Debat

Professionshøjskole: Læreruddannelsen skal ikke være en X-factor-konkurrence

DEBAT: Der er ingen snuptagsløsninger til at gøre læreruddannelsen bedre. Det kræver derimod flere økonomiske ressourcer, bedre samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner og højere studieintensitet, skriver Jakob Harder.

Der skal gennemføres en række markante ændringer i læreruddannelsens indhold og opbygning, mener Jakob Harder.
Der skal gennemføres en række markante ændringer i læreruddannelsens indhold og opbygning, mener Jakob Harder.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Harder
Dekan for det lærerfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole

Tidligere denne måned blev der fundet en vinder af årets X-factor-konkurrence på TV 2 − i den store finale, hvor tre deltagere konkurrerede mod hinanden. Det er et format, som egner sig særdeles godt til fjernsynet.

Det egner sig til gengæld ikke særlig godt til uddannelsessektoren, og derfor blev jeg noget forundret, da jeg for nylig læste en kronik fra lektor Jørn Bjerre om at gøre læreruddannelsen til en X-factor-konkurrence.

Hvor universiteter, professionshøjskoler og private kursusudbydere ifølge Jørn Bjerre skal konkurrere om at være den mest populære læreruddannelse − i stedet for at samarbejde om at udvikle og dele viden om pædagogik, didaktik og fagenes udvikling i folkeskolen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Økonomisk genopretning
Lad mig lige slå fast, at Jørn Bjerre og jeg er ganske enige om, at læreruddannelsen har en række udfordringer. Men det er ikke udfordringer, som aktørerne omkring folkeskolen prøver at tørre af på hinanden eller anvender som argumenter for status quo.

Udfordringerne er ganske velbelyste i den grundige evaluering, som et panel bestående af eksperter fra både ind- og udland har offentliggjort i starten af året.

Vores studerende skal blive dygtigere til at benytte teoretisk viden til at forstå virkeligheden i skolen.

Jakob Harder
Dekan for det lærerfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole

Derfor ved vi faktisk, hvad det er, der skal håndteres – og professionshøjskolerne har allerede fremlagt en tipunktsplan for at udvikle læreruddannelsen. 

De seneste år har læreruddannelsen – præcis som mange andre uddannelser – været ramt af to-procentbesparelserne. Så et nødvendigt første skridt er at få en økonomisk genopretning af læreruddannelsen.

Læs også

Teori og praksis skal hænge sammen
Derefter skal der gennemføres en række markante ændringer i uddannelsens indhold og opbygning. Løsningerne er ikke nogen, som hverken professionshøjskoler eller andre kan gennemføre alene. Det kræver samarbejde med for eksempel skolerne om at få teori og praksis til at smelte bedst muligt sammen. Det er jo netop skolerne, der skal ansætte vores dimittender efter endt uddannelse.

Det er også en nødvendighed, at studieintensiteten på læreruddannelsen skal op. De studerende skal populært sagt sidde med hovedet mere begravet i bøgerne end i dag. Det er et udfordrende job at være folkeskolelærer. Det skal lærerstudiet også være. Men flere timer med bøgerne gør det ikke alene.

Vores studerende skal prøve sig selv og deres kompetencer af i praksis flere gange, før de dimitterer. Undervisere på læreruddannelsen tager derfor virkeligheder ind i læreruddannelsen og tilrettelægger undervisningsaktiviteter, så de lærerstuderende træner og øver under uddannelsen. Derfor kræver en stærk læreruddannelse, at der er et stærkt samarbejde mellem professionshøjskolerne og kommunerne.

Stærkt vidensgrundlag
Vores studerende skal blive dygtigere til at benytte teoretisk viden til at forstå virkeligheden i skolen. En lærer skal være dygtig til at omsætte teoretisk viden til undervisningsaktiviteter og relationer, der løfter eleverne.

Derfor skal vidensgrundlaget på læreruddannelsen være stærkt. Det kræver et tæt samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler. Et samarbejde. Ikke en konkurrence.

De seneste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at hver tredje studerende på universitetet dropper ud af deres uddannelse. For professionshøjskolerne er det hver fjerde studerende.

Det betyder jo ikke, at løsningen er at rykke dele af jurastudiet eller danskstudiet over på professionshøjskolerne. Universiteterne og professionshøjskolerne har og skal have forskellige samfundsmæssige opgaver – og vi skal samarbejde tæt for at gøre hinanden bedre.

For læreruddannelsens vedkommende er der ingen snuptagsløsninger. Det er indholdet og samarbejdet med aktørerne omkring folkeskolen, der afgør, om en læreruddannelse er stærk. Det er ikke en popularitetskonkurrence. Nej, det kræver hårdt arbejde – og professionshøjskolerne er for længst i arbejdstøjet. Og så lader vi X-factor blive i fjernsynet, hvor det hører hjemme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00