Direktør: Hvis det rekordlave optag skal knækkes, skal erhvervsskolerne sættes mere fri

Forrige fredag var mediebilledet præget af nedslående nyt om, at elevoptaget på landets erhvervsuddannelser i 2022 ramte sit laveste punkt i mere end ti år. Ifølge Danmarks Statistik påbegyndte 94.000 elever en erhvervsuddannelse i 2012. Det tal nåede sidste år helt ned omkring 64.000 – et fald på 33 procent inden for ti år. Bare mellem 2021 og 2022 faldt tallet med 13 procent.

På Hotel- og Restaurantskolen kan vi heldigvis starte det nye år med en udvikling, der går i den stik modsatte retning. Med 343 elever optaget på skolens grundforløb i januar ligger antallet 30 procent større end i 2022. Større end det har været de seneste otte år. Et vigtigt skridt i den rigtige retning mod at vende den elevflugt, de fleste erhvervsuddannelser i flere år har oplevet. En udvikling, som vi også har mærket. På bare fire år frem mod 2019 mistede vi 45 procent af vores elever på faldende optag og stigende frafald.

Skolens medarbejdere er sammen med branchen og elever i gang med at skabe en ny type håndværksskole, hvor al vores undervisning sker i koblingen mellem teori og praksis

Anne-Birgitte Agger
Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Men det ser ud til, at vi har knækket kurven siden 2019, hvor optaget igen har været stigende. Sidste år havde vi stor vækst på grundforløb 1 for de helt unge, og i år ser grundforløb 2 også bedre ud end i mange år. Set over alle uddannelser har vi vundet knap 10 procent af vores elever tilbage.

Det er vi glade for og stolte over, og vi håber, at det er en tendens, der fortsætter. Jeg kan ikke andet end at knibe mig i armen over udviklingen, når den holdes op mod de desværre alt for sørgelige tal for tilgangen på landets erhvervsskoler i 2022. 

Ny selvkritisk strategi
Vi tør alligevel godt se vores tal som et tegn på, at de forandringer, vi har gennemført på skolen, gør den til et stadig mere attraktivt sted at søge hen. I 2019 vedtog skolen en ny, selvkritisk strategi, som vi siden har arbejdet benhårdt på at realisere.

Skolens medarbejdere er sammen med branchen og elever i gang med at skabe en ny type håndværksskole, hvor al vores undervisning sker i koblingen mellem teori og praksis. Vi er gået fra 20 procents værkstedsundervisning til 50 procent. Vi har åbnet nye værksteder med fermentering, charcuteriproduktion, eddiker, bål og så videre. 

Vi vil ikke tale om bæredygtighed - vi vil være bæredygtige. Vi har omdannet vores fødevarelager med én grossist med 80.000 varenumre til en købmand med et grønttorv, kødopskæring og 20 økologiske producenter og leverandører med et sæsonbestemt udbud af 2000 varenumre. På skolen bages al brød selv, fiskene er primært fra kystnært fiskeri, og vores kød kommer i halve dyr, som vi ved, hvor kommer fra.

Det lyder måske let, men det er det ikke. Skolens spilleplade er omgivet af strukturer, bestemmende myndigheder og en meget presset økonomi

Anne-Birgitte Agger
Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Vi har udviklet vores fælleslokaler æstetisk og sanseligt. Det gælder vores spisesteder med restaurant, spisehus og kaffebarer og lobbyen, som fungerer som receptionisternes faglokale og opholdsrum for alle på skolen.

Samtidig har vi opbygget et stor gæstelærerkorps af mennesker fra branchen, der sikrer, at vi er mere på linje med udviklingen uden for skolen.

Og vi arbejder med eleverne på en anden måde. Respekt er en gensidig størrelse - eleverne skal både passes på og udfordres. Mange har meget med i kufferten, og vi har endnu ikke fundet formen, der kan sikre, at de ikke falder fra. Det kræver andre tilgange. Vi er kun på vej, og meget kan stadig gøres anderledes. 

Giv skolerne en mere fri status
Det lyder måske let, men det er det ikke. Skolens spilleplade er omgivet af strukturer, bestemmende myndigheder og en meget presset økonomi. At fortsætte udviklingen kræver hårdt arbejde af os alle på landets erhvervsuddannelser.

Jeg er overbevist om, at vi skal sætte fagene helt i fokus og - undtagen eux-uddannelserne - skal vores uddannelser ’afgymnasificeres’. Vi skal skabe en pædagogik, der giver eleverne lov til at lære på andre måder, og vi skal være stolte af fagene. Håndværket skal tilbageerobre prestigen.

I dag er det helt absurd, hvor mange tælledage skolerne har. Vi udsættes for et økonomisk pres og en tænkning, der ikke giver ro til fordybelse

Anne-Birgitte Agger
Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Men det kræver også politisk handling, og med de seneste tal kan der ikke være nogen tvivl om, hvor stor en indsats, der kræves for at uddanne nok faglærte i fremtiden. Ikke kun af hensyn til erhvervsskolerne, men også samfundet, der mere end nogensinde mangler kloge hænder, der med deres håndværk og kreativitet mætter og beriger os.

Politikerne må prioritere, at vi har mulighed for at opgradere vores fysiske forhold med moderne værksteder på en bæredygtig måde. Men de bør også overveje, hvordan og hvor tit vi skal tælle vores elever.

I dag er det helt absurd, hvor mange tælledage skolerne har. Vi udsættes for et økonomisk pres og en tænkning, der ikke giver ro til fordybelse. Og så kunne de give os lidt ro til at eksperimentere og måske i en periode give os en mere fri status, hvor vi kan finde ud af, hvad der virker uden stramme krav fra udvalg og ministerier.