Debat: Investeringer i uddannelse betaler sig selv ind

Af Birgitte Vedersø og Ole Heinager
Hhv. formand for Danske Gymnasier og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Uddannelse er velfærd og skaber velfærd, så i stedet for at fastholde omprioriteringsbidraget på uddannelse bør politikerne investere i en god geografisk uddannelsesdækning, styrket faglighed i undervisningen, digitalisering og moderne laboratorier og værksteder.

Derfor er det glædeligt, at Socialdemokratiet i sidste weekend meldte ud, at besparelserne på uddannelsesområdet skal stoppes.

Vi håber, det ikke bare er valgflæsk, men at Socialdemokratiet og andre ansvarlige partier allerede ved efterårets politiske forhandlinger om finansloven for 2019 sætter foden ned.

Uddannelse betaler sig selv
AE-rådet har dokumenteret, at alle uddannelser uden undtagelse tjener sig selv hjem, fordi uddannede både får højere løn, er mindre arbejdsløse og betaler mere i skat til fællesskabet end folk uden uddannelse.

Stort set alle uddannelsesudgifter er ”betalt tilbage” til samfundet efter senest ti år – og mange langt tidligere.

Selv om lærere og ledelser arbejder intensivt for at bevare kvaliteten i uddannelserne, så er der selvsagt grænser for, hvor længe nedskæringer kan fortsætte, før det går ud over den undervisning, eleverne får.

Birgitte Vedersø og Ole Heinager
Hhv. formand for Danske Gymnasier og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Sammenholder man det med, at det i gennem de senere år er blevet markant sværere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en uddannelse, og at de seneste fremskrivninger viser, at den effekt kun vil blive stærkere, giver det samfundsøkonomisk rigtig god mening at satse på kvalitet i uddannelsen.

Måske glemmer vi det af og til, fordi vi tager det for givet, men det er jo ganske unikt, at vi i Danmark har prioriteret gratis uddannelse til alle. Det har politikerne forhåbentlig heller ingen planer om at ændre på, men det er også vigtigt, at det fortsat er uddannelse af høj kvalitet.

Tænk mere langsigtet
Derfor opfordrer vi politikerne til sammen med os at lægge en mere langsigtet strategi for investering og udvikling af vores uddannelsesinstitutioner, som peger fremad, og som sikrer, at alle unge kan få et robust afsæt ind i videre uddannelse eller en erhvervskarriere til gavn for den enkelte unge og til gavn for samfundet som helhed. Vi er klar – også meget gerne inden sommerferien.

Et hav af undersøgelser fastslår, at uddannelse betaler sig. Blandt andre Rockwool Fondens Forskningsenhed og AE-rådet har dokumenteret, at jo mere veluddannet befolkningen er, jo højere økonomisk vækst er der i samfundet.

Og at uddannelse er en guldrandet investering både for den enkelte og for samfundet som helhed. Og det er uanset, om vedkommende tager en erhvervsuddannelse - som der i øjeblikket er alt for få, der gør – eller om man tager en kortere eller længere videregående uddannelse.

På den baggrund virker det absurd, at vores politikere finanslov efter finanslov vælger at skære ned på uddannelse.

På gymnasieområdet har man nu tre år i træk skullet finde besparelser på budgettet på to procent. Det kan mærkes.

Og selv om lærere og ledelser arbejder intensivt for at bevare kvaliteten i uddannelserne, så er der selvsagt grænser for, hvor længe nedskæringer kan fortsætte, før det går ud over den undervisning, eleverne får - og for institutionernes mulighed for at levere den uddannelseskvalitet, som aftagerne forventer.

Besparelserne - og udsigten til at de fortsætter de kommende år - gør det stort set umuligt for erhvervsskoler og gymnasier at investere i udvikling af nye initiativer.

Erhvervsuddannelserne har opnået en mindre rabat på besparelserne, men på de erhvervsgymnasiale uddannelser, der udgør 40 procent af erhvervsskolernes omsætning, slog de fulde besparelser igennem - ligesom på de almene gymnasier. Og grænsen er nu nået for, hvor meget man kan effektivisere uden at gå på kompromis med kerneydelsen.