Debat: Hvornår forstår gymnasierektor­foreningen, at gymnasiets formål ikke er erhvervslivet?

Videreuddannelse og dannelse er formålet
Her kunne man starte et ideologisk slagsmål og kalde rektorforeningen for et neo-liberalistisk foretagende, der sætter markedet og BNP over dannelse og demokrati – men det er nok mere konstruktivt simpelthen at pege på lovgivningen:

Paragrafferne om det almene gymnasiums formål siger nemlig intet om forberedelse til erhvervslivet. Intet.

Formålet er derimod almendannelse og forberedelse til videre studier. Det almene gymnasium (stx) har slet ikke erhvervslivet som formål, men videreuddannelse, videnskaben, demokratiet og dannelsen af myndige, kritiske, nuancerede og selvstændige mennesker.

I loven om gymnasierne kan man i øvrigt også se, at i de seks paragraffer, der overordnet beskriver indholdet af både htx, stx, hhx og hf, gives det digitale ikke nogen som helst status – det nævnes slet ikke – hverken som middel eller mål.

"Danske Gymnasier" bør skifte navn
Med en vis portion socialdemokratisk blod i årene forstår jeg udmærket arbejdsmarkedets værdi.

Men jeg sætter stor pris på, at gymnasieloven fastsætter, at det er afgørende vigtigt i et demokratisk samfund at have en gymnasieinstitution, der ikke handler om økonomi eller marked, men om (ud)dannelse af oplyste, nuancerede, kritiske borgere, der kan bygge gode samfund.

Og dét indebærer, at det er vigtigere som 16-19-årig at lære at tænke nuanceret over livet og fx markedets rolle i et samfund end at lære at opfylde markedets behov.

Da rektorforeningen, der siden 2014 har kaldt sig "Danske Gymnasier", igen har vist, at den øjensynligt ikke forstår dét, må jeg stærkt opfordre til, at den skifter navn, så den igen blot hedder Gymnasieskolernes Rektorforening.

For dens markeds- og digitaliseringsforhippelse repræsenterer ikke de almene gymnasier. Endsige loven herom. Og det må offentligheden og politikerne for guds skyld vide, inden de forføres til at disrupte hele lortet.