DFS: Behovet for kvalificeret arbejdskraft er massivt – alligevel er der færre elever på voksenuddannelser

I løbet af de seneste fem år er andelen af såkaldte årselever, der deltager i forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) faldet med henholdsvis 40 og 33 procent. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets tilskudsdata præsenteret for VEU-rådet.

Udviklingen er mildest talt sagt katastrofal set i lyset af, at cirka en halv million voksne i Danmark har begrænsede færdigheder i læsning og regning, mens godt en million er svage it-brugere.  

Det er selvfølgelig et stort problem for det enkelte menneske. Men det har også massive konsekvenser for samfundet.

Vi kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år – ikke mindst i velfærdssektoren – hvis vi ikke gør noget radikalt for at få flere af dem, der nu står uden for, ind på arbejdsmarkedet. Men det bliver sværere og sværere at få og beholde et job, hvis du ikke kan læse, skrive, regne og anvende it på et basalt niveau.

Der er altså massive menneskelige og samfundsmæssige interesser i opkvalificering af voksnes basisfærdigheder.

Et spørgsmål om penge og vilje

Så hvad er det i systemet, der gør, at aktiviteten på de relevante uddannelser falder, når behovet for opkvalificering blandt voksne er så åbenlyst stort?

Det bliver sværere og sværere at få og beholde et job, hvis du ikke kan læse, skrive, regne og anvende it på et basalt niveau.

Humaira Nasim og Randi Jensen
Vicedirektør, AOF Danmark og sekretariatsleder, Daghøjskoleforeningen

Lad os tage det oplagte først. Det handler blandt andet om penge.

En stabil økonomi er nemlig forudsætningen for, at uddannelsesinstitutioner kan opretholde de faglige miljøer, som kræves, hvis de skal levere et godt undervisningstilbud til de voksne. Det gælder for VUC, det gælder for AMU, og det gælder for aftenskoler og daghøjskoler, der udbyder FVU- og OBU-undervisning. Det siger sig selv.

Et af pejlemærkerne i de kommende trepartsforhandlinger bliver heldigvis at skabe et VEU-system med ”kvalitetsudbud og høj forsyningssikkerhed”. Det giver os håb om en samlet økonomisk styrkelse af VEU, herunder det almene område, selvom der selvfølgelig er langt fra pejlemærker til virkelighed.

Et andet pejlemærke for trepartsforhandlingerne er at øge motivationen blandt medarbejdere til at gå i gang med en efteruddannelse. Og hvordan gør man så det?

Det handler om at møde mennesker der, hvor de er, og bygge motivationen op derfra.

Humaira Nasim og Randi Jensen
Hhv. vicedirektør, AOF Danmark og sekretariatsleder, Daghøjskoleforeningen

I aftenskolerne og daghøjskolerne tilrettelægger vi vores kurser fleksibelt i ikke-skoleprægede miljøer, og vi skræddersyer opkvalificeringen og kompetenceudviklingen med afsæt i den enkeltes behov og interesser. Det skaber motivation og gør, at de folkeoplysende tilbud er attraktive for virksomheder og for målgruppen med svage almene kvalifikationer.

Det handler om at møde mennesker der, hvor de er, og bygge motivationen op derfra.

Det gælder ikke mindst på arbejdspladserne, hvor vi skal blive meget bedre til at klæde virksomhederne på til at tilbyde deres medarbejdere FVU og OBU, som med deres fleksibilitet i tilrettelæggelsen er geniale til at imødekomme både de voksnes og virksomhedernes behov.

Her viser erfaringen, at når arbejdspladsen understøtter og opfordrer sine ansatte til at efteruddanne sig, øger det medarbejdernes motivation til at begynde.   

Det understøttes af EVA’s evaluering af trepartsaftalens pulje til opsøgende arbejde fra 2021, der viser, at den tætte og fortløbende virksomhedskontakt øger tilslutningen til efteruddannelser.

Administrativ byrde

Men vi ved også, at mange virksomheder – især de små og mellemstore – mangler viden om muligheder og ressourcer til den administration, der følger med, hvis man skal gøre brug af FVU og OBU.