennesker.

Det er det, fordi det er i folkeskolen, at vi møder mennesker, der ikke ligner os selv.

Derfor bør bred repræsentation i elevmassen og lærerstanden være et vigtigt kvalitetsmål, hvis folkeskolen også i fremtiden skal skabe empati, accept og respekt for mennesker, der ikke ligner os selv.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Problemer med repræsentation i den danske lærerstand
Derfor er det et stort problem, når 92 procent af os ifølge Danmarks Statistik i 2018 havde en vestlig baggrund, og ifølge Danske Professionshøjskoler har 81 procent af os gymnasialuddannelsen som adgangsgrundlag, og 87 procent af vores forældre har gennemført mere uddannelse end folkeskolen.

Kort sagt kommer en typisk lærerstuderende fra den hvide middelklasse, og det betyder, at den typiske lærer også gør det.

Vi ved alle sammen, at børn har brug for rollemodeller, de kan spejle sig i, når de forestiller sig, hvad de skal være, når de bliver voksne.

Lina Romanini og Rasmus Holme
Hhv. næstforperson i Lærerstuderendes Landskreds og forperson i Lærerstuderendes Landskreds

Faktisk kan man gå skridtet videre med lærerne og så sige, at en typisk lærer er en hvid kvinde fra middelklassen, for kønsfordelingen i folkeskolen er skævere end på uddannelsen.

Her er det nemlig ifølge Danmarks Lærerforening kun cirka 30 procent af lærerne, der er mænd.

Når vi snakker med vores medstuderende, så virker der til at være en tendens – både på uddannelsen og i skolen – til, at mænd i høj grad vælger udskoling, naturfag og idræt, mens der i indskolingen næsten udelukkende er kvinder.

Der er flere grunde til, at en ensartet lærerstand er en udfordring for folkeskolen og fremtidens samfund.

Folkeskolen er alle børnenes skole
Den første udfordring er, at folkeskolen er fuld af børn fra alle samfundet lag og med alle slags etniske baggrunde. Det er børn, der alle har brug for at kunne spejle sig i både de voksne, der er omkring dem, og det undervisningsmateriale, de bliver præsenteret for.

Det er ekstra vigtigt, fordi det hjælper eleverne med at opbygge selvværd, når de møder undervisning, der spejler dem selv og deres levevis.

Samtidig hjælper det eleverne med at opbygge empati, når de præsenteres for mange forskellige slags mennesker og levemåder i undervisningen.

En mere divers lærerstand vil højst sandsynlig smitte af på skolernes valg af undervisningsmaterialer, fordi der vil være flere lærere, der bringer andre kulturer og tænkemåder ind i de enkelte lærergrupper.

Vi reproducerer kønsstereotyper
Den anden udfordring er, at folkeskolen er fuld af forældede kønsstereotyper, der, når lærerne ikke er bevidste om det, mere eller mindre ukritisk bliver reproduceret.

Med kvinder i indskolingen og i kreativitetsfagene og mænd i naturfag og udskolingen viser skolen børnene, at kvinder er bedst til omsorg, mens mænd er videnspersoner eller eksperter.

Vi ved alle sammen, at børn har brug for rollemodeller, de kan spejle sig i, når de forestiller sig, hvad de skal være, når de bliver voksne. Derfor er det vigtigt, at eleverne mødes af lærere, der ser forskellige ud, igennem hele deres skoleliv og i alle deres fag.

En divers lærerstand er derfor meget vigtig. For det kommer både samfundet, skolen og, vigtigst af alt, eleverne til gode. Det giver flere af eleverne en følelse af, at skolen også er deres, og hjælper alle eleverne med at udvikle deres empati.

Når eleverne møder diversitet i deres liv, helt fra de er små, så vil det blive en naturlig ting for dem, at alle mennesker har lige stor værdi, uanset hvem de er.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Holme Nielsen

Kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Frederiksberg Kommune, hovedbestyrelsesmedlem, Enhedslisten, Formand, Klima-, Plan- og Boligudvalget, Frederiksberg Kommune
lærer (Københavns Professionshøjskole)

0:000:00