Debat

DGS om drukkultur: Nej tak til forbud - ja til kulturændring

Hvis ledelserne på landets gymnasier indfører et totalforbud mod alkohol til fester eller fredagscaféer, skubber de problemet ud i det utrygge natteliv, skriver gymnasieelev Madeleine Steenberg Williams.

Et forbud mod alkohol vil skubbe gymnasieelevers druk ud i nattelivet, skriver Madeleine Steenberg Williams.
Et forbud mod alkohol vil skubbe gymnasieelevers druk ud i nattelivet, skriver Madeleine Steenberg Williams.
Madeleine Steenberg Williams
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gymnasiefesterne er en stor del af det at gå i gymnasiet og ungdomskulturen, og her fylder alkohol meget.

Hvis man bare introducerer forbud eller strenge restriktioner, fjerner man elevernes muligheder for selv at skabe en fornuftig alkoholkultur.

Jeg anerkender, at der i Danmark er en problematisk drukkultur, men jeg mener dog, at gymnasiernes ledelsers håndtering af denne udfordring i sig selv er mere problematisk. Hvis man indfører en stram alkoholpolitik eller et totalforbud mod salg af alkohol ved sociale arrangementer såsom fredagscaféer, bliver problemet skubbet væk fra gymnasierne og ud i det utrygge natteliv.

Indgå en dialog med de unge
I stedet burde ledelserne indgå en dialog med de unge om, hvordan vi sammen kan begrænse alkolholindtaget før og under gymnasiefesterne, hvor mange fester der må være, og om der må sælges alkohol til caféaftener og lignende.

Senest kulminerede det på Gladsaxe Gymnasium i en strejke, fordi gymnasieeleverne ikke følte sig hørt af gymnasiets ledelse. 14 gymnasier har valgt at gå sammen og skabe nye regler, fordi de vil prøve at begrænse, at vi unge drikker for meget og mindske, at mange unge føler sig presset til at drikke.

Tag fat i elevrådene ude på gymnasierne og skab en realistisk og adfærdsændrende alkoholpolitik i fællesskab.

Madeleine Steenberg Williams
Forkvinde, DGS, Region Hovedstaden

De har mange gode ideer, men de bør ikke glemme, at vi unge gerne vil være med i den dialog med gymnasierne om, hvordan vi kan forbedre unges alkoholforbrug. Det er bare vigtigt, at det bliver set mere som en kultur- og adfærdsændring end bare forbud.

Vi bør i stedet fokusere på mængden og typen af alkohol. For eksempel kan man vælge ikke at sælge stærk alkohol på mit gymnasium, og i stedet kan man for eksempel kun købe øl og cider. Man kan også vælge at sælge alkoholfrie alternativer som sodavand, alkoholfri øl og måske alkoholfrie cocktails.

Min oplevelse er, at det handler meget mere om at have noget i hånden, end det handler om at drikke. Så hvis skoler kan sælge disse ting, er der mindre chance for, at nogle unge føler sig uden for fællesskabet.

Drop forbuddet - begræns de unges forbrug
Det, at føle sig uden for fællesskabet eller føle sig udsat for gruppepres, fordi man ikke drikker, er forfærdelig, men ved at sælge de alkoholfrie alternativer, kan alle føle sig som en del af fællesskabet.

Jeg har selv flere gange bare gået rundt med et glas vand til gymnasiefesterne, og ingen har kommenteret det, fordi de ikke vidste, hvad der var i mit glas.

Hvis man til og med gør de alkoholfrie drikkevarer billigere, er der også større chance for, at flere af os unge vil vælge at købe det. Ovenstående idéer kan være forslag til, hvordan man kan begrænse unges alkoholforbrug, hvilket, jeg mener, er bedre end det rene forbud.

Men alt dette kan ikke lade sig gøre, uden vi får en dialog om at skabe en alkoholkultur i trygge rammer. Samtidig skal de voksne huske på, at de selv er rollemodeller, og at de derfor skal være med til at vise, hvilken vej de ønsker, de unge skal gå.

Så tag fat i elevrådene ude på gymnasierne og skab en realistisk og adfærdsændrende alkoholpolitik i fællesskab.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00