DM i skills får ny kontaktperson

15. august 2024 kl. 13.18
Jeanette Runing Hall skal i fremtiden blandt andet være tovholder, når der afholdes DM Skills. Hun er nemlig ny Skills- og eventkonsulent ved Byggeriets Uddannelser.
Det oplyser Byggeriets Uddannelser på Linkedin.
Udover den nationale skills-konkurrence bliver hun også kontaktperson for EuroSkills og WorldSkills.
Byggeriets Uddannelser kan se frem til at få en erfaren medarbejder, da Jeanette Runing Hall har arbejdet 19 år med erhvervsuddannelser på Next Uddannelser København. De sidste år på Next København var hun med til at udvikle strategier for skolen.
De seneste to år har hun været selvstændig ledelsescoach og bygningsmaler.
Jobbet overtager hun fra Theis Fatum Carlsen, der havde stillingen i knap tre år.
Hun begynder 1. August.
Læs også
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Store kommunale forskelle på uddannelsesvalg: Forældrebaggrund slår igennem, vurderer eksperter
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"























