Debat

Dekan og forældreorganisationer: Manglen på pædagoger i hovedstaden er alarmerende

Politikerne bag regeringens kommende udspil skal huske den store sociale skævhed, som også findes i hovedstadsområdet. Flere hovedstadskommuner er i lige så høj grad at regne for udkantskommuner, når det handler om at rekruttere pædagoger, skriver dekan og forældreorganisationer. 

Vi er som forældreorganisationer og uddannelsesinstitutioner meget spændt på at læse det politiske udspil om 'Et Danmark I Balance', som regeringen er ved at lægge sidste hånd på, skriver dekan og forældreorganisationer.
Vi er som forældreorganisationer og uddannelsesinstitutioner meget spændt på at læse det politiske udspil om 'Et Danmark I Balance', som regeringen er ved at lægge sidste hånd på, skriver dekan og forældreorganisationer.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annegrete Juul
Maja Hvidtfeldt Håkansson
Signe Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er efterhånden to år siden, at forældre i tusindvis gik på gaderne landet over for at demonstrere for flere pædagoger til deres børn i vuggestuer og børnehaver.

Budskabet 'Hvor Er Der En Voksen' gik igen under hele folketingsvalget og var væsentligt i at få skabt en folkelig bevægelse, som endte med et politisk løfte – og senere en politisk aftale – om minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Men der kan være langt fra virkeligheden på et regneark på Christiansborg til hverdagen ude på gul stue. For sandheden er, at der er flere steder i Danmark, hvor vuggestuer og børnehaver allerede i dag har svært ved at rekruttere pædagoger til de ledige stillinger, som kommunerne løbende slår op.

Mangel på pædagoger
Værst ser det ud i Region Hovedstaden, hvor kun 45 procent af de ansatte i daginstitutionerne er uddannede pædagoger. Det er et alarmerende lavt tal, når man sammenligner med andre dele af Danmark som eksempelvis Region Nordjylland, hvor 60 procent er uddannede pædagoger.

Det er brug for, at vi også fremover kan sikre, at hovedstadsområdets børn kan finde en nærværende og empatisk uddannet voksen med tid til det enkelte barn.

Annegrete Juul, Signe Nielsen og Maja Hvidtfeldt Håkansson
Hhv. dekan, Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole, formand, Fola, formand, KFO

Derfor er vi som forældreorganisationer og uddannelsesinstitutioner meget spændt på at læse det politiske udspil om 'Et Danmark I Balance', som regeringen er ved at lægge sidste hånd på.

Det er efter sigende et udspil med både fokus på boligpolitik og uddannelsespolitik, som skal sikre, at Danmark hænger bedre sammen – og afstanden ikke bliver for lang mellem land og by. At Danmark skal hænge bedre sammen, kan vi kun være enige i, men er der blik for, at vi i hovedstadsregionen faktisk også kæmper med stor ubalance?

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har allerede skrevet på sociale medier, at det "ikke er regeringens ønske" at flytte studiepladser fra pædagoguddannelsen ud af hovedstadsregionen. Så langt, så godt.

Flere tomme studiepladser
Men det ændrer desværre ikke ved, at Københavns Professionshøjskole allerede i dag har flere tomme studiepladser på pædagoguddannelsen i både København, Hillerød og Rønne. Søgningen til pædagoguddannelsen i hovedstadsområdet ligger på det laveste niveau i 10 år, og det rimer dårligt på stærk faglighed, høj pædagogandel og solide minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Fortællingerne i offentligheden om hovedstadsområdet er ofte præget af strømninger om vækst, fremgang og stærk økonomi. Men politikerne bag regeringens kommende udspil skal huske den store sociale skævhed, som findes inden for ganske få kilometer i hovedstadsområdet.

Hvor områder som Ishøj, Brøndby og Ydre Nørrebro har en meget høj andel af indbyggere, som eksempelvis ikke har en uddannelse, og hvor sociale ulighed i sundhed er udbredt.

Omvendt har vi få kilometer nord for København kommuner som Gentofte og Rudersdal, hvor uddannelsesniveauet er meget højt – men hvor unge uddannelsessøgende sjældent finder vej til pædagoguddannelsen, men ofte har kurs mod universitetet. Det er ofte med disse kommuner in mente, at der tegnes et billede af Region Hovedstaden, men det stemmer ikke med fakta.

Så selv om hele udkantsdebatten i medierne ofte handler om kommuner langt mod vest, så er sandheden inden for uddannelsesområdet, at flere hovedstadskommuner i lige så høj grad er at regne for udkantskommuner, når det handler om at sikre høj pædagogandel og rekruttere pædagoger – og for den sags skyld også lærere og sygeplejersker.

Behov for national handlingsplan
De seneste prognoser fra Danmarks Statistik fortæller os i øvrigt, at antallet af børn i alderen 0-6 år i hovedstadsområdet stiger med 14 procent frem mod 2030.

Vi har som forældre en forventning om, at regeringen tager løftet om minimumsnormeringer alvorligt i hele Danmark – det vil sige også i de hovedstadskommunerne, som kæmper med præcis de samme udfordringer som landkommunerne.

Samtidig har vi som uddannelsesinstitution af flere omgange opfordret regeringen til at søsatte en national handlingsplan inden for velfærdsområdet, som skal sikre, at flere unge vælger pædagoguddannelsen.

For også her er hovedstaden udkant med den laveste andel af unge med studentereksamen og HF-baggrund, der vælger professionsuddannelserne til. Det er brug for, at vi også fremover kan sikre, at hovedstadsområdets børn kan finde en nærværende og empatisk uddannet voksen med tid til det enkelte barn i vores vuggestuer og børnehaver.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00