Debat: Hvornår forstår gymnasierektor­foreningen, at gymnasiets formål ikke er erhvervslivet?

DEBAT: Gymnasierektorforeningen Danske Gymnasier argumenterer for markant mere digitalisering af gymnasierne, fordi erhvervslivet kræver det. Man skulle simpelthen tro, at de ikke kender den lov, der definerer gymnasiernes formål, skriver gymnasielektor.

Af Jan Maintz
Gymnasielektor, skribent og forfatter

Det er ærligt talt dybt bekymrende at være vidne til den eklatante misforståelse af gymnasiernes formål, som selveste formanden for gymnasierektorforeningen (Danske Gymnasier, red.), Birgitte Vedersø, udstiller i sit debatindlæg i Altinget 30. april.

I alliance med en repræsentant for Dansk Erhverv argumenterer hun for, at de danske gymnasier nu skal digitaliseres endnu mere (de er allerede meget digitaliserede.).

Hvorfor dog det, må man spørge.

Også fordi man på rektorforeningens hjemmeside i en ny "digitaliseringsstrategi" kan læse det mest digitaliserings-ivrige dokument nogensinde – herunder, at det digitale "har potentialet til at disrupte den traditionelle måde at tilrettelægge uddannelse på".

Jamen altså – det har det digitale jo kun, hvis mennesker med magt beslutter det. Så hvad er magtfulde Vedersøs store argument for at ville gennemdigitalisere gymnasierne?

Det er erhvervslivet.

"Det arbejdsmarked, som nutidens studenter senere skal ud på, vil være gennemdigitaliseret", skriver hun – forhippet som hun er på "forberedelsen til fremtidens arbejdsmarked" – og at vi ikke bliver "løbet over ende af kinesiske leverandører".

Videreuddannelse og dannelse er formålet
Her kunne man starte et ideologisk slagsmål og kalde rektorforeningen for et neo-liberalistisk foretagende, der sætter markedet og BNP over dannelse og demokrati – men det er nok mere konstruktivt simpelthen at pege på lovgivningen:

Paragrafferne om det almene gymnasiums formål siger nemlig intet om forberedelse til erhvervslivet. Intet.

Formålet er derimod almendannelse og forberedelse til videre studier. Det almene gymnasium (stx) har slet ikke erhvervslivet som formål, men videreuddannelse, videnskaben, demokratiet og dannelsen af myndige, kritiske, nuancerede og selvstændige mennesker.

I loven om gymnasierne kan man i øvrigt også se, at i de seks paragraffer, der overordnet beskriver indholdet af både htx, stx, hhx og hf, gives det digitale ikke nogen som helst status – det nævnes slet ikke – hverken som middel eller mål.

"Danske Gymnasier" bør skifte navn
Med en vis portion socialdemokratisk blod i årene forstår jeg udmærket arbejdsmarkedets værdi.

Men jeg sætter stor pris på, at gymnasieloven fastsætter, at det er afgørende vigtigt i et demokratisk samfund at have en gymnasieinstitution, der ikke handler om økonomi eller marked, men om (ud)dannelse af oplyste, nuancerede, kritiske borgere, der kan bygge gode samfund.

Og dét indebærer, at det er vigtigere som 16-19-årig at lære at tænke nuanceret over livet og fx markedets rolle i et samfund end at lære at opfylde markedets behov.

Da rektorforeningen, der siden 2014 har kaldt sig "Danske Gymnasier", igen har vist, at den øjensynligt ikke forstår dét, må jeg stærkt opfordre til, at den skifter navn, så den igen blot hedder Gymnasieskolernes Rektorforening.

For dens markeds- og digitaliseringsforhippelse repræsenterer ikke de almene gymnasier. Endsige loven herom. Og det må offentligheden og politikerne for guds skyld vide, inden de forføres til at disrupte hele lortet.

Forrige artikel SF: Regionerne skal stå i spidsen for elevfordeling i hele landet SF: Regionerne skal stå i spidsen for elevfordeling i hele landet Næste artikel Uddannelsesforbundet: Digitalisering kan ikke erstatte fysisk undervisning Uddannelsesforbundet: Digitalisering kan ikke erstatte fysisk undervisning