DI og FH: Samlet gymnasieskole risikerer at udvande uddannelsernes fundament

Af Nanna Højlund og Lone Folmer Berthelsen
Henholdsvis næstformand i FH og erhvervsuddannelseschef i DI

If it ain't broke, don't fix it. Sådan har vi det, når vi læser Danske Gymnasiers nye strategi, der for nyligt blev vedtaget på organisationens generalforsamling.

Med den nye strategi lægger Danske Gymnasier op til, at der skal skabes én samlet gymnasieskole, hvor ”stærke almengymnasiale værdier er kulturbærende”.

I Altinget støtter rektor på Nørre Gymnasium Jens Boe Nielsen disse synspunkter ved at fastslå, at de almene gymnasier bør have lov til at udbyde de erhvervsgymnasiale uddannelser for at sikre, at også elever i udkantsområder kan gå på hhx og htx.

Jens Boe Nielsen mener, at hhx og htx alligevel minder så meget om studieretninger på det almene gymnasium, at det let kan passes ind i undervisningen på et alment gymnasium.

Fjern fokus fra elevmangel
Stor er vores forundring over disse synspunkter. Det er ikke den rette vej at gå for gymnasieskolen.

Fokus bør først og fremmest være på de gymnasiale uddannelsers kvalitet – ikke på trængte almene gymnasiers mangel på elever.

Lone Folmer Berthelsen og Nanna Højlund
Hhv. erhvervsuddannelseschef i DI og næstformand i FH

Fokus bør først og fremmest være på de gymnasiale uddannelsers kvalitet – ikke på trængte almene gymnasiers mangel på elever.

Det er en forfejlet opfattelse, at én samlet gymnasieskole vil skabe bedre gymnasiale uddannelser. Tværtimod risikerer denne tilgang at udvande de forskellige gymnasiale uddannelsers særpræg og kulturer, der er selve deres fundament – og dermed skabe dårligere gymnasiale uddannelser. Hvorfor ændre på noget, der ikke er i stykker?

Det er vi heldigvis ikke ene om at mene. Derfor noterer vi os også med glæde, at der ikke er politisk opbakning til Danske Gymnasiers ønske på Christiansborg, hvor en lang række partier på tværs af det politiske spektrum afviser tanken om én samlet gymnasieskole.

Nødvendigt med reelt alternativ
Vi ser meget gerne en god og bredere dækning af erhvervsgymnasiale uddannelser, men ikke på bekostning af sammenhæng til erhvervsuddannelser, kvalitet og et erhvervsrettet uddannelsesmiljø.

At htx og hhx skulle ligge tæt op ad studieretninger på det almene gymnasier og kunne fungere som sådan, er vi slet ikke enige i – det vil være at nedbryde de erhvervsgymnasiale uddannelser, som vi ønsker at styrke og bevare. Det er godt og nødvendigt med et reelt alternativ til de almengymnasiale kulturbærende værdier.

Teknisk studentereksamen (htx) og merkantil studentereksamen (hhx) udspringer af erhvervsskolerne og erhvervsuddannelserne og blev oprettet netop for at skabe et alternativ til den almenrettede kultur på de almene gymnasier.

De erhvervsgymnasiale uddannelsers styrke ligger i et tæt samspil med praksis og det erhvervsrettede og i at være anvendelsesorienterede uddannelser, hvor eleverne lærer faglig fordybelse og forståelse af teoretisk viden, så de kan analysere virkelighedsnære forhold og forstå de sammenhænge, de indgår i.

Har et andet ′mindset′
Læg dertil erhvervsskolelærernes kompetencer og erfaringer fra erhvervslivet. Det tætte samspil med erhvervslivet og praksis er med andre ord kulturbærende og dannende og en fuldstændig integreret del af det at gå på htx og hhx.

Det står i klar modsætning til det almene gymnasium (stx), hvor lærernes erfaringer og kompetencer hovedsageligt er akademiske og uden krav om erfaring fra andet end uddannelsessystemet.

Der er ikke noget galt med en akademisk kultur på dele af gymnasieuddannelserne – men det er ikke værdier, vi ønsker skal være kulturbærende i alle dele af den gymnasiale sektor. Vi er glade for erhvervsgymnasiet, netop fordi det har et andet mindset end det almene gymnasium. Det skal vi bevare og styrke, ikke udvande.

Adskilte profiler i praksis
Danske Gymnasier giver i deres nye strategi godt nok udtryk for, at uddannelserne i et enhedsgymnasium fortsat skal have adskilte profiler – men vi savner bud på, hvordan det kan sikres i praksis.

Hvordan vil Danske Gymnasier sikre et ordentligt erhvervsrettet fagligt miljø – med erhvervsuddannelser, undervisere fra erhvervslivet, værksteder og praksisretning – på institutioner, som jo netop bryster sig af at være særligt almendannende?

Og er Danske Gymnasier parate til at sikre et reelt ledelsesmæssigt fokus på erhvervsrettede uddannelser og for eksempel lade parterne udpege professionelle medlemmer til deres bestyrelser, ansætte undervisere med erfaring fra erhvervslivet og rektorer med erhvervserfaring, men uden pædagogikum?