Debat

DI og FH: Samlet gymnasieskole risikerer at udvande uddannelsernes fundament

DEBAT: Danske Gymnasier vil skabe én samlet gymnasieskole. Denne tilgang risikerer dog at udvande de forskellige gymnasiale uddannelsers særpræg og kulturer, der er selve uddannelsernes fundament, skriver Lone Folmer Berthelsen og Nanna Højlund.

Vi er glade for erhvervsgymnasiet, fordi det har et andet 'mindset' end det almene gymnasium, mener Lone Folmer Berthelsen og Nanna Højlund.
Vi er glade for erhvervsgymnasiet, fordi det har et andet 'mindset' end det almene gymnasium, mener Lone Folmer Berthelsen og Nanna Højlund. Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nanna Højlund og Lone Folmer Berthelsen
Henholdsvis næstformand i FH og erhvervsuddannelseschef i DI

If it ain't broke, don't fix it. Sådan har vi det, når vi læser Danske Gymnasiers nye strategi, der for nyligt blev vedtaget på organisationens generalforsamling.

Med den nye strategi lægger Danske Gymnasier op til, at der skal skabes én samlet gymnasieskole, hvor ”stærke almengymnasiale værdier er kulturbærende”.

I Altinget støtter rektor på Nørre Gymnasium Jens Boe Nielsen disse synspunkter ved at fastslå, at de almene gymnasier bør have lov til at udbyde de erhvervsgymnasiale uddannelser for at sikre, at også elever i udkantsområder kan gå på hhx og htx.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Jens Boe Nielsen mener, at hhx og htx alligevel minder så meget om studieretninger på det almene gymnasium, at det let kan passes ind i undervisningen på et alment gymnasium.

Fjern fokus fra elevmangel
Stor er vores forundring over disse synspunkter. Det er ikke den rette vej at gå for gymnasieskolen.

Fokus bør først og fremmest være på de gymnasiale uddannelsers kvalitet – ikke på trængte almene gymnasiers mangel på elever.

Lone Folmer Berthelsen og Nanna Højlund , Hhv. erhvervsuddannelseschef i DI og næstformand i FH

Fokus bør først og fremmest være på de gymnasiale uddannelsers kvalitet – ikke på trængte almene gymnasiers mangel på elever.

Det er en forfejlet opfattelse, at én samlet gymnasieskole vil skabe bedre gymnasiale uddannelser. Tværtimod risikerer denne tilgang at udvande de forskellige gymnasiale uddannelsers særpræg og kulturer, der er selve deres fundament – og dermed skabe dårligere gymnasiale uddannelser. Hvorfor ændre på noget, der ikke er i stykker?

Det er vi heldigvis ikke ene om at mene. Derfor noterer vi os også med glæde, at der ikke er politisk opbakning til Danske Gymnasiers ønske på Christiansborg, hvor en lang række partier på tværs af det politiske spektrum afviser tanken om én samlet gymnasieskole.

Nødvendigt med reelt alternativ
Vi ser meget gerne en god og bredere dækning af erhvervsgymnasiale uddannelser, men ikke på bekostning af sammenhæng til erhvervsuddannelser, kvalitet og et erhvervsrettet uddannelsesmiljø.

At htx og hhx skulle ligge tæt op ad studieretninger på det almene gymnasier og kunne fungere som sådan, er vi slet ikke enige i – det vil være at nedbryde de erhvervsgymnasiale uddannelser, som vi ønsker at styrke og bevare. Det er godt og nødvendigt med et reelt alternativ til de almengymnasiale kulturbærende værdier.

Teknisk studentereksamen (htx) og merkantil studentereksamen (hhx) udspringer af erhvervsskolerne og erhvervsuddannelserne og blev oprettet netop for at skabe et alternativ til den almenrettede kultur på de almene gymnasier.

De erhvervsgymnasiale uddannelsers styrke ligger i et tæt samspil med praksis og det erhvervsrettede og i at være anvendelsesorienterede uddannelser, hvor eleverne lærer faglig fordybelse og forståelse af teoretisk viden, så de kan analysere virkelighedsnære forhold og forstå de sammenhænge, de indgår i.

Har et andet ′mindset′
Læg dertil erhvervsskolelærernes kompetencer og erfaringer fra erhvervslivet. Det tætte samspil med erhvervslivet og praksis er med andre ord kulturbærende og dannende og en fuldstændig integreret del af det at gå på htx og hhx.

Det står i klar modsætning til det almene gymnasium (stx), hvor lærernes erfaringer og kompetencer hovedsageligt er akademiske og uden krav om erfaring fra andet end uddannelsessystemet.

Der er ikke noget galt med en akademisk kultur på dele af gymnasieuddannelserne – men det er ikke værdier, vi ønsker skal være kulturbærende i alle dele af den gymnasiale sektor. Vi er glade for erhvervsgymnasiet, netop fordi det har et andet mindset end det almene gymnasium. Det skal vi bevare og styrke, ikke udvande.

Adskilte profiler i praksis
Danske Gymnasier giver i deres nye strategi godt nok udtryk for, at uddannelserne i et enhedsgymnasium fortsat skal have adskilte profiler – men vi savner bud på, hvordan det kan sikres i praksis.

Hvordan vil Danske Gymnasier sikre et ordentligt erhvervsrettet fagligt miljø – med erhvervsuddannelser, undervisere fra erhvervslivet, værksteder og praksisretning – på institutioner, som jo netop bryster sig af at være særligt almendannende?

Og er Danske Gymnasier parate til at sikre et reelt ledelsesmæssigt fokus på erhvervsrettede uddannelser og for eksempel lade parterne udpege professionelle medlemmer til deres bestyrelser, ansætte undervisere med erfaring fra erhvervslivet og rektorer med erhvervserfaring, men uden pædagogikum?  

Læs også

HTX og hhx løser deres opgaver godt
Ved den seneste gymnasiereform var det et klart politisk ønske, at flere blandt de unge, der vælger en gymnasial uddannelse, skulle tage en erhvervsgymnasial uddannelse. Det mål er vi meget enige i.

Blandt andet fordi vi ved, at teknisk studentereksamen (htx) og merkantil studentereksamen (hhx) med deres tætte samspil med virksomhederne fungerer rigtig godt som studieforberedende ungdomsuddannelser og dermed som et fagligt godt afsæt for at tage en kompetencegivende uddannelse efterfølgende.

Faktisk er flere htx- og hhx-studenter i gang med en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse det tredje år efter dimission end studenter fra andre gymnasiale uddannelser.

Mange htx-studenter tager de Stem-uddannelser (uddannelser inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics), erhvervslivet skriger på. Og mange hhx-studenter tager de merkantile uddannelser, som er vigtige for handel, salg, administration og eksport.

Med andre ord: Også her løser htx og hhx deres opgaver godt. Hvorfor ændre på noget, der ikke er i stykker? If it ain't broke, don't fix it.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Folmer Berthelsen

Fhv. underdirektør, DI
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Nanna Højlund

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet
pædagogmedhjælper, Master i public administration (CBS 2013)