Debat: Flere kvinder i STEM-fagene starter med karrierefokus i gymnasiet

DEBAT: Overvægten af kvindelige naturvidenskabelige studenter afspejles ikke i kønsfordeling på videregående STEM-uddannelser. Det problem skal adresseres med karrierelæring i gymnasiet, skriver Ghita Wolf Andreasen.

STEM-feltet er
generelt kendetegnet ved en klar overvægt af mænd, skriver Ghita Wolf Andreasen.<br> — STEM-feltet er generelt kendetegnet ved en klar overvægt af mænd, skriver Ghita Wolf Andreasen.
Foto: Colourbox

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ghita Wolf Andreasen
Direktør, Engineer the Future

Med gymnasiereformen fra 2016 blev karrierelæring et undervisningskrav på de gymnasiale uddannelser.

Nu skulle alle fag som noget nyt styrke elevernes karrierekompetencer, så eleverne fik viden om og erfaring med fagenes praktiske anvendelse og på sigt kunne træffe et reflekteret valg om deres egne uddannelses- og karriereveje.

Det lød alt sammen lovende. Kigger man på den seneste delrapport fra Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll, der følger gymnasiereformen på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet, er resultatet desværre nedslående.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Således svarer 62 procent af stx-lærerne ifølge rapporten, at de sjældnere end kvartalsvist eller slet ikke har bedt eleverne reflektere over, hvordan fagene kan bruges på elevernes videre uddannelsesvej.

Det er problematisk og en alvorlig ligestillingsudfordring. I karrierelæringen ligger der nemlig et uforløst potentiale i at bryde med de kønsstereotyper, der præger de unges uddannelsesvalg.

Den kønsmæssige skævvridning er i særlig grad problematisk inden for de tekniske og digitale brancher.
Ghita Wolf Andreasen
Direktør, Engineer the Future

Forskelle i uddannelsesvalget
Det er ikke nogen hemmelighed, at der eksisterer markante kønsmæssige forskelle, når det kommer til unges valg af uddannelse og karriere.

Under hver tredje studerende på it-uddannelserne er kvinde, og STEM-feltet er generelt kendetegnet ved en klar overvægt af mænd.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretaget på vegne af Engineer the Future viser, at selvom flere kvinder end mænd i dag bliver naturvidenskabelige studenter, er det kun 29 procent af kvinderne fra disse studieretninger, der to år efter deres studentereksamen har valgt at søge ind på en videregående STEM-uddannelse. For mændene er det tilsvarende tal 51 procent.

Den kønsmæssige skævvridning er i særlig grad problematisk inden for de tekniske og digitale brancher. Det skyldes, at det netop er her, at fremtidens teknologi og morgendagens digitale infrastruktur udvikles.

Skabes den moderne teknologi i teams, hvor kønsbalancen er skæv, kan vi ende med slutprodukter, hvor kønsmæssige biases er udtalte.

Et øget karrierelæringsfokus i gymnasiet vil kunne være med til at bryde med disse stereotyper, så flere oplever STEM-verdenen og de digitale erhverv som relevante og vedkommende.

Lærerne mangler redskaber
I delrapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll peges der på, at gymnasielærerne føler et behov for efteruddannelse inden for karrierelæring.

I vores snakke med gymnasielærere mærker vi ligeledes en efterspørgsel på konkrete værktøjer til at gribe karrierelæringen rigtigt an.

I Engineer the Future har vi udviklet to tilbud, der kan hjælpe karrierelæringen godt på vej i de tekniske- og naturfaglige fag.

Vores rollemodelsordning Book en ekspert til gymnasiet giver lærere mulighed for at booke teknologiske eksperter fra dansk erhvervsliv til at komme på besøg i gymnasieklasser rundt omkring i landet.

Her bidrager de med undervisning i et fagrelevant emne kombineret med anekdotiske fortællinger fra deres uddannelses- og arbejdsliv.

Forskning viser, at rollemodeller kan åbne de unges repertoire af fremtidsmuligheder og samtidig bryde med nogle af de fordomme, der findes inden for STEM-feltet.

Sideløbende har vi udrullet et brætspil til karrierelæring tiltænkt gymnasiet. Her bliver eleverne tvunget til at træffe konkrete valg omkring uddannelse, job og fritid, hvilket samtidig giver dem et bredt indblik i de STEM-faglige uddannelsesretninger og de livsmuligheder, de kan føre med sig.

Det er sådanne konkrete værktøjer, der kan bidrage til, at karrierelæring bliver til virkelighed i den daglige undervisning. Vores oplevelse er, at mange gymnasielærere rigtigt gerne vil, men mangler værktøjer, der guider dem på rette vej.

Lad os derfor ikke pege fingre, når gymnasielærerne siger, at de ikke får det gjort, men i stedet målrette indsatser, der gør karrierelæringen praktisk mulig.

På den måde kan vi sikre, at flere unge får øjnene op for den brede pallette af uddannelses- og karrieremuligheder, der findes i Danmark. Og vi kan i fællesskab bryde med de stereotype fortællinger, der til tider bremser det frie uddannelsesvalg og hæmmer ligestillingen.

Politik har aldrig været vigtigere