Dekaner: Forskningen drukner i børn og undervisning, hvis Folketinget lægger to udvalg sammen

I en tid, hvor klimakrise, kunstig intelligens, misinformation og store geopolitiske trusler stiller stadig større krav til vores evne til at udvikle viden og innovation, er det paradoksalt, at Folketinget overvejer at sammenlægge Uddannelses- og Forskningsudvalget med Børne- og Undervisningsudvalget.
Det er svært at se beslutningen som andet end en nedprioritering af forskning og innovation – og dermed en nedprioritering af Danmarks konkurrenceevne.
Europa er i skarp konkurrence med USA og Kina om teknologi, sikkerhed og innovation. Derfor er en nedprioritering af forskning i Folketingets arbejde et fejltrin.
Vi har akut brug for forskning, så vi kan sikre en bæredygtig og uafhængig fødevareproduktion, og så vi kan styrke vores cybersikkerhed og sikre, at vi i Danmark og EU kan fremstille livsnødvendige varer som medicin og værnemidler.
Alt dette kræver hurtig omsætning af ny viden til løsninger. Hvis forskning marginaliseres, risikerer vi at tabe terræn – ikke kun i forhold til konkurrenter, men også i forhold til de store samfundsudfordringer, vi står overfor.
I modstrid med anbefalinger og regeringens egen strategi
Både Danmarks Forsknings- og Innvationspolitiske Råd's årsrapport og Draghi-rapporten fra slutningen af 2024 peger på et presserende behov for massive investeringer i forskning og innovation.
I Danmark har vi forskere i verdensklasse – men vi kan ikke hvile på laurbærbladene.
Forskere kan ikke arbejde uden de rigtige rammebetingelser, og udviklingen i forskningsmiljøer og teknologi går stærkt. Hvis Danmark også skal gøre sig forskningsmæssigt gældende i fremtiden, skal vi hele tiden forbedre rammer og vilkår.
Vigtige forskningsområder risikerer at drukne, hvis de placeres i et udvalg, der i stor udstrækning fokuserer på dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.
Anne-Mette Hvass og Maja Horst
Dekaner, Aarhus Universitet
Regeringen har vedtaget en rumstrategi og en ambitiøs life-science-strategi, der skal styrke Danmarks konkurrenceevne. Men strategier gør det ikke alene - de skal understøttes af strukturer og politisk ejerskab.
Sender et uheldigt signal
Forskning og innovation kræver en national infrastruktur, der både politisk og fagligt sikrer de rette og helt nødvendige vækst- og udviklingsbetingelser.
Vigtige forskningsområder risikerer at drukne, hvis de placeres i et udvalg, der i stor udstrækning fokuserer på dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.
I dag varetages disse områder af Børne- og Undervisningsudvalget, mens uddannelser, forskning og innovation, hører under Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Det er to meget vigtige, men også meget forskellige områder, der hver kræver specialiseret viden og politisk prioritering. En sammenlægning vil svække fokus på begge områder – og næppe heller vække begejstring i grundskoler og dagtilbud.
Folketinget har allerede lagt Erhvervsudvalget sammen med Digitaliseringsudvalget og dermed efterladt innovation uden et klart politisk hjem. Nu trues forskningen af samme skæbne.
Sammenlægningen af udvalgene sender et uheldigt signal om, at forskning og innovation ikke er en prioritet i den politiske struktur. Det har vi hverken tid til eller råd til, hvis Danmark også skal stå stærkt fremover.
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Tidligere kommunaldirektør: Skolevægring koster kommunerne dyrt. Men det er et problem, vi godt kan løse
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet



























